tirsdag den 19. marts 2019

Elsker, elsker foråret...

Regnen stoppede endeligt i går eftermiddags, og himlen blev blå...

Og jeg kunne komme lidt ud og se, hvordan det hele ser ud...


Storkenæb godt i gang...


Roserne står også med knopper - de skal dog stadig studses lidt...


Sankt hansurterne har fået fjernet overfrakken og vokser nu så meget, at det kan ses fra dag til dag...


Klemantis med knopper...


Blå himlen - næsten - og tørvejr. Det må endelig blive ved med at være sådan...



Påskeliljerne ved fordøren er sprunget ud...


Overvejer virkelig om mosset mellem fliserne ikke bare skal have lov til at være der. Orker næsten ikke andet - og det ser da lidt rustikt ud, bilder jeg mig ind...


søndag den 17. marts 2019

Vilde drømme...

Det må man gerne have, ikke?

Det har jeg i hvert fald. Den samme drøm har fulgt mig, så længe jeg kan huske.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få en campingplads, bare en lille en.

Jeg bryder mig godt nok ikke om at ligge i telt eller campingvogn, men det er vel også lige meget...


En lille campingplads med en lille cafe til. Og meget gerne på en af de små danske øer. Det bliver ikke en drøm, jeg fører ud i livet, men derfor må jeg vil gerne drømme.

Og ind imellem får drømmen næring. Jeg ser drømmen sat til salg. Og så drømmer jeg endnu mere.

Så går drømmen i dvale igen - lige indtil jeg ser til salg skiltet. Jeg har lige set det - så jeg drømmer vildt for tiden.

Men det bliver ved drømmen af mange årsager, og det er også lige meget. Drømmen er vild hyggelig at have...

torsdag den 14. marts 2019

Okay, den måtte læses - rigtigt...

Jeg ved godt, at jeg tidligere har skrevet, at jeg ikke læser bøger, og det gør jeg egentlig heller ikke.

Men ingen regler uden undtagelser, så jeg har faktisk læst en bog - rigtigt 😉

Og hold k..., den var det værd. Faktisk slugte jeg den ganske hurtigt.

Den er skide sjov, spændende, alvorlig og oplysende - jeg ved nu mere om firserne i Libanon, PLO og Beirut end nogen historielærer har kunnet få til at hænge fast.

Og jeg indrømmer gerne, at der var brug for kleenex - både til grin og til gråd.

Og så har de begge to et rigtigt fornuftigt syn på integration - gid nogle politikere gad læse bogen...


Og hvis du er så heldig at have læst den, så har du garanteret fået et sjovere syn på behåring og voksning. Hvis du ikke er så heldig, så læs den....


tirsdag den 12. marts 2019

Ja, kattene elsker den også...

I forbindelse med oprydningen oppe hos svigermor dukkede mandens og hans brors vugge frem.

Vores tre drenge har også ligget i den, og det er meningen, at den skal blive i familien. Og da mandens bror ikke har og nok heller ikke får børn - ja, så er det hos os, den skal bo indtil den igen skal i brug.

Forhåbentlig først om mange år...


Da jeg så den første gang, var det med den originale hø-madras, og det kunne jeg slet ikke klare.

Så jeg fandt noget tykt skumgummi som bund og klippede en ny rullemadras til, så vores drenge kunne bruge den. Hø-madrassen er der stadig, men den er lagt på lageret. Og så ryger den ud, når svigermor ikke er mere.


Indtil vi finder et sted at opbevare den eller bruge den (ikke til børn), røg den ind i stuen, hvor diverse katte nu benytter den.

Jeg er bare glad for, at jeg ikke vaskede madrassen med det samme...



søndag den 10. marts 2019

Det var som at være på loppemarked...

I går med jeg med oppe hos svigermor. Altså det er jeg selvfølgelig tit, men i går var der en bestemt årsag til det.

Manden har hidtil ikke turdet sige ja eller nej, når hun har spurgt, om det ene eller andet var noget, vi ville havde...

Så i går var alt det, hun ikke vil have med videre, sat frem. Og så kunne jeg tage det, jeg (vi) ville have.

Det var virkelig som at være på loppemarked. En masse forskellige ting samlet, noget bedre end andet...


Så jeg tog lidt blandet med hjem, som jeg tænker, vi godt kan få glæde af.


Det var også et par større ting, men de ligger pt. ude på værkstedet, så det er ikke så nemt at tage billeder af, men det kommer senere. Og især der, var manden ikke helt enig med mig.

Flere gange sagde han, at jeg kun skulle sige ja, hvis jeg mente det.

Og jeg mente ja - det tror jeg bare ikke, han gjorde. Men nu er det kommet med hjem...


Kaninerne skulle drengene have - det var ikke lige noget, de følte for, men med hjem kom de...



torsdag den 7. marts 2019

Kan man værnne sig til det...?

I søndags tog ældste teenager med sin efterskole på tur til Barcelona.

Ned for at besøge de studerende, som i efteråret, var heroppe. En slags udveksling som efterskolen gør i hvert år.

Det er lidt underligt, lidt svært - at vide han er så langt væk - uden familie - for første gang.

Han skal nok klare det, det er noget sværere for moderen. Og det er jo ikke sidste gang, han drager til udlandet med efterskolen. Nej, de snupper en tur til Sydfrankrig om en måneds tid igen.

Jeg vænner med vel til det - med tiden...

Men om lidt er han hjemme - jeg glæder mig til weekenden.



tirsdag den 5. marts 2019

Så langt, så godt...

Nu er de i hvert fald kommet op - og ligger derfor heller ikke og roder på kontoret mere...


Men de er stadig tomme, så nu kommer det sjove med at finde noget at sætte i...


Jeg har et par ideer. Blandt andet noget mere broderi, og det tager jo lidt tid...




Den her ramme, synes jeg selv, er ganske fin. For det ukendte øje mærkværdig, men for det trænede øje er det jo en meget vigtig krea ting - min mor bruger i hvert falde mange af dem. Hvilket også kan ses rundt omkring i vores hus.

Kan I se, hvad det er 😊


søndag den 3. marts 2019

Jeg er så misundelig...

På alle dem, der tilbringer en lørdag eller søndag eftermiddag på sofaen...

Det gør jeg kun, når helbredet dikterer det. Ellers har jeg slet ikke ro i kroppen til det.

"Jamen det er da bare at lægge sig" - øh nej, ikke for mig. Det er en kamp for mig bare at kravle på sofaen om aftenen.

Jeg synes, jeg bør gøre noget, ordne noget, rydde op, klare vasketøjet, gøre rent - alt muligt. Jeg har enorm svært ved at finde ro og bare slappe af.

Og sådan har jeg altid haft det. Ikke at jeg er rastløs og suser rundt, men det der med at yde først og nyde bagefter sidder så meget i mig, at en eftermiddag på sofaen ikke er muligt. Endnu...

For det skal blive bedre - jeg vil lære det i år. Og der er noget med at man godt kan spise en elefant, hvis man bare gør det bid for bid. Så det må lige som være det, jeg gør.

Starter i det små, og forhåbentlig lykkes det så at tilbringe en eftermiddag på sofaen inden året er omme.

Det bliver bare ikke lige i dag, for der er lige en del, jeg skal have ordnet...😟😞😡


Men jeg var så heldig at få denne buket af manden i går, og så kan jeg kigge på i dag, mens jeg lige ordner alt det der...

torsdag den 28. februar 2019

Et år siden...

Sådan et år går hurtigt.

Men det betyder jo ikke, at man glemmer. Slet ikke...


Året er gået med meget praktisk omkring svigermor. Gården er solgt, og i disse dage bliver hendes nye andelslejlighed gjort klar. Og så flytter hun fra sin fødegård - eller jo, fødegård er det jo, selv stuehuset er fra 2006.

Mange års samlermani skal sorteres, noget skal ud og noget skal med. Det er sejt, men højst nødvendigt.

Og det er især svært, når minderne om svigerfar dukker op. Nogle gange griner vi, fordi han var skide sjov, og andre gange så fælder vi sammen en tåre. Men vi fortsætter...


mandag den 25. februar 2019

Bedre sent end aldrig...

Så kom de sidste løg i krukker...

Jeg har haft flere slags løg liggende siden efteråret, og de burde være plantet for længe siden, men nu blev det altså.

Og så blev alle de krukker, der har overvintret på møddingspladsen, kigget i gennem og sat ind i vores farverige stald...

beklager billedkvaliteten

Og så skal manden lige have lavet vej til alle krukkerne nede i laden, for jeg kan simpelthen ikke komme ind og se til dem.

Men Rom blev ikke bygget på en weekend, så jeg satser på næste weekend, når manden er hjemme igen...


lørdag den 23. februar 2019

Knock out...

Det er godt nok sjældent, at jeg er forkølet med mere.

Men når jeg så endelig bliver det, så er det også for alvor. Altså ikke man flu - jeg ved godt, jeg overlever - men det er som en knock out.

For ud over snot, så er øjnene også med. Tårekanalerne er åbne hele tiden, og lys er den værste fjende.

Men godt 36 timer er tilbragt i sengen, og så er det næsten ovre. Nu driller ryggen så, for det er alt for lang tid på langs for den, men nu er jeg næsten ovenpå igen.

Lige i tide til en weekend, så jeg kan komme mig helt. Og jeg har hørt vejret bliver godt de næste dage - inden kulden vender tilbage...

Men jeg følte mig lidt som kattene her:


mandag den 18. februar 2019

Snert af forår...

Weekenden har givet en lille forsmag på foråret.

Jeg vil stadig gerne have en gang sne, men solen er bestemt også velkommen.

Med en træterrasse gør solen det hurtigt muligt at smutte uden for med bare tæer...


Og det gode vejr gjorde det ligesom nødvendigt at aflive den sidste julebelysning...


Og plante lidt forårsløg...



Krukken med mos, hvor julebelysningen stod i, får lov til at stå lidt endnu. Jeg tænker, at det hurtigt bliver et sted for kattene at ligge - så kan jeg plante i den senere på foråret...



Skimmia'en har vist haft godt af omplantningen i efteråret, selv om jorden faktisk var frossen, da det skete. Men den står flottere nu end nogen sinde...


Lidt flere forårsløg måtte til...


Nå ja, så gik den ikke længere. Kattene har ligget æblekassen i stykker. Må vist finde en ny eller noget helt andet...


Sol, du er helt velkommen i weekenderne...

lørdag den 16. februar 2019

Planlægning...

Er altid lidt mere interessant, når solen skinner...

Årets køkkenhave er under planlægning. Der skal ske nogle større ting i løbet af året. Først og fremmest skal der laves to bede (de røde på planen) eller også skal der være et stort med opdeling. Det ved vi ikke helt endnu. Men bede skal der til i "hullet". Der er konstant ukrudt i gruset, og det gider vi ikke mere.

Der udover arbejder vi på at skifte "belægningen" altså gruset ud med noget andet. Lige nu går tankerne i retning af stenmel, men vi er der ikke helt endnu. Vi er dog helt enige, om at gruset skal væk.


Gule lapper er altid godt, når man ikke er sikker på sine valg.

Flere højbede skal have mere jord på. Møget fra møddingen, fra sidst vi tømte bedene og skiftede jord, er brændt sammen, og dermed mangler der jord. Så det er det første vi (manden) skal i gang med...



De gængse frø er kommet med hjem. Nu mangler de lidt mere specielle...


torsdag den 14. februar 2019

Der er gået ferie i den...

Og det er egentligt helt okay...


En hel masse tid tilbringes faktisk her - på sofaen i køkkenet. Kroppen driller, så det bliver pt. ikke til så meget.

Men tirsdag aften var drengene, mormor og jeg i Kolding Teater for at se Emil fra Lønneberg.

Ungerne har i flere år været i teater i vinterferien, og det plejer at være godt. Sidste år var det Peter Pan og kaptajn Klo (med Lars Bom og Motor Mille), og ungerne talte om det i flere uger.

I år var Emil nok for det yngre publikum - noget yngre, så vi lurer nok lige, hvad det er næste år, inden vi bare blindt bestiller...



Så i går var det igen sofatid - i dag håber jeg på sytid...