fredag den 3. april 2020

3 uger - og påske...

Så er tredje uge med hjemmearbejdsplads og lock down i samfundet ved at være til vejs ende.

Og om lidt er det påske.

For første gang holder jeg ikke ekstra fridage i forbindelse med påsken, men arbejder for at indhente en masse arbejde, som har hobet sig op i bunker. Det skyldes først og fremmest, at jeg siden 1. december blot har arbejde 20 timer i stedet for de normale 32 på grund af en deltidssygemelding.

Så jeg prøver at se det positive i denne forfærdelige situation, der giver arbejdsro, til at indhente noget arbejde.

Ellers trænger jeg til at se og snakke med kollegaer, ja bare andre mennesker end de tre teenagere, jeg deler hverdagen med, mens manden arbejder.

Og alligevel har jeg det jo nemt.

Jeg kender ikke nogen, der er smittet, og det er - trods alt - teenagere, jeg har rendende. Nogle har små børn og skal jonglere det med hjemmearbejde, andre skal på (ikke kritisk) arbejde og har børn, som de ikke kan få passet. Der er single mødre - og fædre, ikke at forglemme - som skal handle ind med børn (og få onde blikke), aktivere børn, arbejde og få en hverdag til at køre uden hjælp. De ældre eller syge, som ikke får besøg etc.

Alle dem, der har mistet kære på grund af denne virus, eller "bare" har mistet og ikke kan få sagt ordentligt farvel.

Så jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle ser stort på myndighedernes anvisninger, fordi de har jo kun fødselsdag en gang om året, eller vi plejer jo at ses eller lignende.

Det mindste vi kan gøre, når vi ikke kan redde liv eller hjælpe til på anden vis, er vel at opføre os ansvarligt, eller hvad. Men nogle er bare uden for pædagogisk rækkevidde...

Om lidt er det påske, og den holder vi hjemme - helt alene og for os selv.


onsdag den 1. april 2020

Renskrivning er keeeedeligt...

Sidste år - julen 2019 - lykkedes det mig at få skrevet en julekalenderhistorie til ungerne selv.

Igen kom den som et dagligt brev fra nissen, vi havde boende. Ungerne tror naturligvis ikke på hverken nisse eller nissebreve, men synes det er hyggeligt med en historie efter aftensmaden.

Jeg troede, det var sidste år, men nej, de synes da godt, vi kunne fortsætte traditionen.

Samtidig har de fortalt (især den mindste) om historien til andre. Med det resultat at jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de måtte købe den.

Så nu er jeg ved at læse korrektur på den. Når jeg læste den op, kunne jeg jo godt se bort fra slåfejl og andet, men det dur jo ikke, når den skal ud til andre...


Og ikke for noget - så er den del keeeedelig.

Så er det sjovere at skrive på en ny historie til den kommende jul. Måske den skal handle om nisser og noget virus...


mandag den 30. marts 2020

Så røg krøllerne...

Så gik den ikke længere. Mellem teenager synes ikke, det var sjovt at have langt hår med slangekrøller mere. Det skulle være kort - militærkort, hvor end han så havde det udtryk fra...


Det fik vores frisør heldigvis talt ham fra.

Jeg trak tiden lidt, da vi gerne ville have dem til fotograf inden - så vi har et minde. Og vores trofaste husfotograf gennem knap 18 år gik desværre konkurs i december måned. Faktisk dagen før vi havde en aftale....

Men jeg fandt en ny...


Og så blev han korthåret. Det er nu heller ikke så tosset. Krøllerne er der stadig...



lørdag den 28. marts 2020

Foran, foran, foran...

Det tror jeg aldrig, vi har været før...

Men kombinationen af aflyste aktiviteter, lækkert vejr og ledig tid har gjort, at vi næsten er klar i køkkenhaven til den kommende sæson.

Der mangler lidt topdressing i nogle af bedene - det kommer næste uge - og ellers er det kun så-planen, der mangler.

De gamle ribsbuske blev klippet ned efteråret. I år har vi skiftet al flisen, da der blev ved med at komme noget småt ukrudt. Andemad kalder vi det - aner ikke hvad det var, men nu er det væk...

Jordbærbedet bagved blev tømt, jorden skiftet ud og nye jordbær babyer blev plantet...





Enkelte rabarber er ikke kommet op endnu. Enten er de gået til, eller også er de bare langsomme. Jeg venter lige lidt, inden jeg køber opfyldning til bedet...



Der er plantet tre forskellige sorter æbletræer i de nye små bede og der er kommet flis til...


De gamle jordbærbede er soigneret og klar til en (måske to) sæsoner mere...







torsdag den 26. marts 2020

Det kan jeg købe...

Flere biler for...

Vi skal have nyt tag på tilbygningen - stalden, laden eller hvad manden nu kalder det.

Det nuværende er udtjent især på bagsiden, hvor de tidligere ejere af gården, har lagt noget brugt tag på en gang for mange år siden.

Så det er helt på sin plads at få nyt på.

Men det er en dyr omgang. Faktisk kan vi købe ikke mindre end 4 (!) små biler for samme beløb..


Og det er altså mange penge. Men efter sommerferien skal vi have nyt tag og ikke flere biler...


Køn er bagsiden bestemt ikke...


Forhåbentlig kan vi derefter se, hvad retning vinden blæser. For siden vi flyttede ind, har vinden været i nordvestlig retning. Og det er måske ikke så retvisende...

tirsdag den 24. marts 2020

Det må gerne fortsætte...

Vejret altså...


Det giver lidt forårsfornemmelser og håb i denne ellers så håbløse og mørke tid.

Som med så meget andet, ville situationen være nemmere, hvis vi kendte en slutdato, men det er jo ikke aktuelt.

Og det giver visse bekymringer, når en professor siger, at han ikke tror på skoleåbninger på denne side af sommer...


søndag den 22. marts 2020

Første uge er overstået...

Med hjemmearbejdsplads og teenagere på værelserne.

Det er gået okay, men arbejdsmæssigt synes jeg, det er svært at undvære kollegaer at spare med. Den der snak hen over kaffen om nogle arbejdsmæssige udfordringer eller noget der skal koordineres, er væk. Vi forstyrrer ikke hinanden unødvendigt, men samler til "bunke", inden vi ringer, og det giver lidt udfordringer. Men vi klarer det - vi er ikke syge og står heller ikke i frontlinjen...

Og når ellers minuddannelse.dk og unilogin fungerer, så går det også okay med ungerne. Det er naturligvis lidt sværere at lave lektier end være i skolen, når det nu foregår på deres gamer computere...

Men kattene nyder, at vi er hjemme dagen lang. Jeg handler to gange om ugen, lokalt, og ellers holder vi os for os selv. Det er da det mindste vi kan gøre.

Og når vejret er med os, ja så foregår idrætstimerne uden for i haven. Til ungernes store fortrydelse.


Og ind i mellem er der da også tid til ren afslapning...


fredag den 20. marts 2020

Oprydning med kattehjælp - not...

Det er dæleme ikke altid nemt at rydde op.

På den anden side, er det måske skæbnen, der fortæller mig, at jeg burde indtage sofaen i stedet....


onsdag den 18. marts 2020

Forsinket valentin...

Manden var langt væk på arbejde, da det var valentinsdag.

Så i weekenden tog han revanche.

Nu hvor vi skulle være hjemme, mens han fortsat passer sit arbejde og er væk det meste af ugen, skulle vi have blomster at kigge på.

Så det blev ikke til mindre end to buketter - han kunne nemlig ikke vælge i butikken...



mandag den 16. marts 2020

De næste par uger...

Mindst, tænker jeg. Der er jeg hjemsendt som offentlig ansat for at arbejde hjemmefra.

Og det bliver herfra...



Her vil jeg sidde fire timer dagligt (delvist sygemeldt) og arbejde, mens ungerne laver lektier.

Lidt normalitet er vi nødt til at opretholde. Til ungernes store frustration har jeg meddelt at normale sengetider gælder i hjemsendelsestiden. Og så skal der frisk luft og fysisk aktivitet til - hver dag. I haven naturligvis, så det er glædeligt, at det lader til at blive mere tørvejr end regnvejr de næste dage...

Håber tiden går stærkt, for jeg savner allerede mine kollegaer - og nej, det er bare ikke det samme at skype med hinanden...


Heldigvis har jeg lidt forår lige ved siden af mig...

lørdag den 14. marts 2020

Tid til forårsrengøring...

Jeg tror, det er tid til at få noget af det gjort i køkkenhaven, som vi ikke kunne i efteråret på grund af regn.

Det betyder også, de forvoksede rødbeder og arm tykke gulerødder skal væk. Jeg troede faktisk, at de var rådnet væk i al regnen, men de er bare vokset og vokset hen over vinteren.

Mon ikke hønsene bliver glade...



Men rabarberne er begyndt at kigge op...


torsdag den 12. marts 2020

Ikke farveforskrækket...

Efter alt for mange hvide vægge gennem tiderne, fik jeg for et par år lokket et par blå vægge ind i stuen (i stueplan). Og for ikke så lang tid siden fik vi en blå køkkenvæg.

Nu er tiden kommet til stuen på første sal. Og der skal væggene jo ikke være blå - det vil da være for kedeligt...


Så jeg satser på håbets farve - bare meget dæmpet...

Tror det bliver godt- meget huleagtigt 😊