søndag den 8. juli 2018

Så blev det ferietid...

Og det var som tidligere nævnt vældig tiltrængt.

Den sidste uges tid er gået med at arbejde, spise og sove - hverken mere eller mindre...

Så i går stod den på vasketøj - i store mængder. Ældste teenager kom hjem fra volley camp i torsdag og mindstemanden kom i går hjem fra en uge hos mormor og morfar, og selv om mormor havde vasket, ja så var vasketønderne mere end fyldt.

Derudover fandt jeg min skrivebord igen. Alt er bare røget derind, så det var tiltrængt. Jeg hader et rodet skrivebord.

Og så fik "jeg" lavet en liste over feriens projekter herhjemme. Det er blandt andet noget med en "ny" entre, fortsættelse af byggeriet på skuret, nedrivning af gammelt hønsehus/maskinhus og fjernelse af tilgroet sandkasse og ditto rund terrasse. Dertil kommer alle de små projekter som der jo altid er.

Nå ja, så forsøgte vi at få ungerne til at finde på noget, de gerne vil i ferien, men det er ikke så nemt. De vil aller helst bare være hjemme. Men vi skal nu også på nogle dagsture - om de vil eller ej...


Men vi skal også lave ingenting - de trænger vi alle til.

I dag er vist sådan en dag - for manden har endnu en uges arbejde, inden han tilslutter sig ferieholdet.

Så nu vil jeg finde en bog eller lidt sytøj og så kravle i skygge udenfor. Min hovedpine er nemlig forsvundet, hvilket er skønt - især fordi smerteklinikken har fordoblet dosis af den mistænkte medicin. Så nu krydser jeg finger...

mandag den 2. juli 2018

Det hiver tænder ud...

Weekenden var tiltrængt...

Nu er huset næsten tomt - ældstebarnet til volleycamp, mindstemanden på ferie hos mormor og morfar og manden på arbejde siden i går eftermiddags.

Jeg har tilbragt weekenden på langs. Hovedpine (dog ikke migræne) har været en følgesvend de sidste par uger - værre og værre med tiden.


Smerteklinikken siger, at det er bivirkning af ny medicin, og det forsvinder, når kroppen har vendet sig til det. Jeg håber - for endelig har jeg fået noget medicin, som faktisk virker til at tage toppen af smerterne.

Jeg selv mistænker det også for at være kroppens måde at sige, at den trænger til ferie...

Og jeg heldigvis kan jeg se lyset for enden af tunnelen, mens jeg nyder at arbejdet er gået i feriemode - og at jeg kan få bugt med de sager, som har ligget lidt for længe.

Måske det også hjælpen på hovedpinen...

Men indtil da, lægger jeg mig lidt sammen med katten - på næsten samme måde...


fredag den 29. juni 2018

Det var det...

Eller i hvert fald for nogen.

Skoleåret slutter i dag, og ferien står for døren.

Tiltrængt, hvis man spørger ungerne. Og jeg synes faktisk, at de sidste par uger har været hårde ved ungerne. Det er kommet nogle uger før i år, men det er vel den mere og mere pressede skoledag, som trykker.

Nu skal jeg så lige arbejde en uge mere (manden to), før vi holder ferie. Det er okay.

Den store tager på volley camp næste uge, mens mindstemanden holder ferie hos mormor og morfar. Den mellemste har valgt at holde fri fra alle og bare være selv hjemme. Det tror jeg, bliver godt for ham...


Blomsten har intet med emnet at gøre, jeg synes bare, den er pæn 😏

Jeg kan godt lide stemningen på arbejde, når folk holder ferie. Ikke fordi vi ikke laver noget, faktisk tror jeg, de fleste synes, vi når mere, når telefonerne ikke kimer hele tiden.

Og så kan man nå at rydde lidt op og ordne de sager, som bare konstant ligger og venter på behandling.

onsdag den 27. juni 2018

Så kom de i jorden...

Altså Rhapsody in blue, Kronprinsesse Mary og Astrid Lindgren.

Ja okay, det er selvfølgelig et par dage/uger siden, men nu ser de da ud af noget. Mere grønne end de pinde vi satte i jorden...

Det var jo de roser, som vi købte af en dame, der lige kom forbi...

Phapsody in blue kom først i jorden og er kommet op gennem høstanemonerne. De har også allerede knopper (og lus)...




Der gik lige lidt længere tid, inden Mary og Astrid kom i bedet med dværg syrenerne. De er knap så langt, men jeg håber da, der kommer blomst i dem i år.

Men ellers har vi jo noget at glæde os til - til næste år...




mandag den 25. juni 2018

Er det kålens år...?

Det tænker jeg - i hvert fald her på matriklen.

De bitte små planter er med lynets hast blevet så store, at det er for sent at sætte net over. Hvis larverne kommer, så er de nu allerede i jorden...

Håber det ikke er tilfældet - for sikke nogle kålplanter 😍

I øverste kasse er det grønkål og blomkål, nederste kasse er det rødkål og hvidkål - og så lige en enkelt grønkålsplante af en eller anden årsag 😕


Spidskålene er også enorme...


Til gengæld er det ikke bønnernes år...

De plejer at være meget større på nuværende tidspunkt, men forhåbentligt indhenter de det.


fredag den 22. juni 2018

Slut med udbrydere...

Vores nye beboere viste sig jo at være nogle værre udbrydere. Ikke over hegnet - nej, nej de gravede sig ud under hegnet. 

Desværre kunne de ikke selv finde ind igen, så det er ikke smart, når man bor på landet og ind i mellem ser Mikkel ræv i området.

Vi købte for længe siden forskellige kaprifolier til at plante op af hegnet, og for et stykke tid siden, fik ungerne og jeg lavet kant rundt om hønsegården, så udbryderne ikke kan komme ud. Samtidig plantede vi i små jern buer.

Og planterne har næsten alle fået godt fat...



Nu venter så kanten langs stalden - men det bliver ikke lige foreløbig - men gerne i år...😉


Nu mangler vi så bare at græsset begynder at gro, så ukrudtet får noget konkurrence...


Vi har lagt lidt mindre flis på bedene, så kattene ikke fristes til at gøde...



Stien fra træ-terrassen ender her - med mindre man går bagom hønsegården - med et par fliser, så det er muligt at køre ud og ind med trillebør...


Under døren har vi lagt et par fliser, så de ikke smutter under døren. De har allerede rodet så meget i jorden, at fliserne er godt dækket af jord...


onsdag den 20. juni 2018

Den blev da helt køn...

Vi har fået ny, gammel bænk. Eller rettere vi har renoveret et gammelt bænke-stel...


Og kattene har godkendt den 😸


Og den er allerede kommet på plads i gruset for enden af stien, hvor det har været planlagt at den skulle stå.

Og den er da blevet helt køn, når jeg nu selv skal sige det...


Elsker de rå kanter, og de generer ikke, når man sidder på den. Men nylonstrømper er nok ikke så smarte at have på, hvis man skal sidde der...






Katte alle vegne...





I sommeren 2015 fik vi bænken af mine forældre. Det stod ved deres sommerhus og den skulle ud. Det kunne vi ikke nænne og hentede den hjem. Den endte i gårdspladsen, og lad os bare sige det, som det var: træet havde bestemt ikke haft godt af at stå så længe, tværtimod det var pil råddent...



søndag den 17. juni 2018

Et halvt år hundrede...

Hvor dagen i går gik med herre-brunch (hold kæft, de kan larme...) efterfulgt af familie, venner, pålægsfirkanter, hjemmelavet is og VM bold (for nogen) - så går dagen i dag med ingenting...


Som virkelig ingenting. Vi har nydt og vil nyde rester med stearinlys på bordet, mens vi skutter os og savner varmen. Misforstå mig ikke, regnen er velkommen, men bare 8-10 grader mere ville være skønt.

Og manden, ja, han fejrer i dag et halvt år hundrede - han er meeeeget ældre end mig 😉 - med at ligge på sofaen med ungerne, se bold og glo på en ipad.

Og jeg, ja, jeg rydder op og nyder roen efter herre-brunch. Og så skal manden aldrig, aldrig nogensinde mere nævne et ondt ord om hønsekagleri...

fredag den 15. juni 2018

Mon man kan...

På terrassen på gårdsplads-siden har vi to bede med løvefod forneden.

Med tiden har de formeret sig ret meget, og nu er der også planter mellem fliserne...


Mon man kan få dem op, så de kan overleve - uden at skulle fjerne fliser eller lægge dem om...?


Jeg tror, jeg prøver en dag, hvor jeg keder mig (as if) og hvor der ikke er nogen hjemme (as if), der kan høre mig bande, når det ikke lykkes...

Nej, spøg til side - det skal have et forsøg...

onsdag den 13. juni 2018

Aftentur med selskab...

Når jeg går en tur rundt i haven om aftenen, har jeg altid selskab.

Det er forskelligt, hvem der er med, men der er altid en, som følger med rundt.


Og hvis det er den gamle hankat, Garfield, så skal jeg passe på, hvor jeg går. For han skal altid sno sig rundt om ens ben, uanset om jeg går eller står stille....


Men det er da hyggeligt med selskab 😺




mandag den 11. juni 2018

Det er bar ikke mig, nej...

Det der med IT...

Jeg og IT er det samme som børn og plastikposer. Det dur ikke... Og slet ikke ny IT...

Min bærbar har nok efterhånden udtjent sin værnepligt, meeen jeg kan godt leve med, at den er blevet langsom - det bliver alle jo, når de bliver ældre, ikke...


Men nej, nej. Manden og ældstebarnet mente bestemt, at nu skulle jeg have ny - og det skulle være en stationær.

Okay, det giver måske mening. Ikke det der med en ny, men en stationær. Jeg flytter jo aldrig min pc, bærbar eller ej...


Nu har jeg så fået en stationær - og det er sat i gang med alt det der skal være på den. Inkl. min mail.

Alligevel ser mit bord sådan her ud...


Jeg har selv valgt at fjerne pladen fra borden, så der nu kun er 2/3 tilbage. Det var et håb om mindre rod på bordet...

Hvem hopper på den? Især så længe jeg ikke bruger den nye...

Men den er tændt - hele tiden 😏

lørdag den 9. juni 2018

Køkkenhaven...

På trods af tørke og rådyr, så er jordbærene og resten af køkkenhaven kommet godt i gang.

Vi spiser i hvert fald jordbær, selv om der er lidt langt mellem nogle af planterne - der må fyldes op i efteråret, når vi nedlægger et ældre jordbærbed...




Rådyrene fik ikke alle topskud i det gamle bed...


Hvide solbær på vej...


Blandingsbed med broccoli, gulerødder, majs og solsikke...


Rabarberne er stadig gavmilde...


Blåbær - jeg elsker blåbær - og det varer ikke længe...


Solsikke og majs side om side...


Porre - synes egentlig godt, de kunne plantes noget tættere, men så får vi flere end vi kan nå at bruge...


Intet mindre end fire slags kål...


Ærter plantet i fine lige rækker - indtil kattene hjælper med gødningen...


Solbær...


Brombær...


Solstik...


Solbær...


Spidskål...


Tranebær - de tørster virkelig - for de trives bedst i konstant fugtighed. Af samme grund er der under jorden lagt plastik i bunden af bedet for at holde på vandet...


Aronia...


Stikkelsbær - de mangler lige at blive blå, og så er de utrolig simple i år. De plejer at være så tætte, at det er svært at se bærrene...


Elsker at gå aftentur i køkkenhaven. Det er ikke til at være der for varmen, inden da. I år har jeg/vi valgt at se bort fra ukrudt i grusgangene. Bedene har første prioritet. Men derfor når jeg da ofte at snuppe det større ukrudt i gangene til hønsene på min aftentur...