mandag den 30. november 2020

Vi nåede det...

Jeps, det gjorde vi. Selv om det blev lidt mere hektisk end regnet med.

Helt simplet, da det, jeg havde i tankerne, ikke ville som jeg...




Jeg er ikke så meget til gran. Jeg synes, det bliver så trist at kigge på. Jeg kan se, at rigtig mange bruger tørrede blomster i år, men selv om tørrede blomster er flotte, så bryder jeg mig ikke om det, når det sættes sammen med ild...

Så jeg holder mig til mos og oasis, så det holder sig friskt.

Og hvis vi tænder kalenderlyset i aften, så tror jeg faktisk, at vi er med fra begyndelse i år...



fredag den 27. november 2020

Når alt går på tværs...

Sidste fredag kom mindste teenager hjem fra arbejde ved spisetid. Snottet og med ondt i halsen. 

Og vi ved jo alle, hvad det betyder: covid-test...

Søndag formiddag blev han testet, mandag kom det negative svar. Altså bare en omgang forkølelse uden feber. Til gengæld begyndte han at hoste. 

Med det resultat at han fik ondt i mave. Mavemusklerne gik jeg ud fra. 

Onsdag var jeg for en gang skyld på kontoret, men manden havde fri. Og da teenageren blev ved med at klage over ondt i maven og kvalme, blev vi enige om onsdag eftermiddag at ringe til lægen. Som lige ville se ham. Og sendte ham direkte på sygehusets børneafdelingen.

Onsdag nat blev han opereret for betændt og sprunget blindtarm. Så nu ligger han (sammen med manden) på Esbjerg sygehus og får antibiotika indtil lørdag eftermiddag og keder sig...

Men hey, smilfonden var gavmild...


Jeg skulle tage den med hjem. For mindste teenager snyder ikke. Og det er først 1. december på tirsdag...

mandag den 23. november 2020

120 sløjfer senere...

 Eller næsten. For der mangler 4 styk, for at alle 120 gaver klar...


Men ellers er de parate til blive pakket til hver enkelt. Hver sin farve blå til drengene og manden, og så en blandet landhandel til mandens arbejdsmakker...


Forhåbentlig falder gaverne i smag. Der er ting, de alligevel skulle have, ting som jeg synes de mangler og så snolder...



lørdag den 21. november 2020

Corona julen 2020...

Det ender jo nok med, at vi må aflyse julen i år:

- Josef og Maria har rejseforbud

- de hellige tre konger arbejder hjemmefra

- hyrderne er ude og fange mink

- englenes budskab er uforståeligt pga. maskerne

- julemanden og rensdyrene vil få ethvert juleselskab til at overstige 10 personer

- og Rudolf med den røde tud? 

Han er i karantæne og burde nok se at blive testet.

torsdag den 19. november 2020

Noget af det mere ucharmerende...

Hamrende dyr og samtidig død nødvendig...


Godt alle planer om ferier ikke kunne realiseres i år, for så var det blevet koldt til vinter.

Jeps, fyret stod af og kunne ikke repareres...


Men hey, nu kan vi igen holde varmen...


tirsdag den 17. november 2020

Hønse halloween...

 Nu hvor halloween er ovre, kan græskarene lige så godt blive udnyttet på bedste vis.


Og det bliver de - til sidste nip...



søndag den 15. november 2020

De kære fiskere...

Så blev de endelig færdig. Det har godt nok holdt hårdt. men i går fik jeg sat de sidste sting...


Nu skal jeg bare have bestilt en ramme.


Elsker den måde havet bliver levende på. Det er altså ret fantastisk, at man kan brodere det...



fredag den 13. november 2020

Lykken er...

 At finde det rigtige vindue, så man kan gøre opmærksom på, at man gerne vil ind...



onsdag den 11. november 2020

Mange penge senere...

 Så er sidste skrue sat i det nye tag. Og det pyntede da...



Ved samme lejlighed investerede vi også i en ny port. Min bil kunne nemlig ikke komme ind af den gamle - den var for bred, bilen altså. 

Nu kan vi efter tre år endelig komme ind, men det er endnu ikke sket. Mon ikke det kommer, når frosten sætter ind...


Den gamle låge til halm banen blev samtidig lukket af. Det var lettere at gøre, mens der var en lift her, for der er godt nok højt op...



Vi har selv skiftet den faldefærdige port ud med en isoleret trævæg, da vi ikke har brug for så mange porte i stalden/laden. Nu mangler der kun hammerlak på de gamle jern dele...


Den gamle port fik en gang maling...



Nu mangler vi kun at få den sidste faldefærdige port lavet - forhåbentlig senere i år...



Næste opgave er nu at få soklen gravet fri, så den kan blive pudset, og derefter skal der laves en form for afgrænsning ud til græsset, men hvordan tænker vi stadig over...

mandag den 9. november 2020

En dejlig weekend...

Er ovre...

En weekend, hvor jeg i går fejrede endnu et år på kloden, og hvor jeg fik shoppet lidt med manden. Noget han muligvis gad, da han ikke var hjemme i går, men tog på arbejde, længe før jeg stod op...

Så lørdag smuttede vi en tur til Ribe, hvor landsdelens bedste garn/broderi shop ligger. Og hvor der altid er hyggeligt at være - mundbind eller ej...

Jeg skulle nemlig garn til et par projekter, som min mor skal klare. Et sjal, som hun kan nå at strikke inden foråret sætter ind...


Og så en lille nissehue til en af husets beboere, som jeg håber bliver klar inden jul...


Til gengæld stod jeg op til denne buket og skønt vejr - så gør det ikke noget, at det ikke blev fejret med hele den pukkelrygede familie. Vi tager bare revanche, når verden ikke mere er af lave...


fredag den 6. november 2020

Hjemmearbejde contra kontor...

 Det er ikke altid nemt at arbejde hjemmefra. Af flere årsager...


Og jeg savner min køretur til arbejde. Af flere grunde, men turen er så køn i disse tider. Så de få gange jeg er på kontoret, gælder det om at nyde turen - og lige holde ind og nyde lidt ekstra...



onsdag den 4. november 2020

Helt ny terrasse - næsten...

Nu hvor blæsten / stormen har fået alle blade af træerne - og især det store hjertetræ ved terrassen - var det tid til at give alle bladene til hønsene.

De har en fest med dem. Lidt a la børn i en stak blade...


Samtidig fjernede vi alle treller og fundablokke på nær en enkelt. Det plejer vi faktisk ikke, men næste år skal de stå anderledes, og så kunne vi lige så godt flytte dem nu...


Så kunne vi nemlig spule og skrubbe terrassen. Og nu er den behagelig at gå på igen. Intet splattet algerlag, som man kan glide rundt i...


Faktisk er det mange år siden, terrassen er så ren. 

Og den føles pludselig enorm, nu der ingen krukker og treller er på den...




Lidt krukker skal der være...