lørdag den 28. februar 2015

Øv altså...

I dag skulle hele familien på besøg hos nogle skønne venner, vi ikke har set længe. Faktisk er der kommet sygdom på tværs et par gange, tror jeg.

Og det kom der så igen i dag. Så nu må jeg nøjes med lidt sytøj, mens mindstemanden og hans feber indtager sofaen.

Øv altså - jeg havde sådan glædet mig...




fredag den 27. februar 2015

Nyt til badeværelset...

Vi har heldigvis aldrig haft problemer med tandbørstningen her i huset. Jeg tror ikke, at ungerne elsker det, men det er en nødvendighed, som de har lært.

Men derfor kan man jo godt minde dem om vigtigheden...




Den er købt her.

torsdag den 26. februar 2015

Madplaner uge 10 og 11

Så er endnu et par madplaner klar.



uge 10/2015
mandag - amagergryde med kål og kartofler
tirsdag - frikadeller med gulerodssalat
onsdag - gratineret squash spaghetti med oksekød
torsdag -græske frikadeller, ris og tzatziki
fredag - kylling med ristede rødder
lørdag - burger med bønnecreme, spidskål og rødbedebøffer
søndag - rester fra hele ugen

uge 11/2015
mandag - pasta med bacon-tomatsovs
tirsdag - oksekødsuppe med revet kartoffel
onsdag - pasta og kødsauce (med masser af grønt i)
torsdag - lasagne (med kødsauce fra dagen før)
fredag - hjemmelavede burgere
lørdag - hjemmelavet pizza
søndag - fiskegryde *

Opskrifter markeret med * kan finde her.

onsdag den 25. februar 2015

Opbevaring i højden...

Jeg har længe haft en stak kurve stående, som jeg havde en plan med. Nu er planen endelig udført.

Krearummet har fået opbevaring i højden. Med nogen kæde fra byggemarkedet og kroge fra Ikea. Selvfølgelig var der en krog for lidt, men det problem blev løst med lidt muresnor.

Kurvene er fra Idecentret i Vejen.





Jeg regner med at sætte et manila mærke på hver kurv, så jeg ved hvad, der er hvor...


tirsdag den 24. februar 2015

Lego duplo til salg...

I vinterferien fik vi jo ryddet op i vores lego duplo. Ungerne bruger det ikke mere, og så kan andre børn lige så godt få glæde af det.

Så nu er det meget billigt til salg.


mandag den 23. februar 2015

Helt ærligt altså....

Det kan du ikke være bekendt forår!!

Hvad skal vi med sne sådan en mandag - vi vil have forår - vi mangler forår - vi har behov for forår.






søndag den 22. februar 2015

Man har vel et standpunkt indtil....

man tager et nyt.

Og nu skal der ske noget. Et eller andet. Og det er for vådt at gå lidt i haven, så jeg svinger malebøtten i stedet.

Desværre har jeg ikke plads på kontoret, så det bliver en ting af gangen i stuen...




lørdag den 21. februar 2015

Teenagerens nye domicil...

I vinterferien fik teenageren i huset "nyt domicil". Hans seng - eller nærmere madras var klar til udskiftning - og i hans alder skal der en sofa til.

Sengen her er nu - uden madras - til salg for 300 kr.


Så efter en tur i Ikea er han nu ejer af en hjørnesovesofa, nyt tv bord og rullebord som sofabord.

Når han er sikker på tv bordets placering skal antennekablet sættes fast, så vi ikke falder over det hele tiden. Og vi skal have fundet en ny loftlampe - spidermand er ikke in mere...



Nu overvejer han så om skrivebordet kan blive, eller der skal nyt til. Han bruger det ikke rigtigt, for han sidder enten i køkkenet eller på kontoret, når han laver lektier.


fredag den 20. februar 2015

Jeg fik vist aldrig vist...

Jeg tror ikke, jeg vist efter billeder af vores renovering af vores vaskerum.

Du kan finder billeder fra før her.

Vi er så glade for det. Det er blevet lyst, og der er masser af opbevaringsplads. Den opmærksomme læser vil se, at en del af vaskerummet ligger i den gamle stald med de buede lufter som kendetegn.

Nu overvejer jeg, hvornår jeg vil male dør- og vindueskarme. Ikke om jeg vil - men hvornår jeg lige har lyst til det.....








torsdag den 19. februar 2015

Nyt til nålen - igen igen...

I efteråret begyndte jeg et nyt broderi. Noget jeg havde glædet mig til - jeg skal helst være i gang med et hele tiden.

Men selv om jeg rigtig gerne ville brodere det, så blev det bare ikke rigtigt til noget. Så nu får det lov til at ligge lidt i gemmerne, så kommer lysten nok igen.

I stedet er jeg begyndt på dette broderi, der skal blive til et billede a la patchwork stjerne. Jeg har blot valgt nogle andre farver, mens jeg stadig overvejer farverne på prikkerne.



Mønstret er fra Hendes verden nr. 22/2014.



onsdag den 18. februar 2015

Chili sået...

Så fik jeg sået chili. Og det lidt tidligere end sidste år. Sidste års planter gik desværre til i december måned, men jeg fik lagt de sidste chili frugter til side, og nu skal de så gerne blive til nye planter i år.



tirsdag den 17. februar 2015

Store festaften - for børn...

I lørdags var det så tid til årets MGP fest. Ungerne havde bestilt burgere - både almindelige og fiske - og Oreo cheesekage til dessert.

Burgerne forsvandt, før kameraet nåede frem, men desserten blev dog foreviget - midt i al spændingen. Utrolig som MGP kan fange de unger....


Så er vi klar....


Aftenens hyggetallerken var sund, men vakte stor glæde...



Ren råhygge....


mandag den 16. februar 2015

Glimt fra ugen der gik...

Uge 7 stod som planlagt for en masse og ingenting. Det var tiltrængt, og det var godt.

Der blev spist pandekager til morgenmad - flere gange...


Der blev endelig ryddet op, sorteret, bygget og fjernet duplo klodser fra stuen. De sættes til salg senere.



Der blev slappet af med the og snolder...


Der blev lyttet til mellemmandens fortælling om, hvordan han overværede en nattefødsel af lammet Fie hos bedstemor og bedstefar. Fie fik en svær start på livet og blev flaskelam. Desværre klarede hun kun et par dage. Det har fyldt meget hos mellemmanden, som er stor dyreven.


Der blev kigget kataloger, lagt planer og skrevet "ønskesedler"...


Der kom forår i stuen...


Vi sagde farvel til Malle og Tutti. De tog på deres sidste rejse, og foråret skal nu bruges til at forbedre kalvehuset, inden vi byder nye beboere velkommen - formentlig i april/maj måned.


Og vi spiste flere pandekager - nu også om eftermiddagen med is og chokoladesovs til.


Teenagerens bronze medalje ved hans første stævne nogensinde i kick boxing blev beundret, så teenageren voksede med flere centimeter. Han fik så meget ros af både trænere og dommere, at det tog lang tid at komme ned på jorden igen. Men mor her var stolt....


Nå ja så var der jo noget med Valentines dag...


Nu er vi så igang med hverdagen igen - og det er ikke så dårligt.

PS: Der er kun 6 uger til påskeferien....