fredag den 21. september 2018

Efterårsfarver...

Jeg elsker alle farverne om efteråret.

Lige nu står hortensiaerne i skønne nuancer. Næsten ens alle sammen, selv om de i sommers havde forskellige farver.

Og jeg synes, de er så fine med deres dutchede farvespil...



De matcher sankt hans urterne så flot.

Jeg overvejer, om der ikke kan blive til et par buketter hen over de næste par uger...


onsdag den 19. september 2018

Jeg har begået en kjole...

Og jeg er faktisk ret stolt af mig selv #fuckjanteloven

Jeg har aldrig syet noget efter et mønster, som jeg faktisk ikke fattede sy beskrivelsen af. Og jeg vil nok rette lidt i mønstret, når jeg bruger det igen.

Men fin er den da #nårjegselvskalsigedet #ogdetskaljegda

Størrelse 74...


En fin julekjole over en hvid langærmet body og med hvide strømpebusker under...



Næste gang skal slissen bagpå ikke være så lang som mønstret lægger op til. To knapper er en for meget...





mandag den 17. september 2018

Nu tager de revanche...

Som jeg skrev tidligere på sommeren, så blomstrede de nye roser fra rosedamens besøg ikke alle sammen.

Men nu står de i blomst. De lyserøde Astrid Lindgren roser er i blomst og knop. De er så fine.

Så jeg glæder mig til næste år, hvor de forhåbentlig kommer samtidig med lavendlerne. Det bliver så godt...


Kronprinsesse Mary er også i blomst igen. Denne gang med rigtig mange blomster...



Selv de lyserøde The fairy roser blomstre igen. Side og side med de visne knopper, som jeg endnu ikke har fået klippet af.

Men kønt er det i hvert fald - også selv om resten af haven efterhånden finder efterårsfarverne frem...


lørdag den 15. september 2018

I god tid eller...

Sidste år var jeg til kreative dage i Fredericia - og det skal jeg naturligvis også i år.

Men sidste år faldt jeg over dette skønne stof, som kunne være allertiders juledug - sådan lidt retro-agtig.


Men min veninde, som jeg fulgtes med, var sikker på, at manden min ikke ville være enig - så jeg købte det ikke.


Heldigvis huskede jeg at vise manden stoffet på nettet og to klik senere, var det på vej til matriklen.

Og det er så 11 måneder siden...

Nu er stoffet - endelig - vasket og lagt op. En gang strygning og den er klar til julemåneden lige om lidt. Det er da god tid eller...


torsdag den 13. september 2018

Det der med teenagere...

Det er noget besværligt noget.

Og når man har flere på en gang, så kunne det være rart, hvis de var teenagere på samme måde. Men nej nej, de er helt deres egen på hver deres måde.

Og heldigvis for det. Vi skulle jo nødigt få det for let...

Ældste teenager har nu været på efterskole i en måned og en dag. Og hvilke udvikling der er sket. Han er nærmest blevet glad for os igen.

Eller det har han nok altid været - på sin måde - men nu taler han pludselig til os og kan se ting fra vores side.

Havde vi vidst, det ville ske, var han røget afsted for to år siden i ottende klasse...

Yngste teenager (mellem barnet) taler til os og forstår os. Til gengæld tilbringer han nu al sin tid bag lukket dør. Dog ikke af samme grund som ældste teenager...


Ældste teenager lukkede døren, for at vi ikke skulle høre hvem og hvad, han talte med og om. Det var hemmeligt...

Yngste teenager lukker døren - for at vi kan høre os selv. Han er nemlig meget social på diverse spil - og jeg tror nogen gange, at det der headset ikke fungerer. Han kan bare åbne vinduet, så kan alle dem han spiller med fra ind- og udland hører ham. Shit, de taler højt.

Og jeg har altså ikke teleslynge til vores fjernsyn. Så derfor lukket dør, med mindre vores fjernsyn ikke er tændt. Og det er det heldigvis ikke så ofte, men det skyldes ikke yngste teenageren. Det skyldes udvalget af programmer. Men det er en helt anden historie...

Det skal dog siges til yngste teenagers forsvar, at han også bruger enormt meget tid på sit arbejde - med en dertil hørende støt voksende bankkonto. Og på det punkt er han en ren Joakim von And. 

En fuldstændig modsætning til ældste teenager, som ikke kan have penge i lommen uden at bruge dem...

Det er lidt svært at følge med nogen gange 😒

Nu er jeg så spændt på, hvordan yngste barnet bliver som teenager. Men det er der heldigvis godt 1½ år til...

tirsdag den 11. september 2018

Lidt nyt at se på...

Jeg har endelig fået taget mig sammen til at gøre noget ved hjørnet i køkkenet med det blå hjørneskab.

Jeg har været noget træt af den øverste del af skabet længe, men nu er det slut.

Skabet er blevet afløst af et par hylder. Og det er så meget bedre - og lettere at se på...


Så her lidt billedspam af det nye hjørne - før billeder til sidst...






Så sandt, så sandt...






Sådan så det ud før...



søndag den 9. september 2018

Så matcher det endeligt...

Vi har fået nyt gulv i entreen.


Da vi flyttede ind, var der fliser i entreen. Store, blanke fliser, hvor der flere steder var dryppet lak ned fra trappen.


Så frygtelig grimme og altid med et frygtelig beskidt udtryk...


Så vi fik lagt linoleum ovenpå. Grøn endda. Vi regnede på det tidspunkt med, at gulvet i køkkenet og stuen også skulle være linoleum. Så det gav mening - den gang...


Vi fik nyt køkken, og gulvet i køkken og stue blev et blødt rygvenligt korkgulv.

Så i første uge af teenagerens ferie lagde han og morfar nyt matchende korkgulv i entreen. Og jo, fliserne ligger der endnu - under...


Nu har jeg endelig fået nye fodlister sat op og fuget, så nu er der næsten færdigt derude...


Næsten - for trappen skal altså males til vinter. Den passer slet ikke ind mere, så nu må det være...




Og så mangler der lige billeder på væggen her. Men det hænger sammen med det her, så der går lige lidt endnu...



Og en af de store planter har fået plads herude...



fredag den 7. september 2018

Den der migræne...

Er noget fanden har skabt. Især når man ikke kan tåle noget medicin mod det.

Når jeg har migræne, så varer det omkring 40-48 timer, hvor jeg intet kan. Og jeg mener intet...

Invaliderende...

Det kræver stilhed og mørke...


Nu er det så, at jeg kan konstatere, at det er mere end seks måneder (7-9-13) siden sidste anfald.

Om det skyldes al min medicin eller noget andet, aner jeg ikke - og jeg er faktisk ligeglad.

Så længe det bliver væk...

God weekend til alle 😊

onsdag den 5. september 2018

Når noget lykkes...

Hos svigermor står en sukkulent, som jeg i juni måned fik lov til at knække et par grene af. 

Jeg synes nemlig, at planten er køn, selv om jeg normalt ikke er til sukkulenter.


De tre små grene blev skåret rene og tørrede 24 timer, inden jeg satte dem i let fugtigt jord. Siden er de blevet sparsomt vandet for at undgå mug og råd.

Nu står de med små nye skud på "stammen" og har fordoblet deres højde...


Nå ja, de herlige frøer fik jeg i konfirmationsgave af mine to små fætre...


Nu trænger de snart til større potter, tror jeg. Jeg synes, det er fedt, når sådan noget lykkes.


Hvis nogen har en ide om, hvad svigermors (lidt misligholdte) sukkulent hedder, så sig endelig til...