tirsdag den 24. oktober 2017

På den anden side af det hele...

Så er det hele overstået. Fejring af to gange guldbryllup...

I et sydens varme...



Mormor og morfars æresport i Fuengirola...


Udflugt til Malaga (det var næsten for hedt)...



Udsigten fra værelset: bjerge mod nordøst...


Og lystbådehavnen mod sydøst...


Onsdag var det et møgvejr et par timer. Lyn og torden fra morgenen og masser af vand. Men det var nu hyggeligt at spise morgenmad i mobilernes skær. Alt elektricitet forsvandt fra hele solkysten...


Så vi tog til Gibraltar i varm blæsevejr...



Og så tog vi afsked med varmen...


Svigerforældrenes æresport derhjemme...

Og ved Hovborg Kro (den havde vi lavet)...


Og mens ugen startede med solskin og varme, sluttede den med risalamande og pebernødder søndag aften...


Nu er jeg klar til at tænke jul - og det med kun to måneder tilbage...🎅

torsdag den 12. oktober 2017

Ferie og masser af guld...

Så nærmer de 10 dage, som tager al min energi, sig med lynets hast.

Mine forældre og mine svigerforældre er simpelthen så dårlige til planlægning - for 50 år siden...

De har nemlig guldbryllup begge hold med 8 (som otte) dage mellem.

Mine forældre ønsker ikke at holde fest, men har i stedet for valgt at invitere familien (min søsters og min) med syd på en uge. Vi rejser i morgen tidlig og kommer så hjem fredag den 20. sent om aftenen.

Og det er i for sig fint, men min ryg kan bare ikke tåle at flyve - eller nærmere bestemt, den kan ikke tåle trykket ved flyvningen. Så udover en garanti fra behandlere og læge, om at jeg får mere ondt - de kan dog ikke sige hvor meget og hvor længe - så har jeg fået en bunke piller med samt pillepas, så tolderne ikke snupper dem.

Det er bare lidt svært at glæde sig til noget, som giver flere smerter, når jeg synes, at jeg har rigeligt på det punkt...


Og dagen efter vi kommer hjem, så skal der tænkes æresport, dørpynt, morgensang og underholdning til søndag den 22., hvor mine svigerforældre holder traditionel guldbryllup, med alt hvad det indebærer.



Jeg holder så fri mandag den 23. og krydser fingre for, at ryggen opfører sig pænt gennem hele forløbet.

Og nej huset er ikke efterladt. Der flytter en hønemissemor (kalder hun sig) ind og nyder livet på landet den uge...

tirsdag den 10. oktober 2017

Oprydning og mere tid til det sjove...

Som nævnt for nyligt, synes jeg ikke, at der er tid til alle de projekter, jeg gerne vil nå.

Efter at have tænkt lidt mere over det, er jeg kommet frem til, at det jo kunne skyldes ROD...

Altså I ved: "jeg kan ikke lige... når nu det roder sådan..."

Jeg elsker organiseret rod, men må nok erkende, at det ikke er det, der afspejler mine krearum. I hvert fald ikke skabene. Jeg kan selvfølgelig bare lade lågerne være lukkede, men jeg ved jo, hvordan der ser ud...

Så efter efterårsferien så går den store oprydning i gang (igen), men denne gang skal der mere ud, end der skal blive.

Jeg er nødt til at være hård, for der er materialer til mange projekter, som er købt ind for længe siden - som i år, flere år siden. Og så jeg kan jeg lige så godt se i øjnene, at det aldrig bliver til noget...








lørdag den 7. oktober 2017

Og der blev lys...

I stuen...

Vi fik endelig det smadrede vindue og træpladen væk.

Og selv om vi går en mørkere tid i møde, ja så kom der altså lys i stuen, da døren kom i.



Nu kan den store plante så ikke stå foran døren, som den gjorde før. Så den skal have ny plads på et tidspunkt...




onsdag den 4. oktober 2017

Så er starten gået...

De første forberedelser til forårets konfirmation er lavet.

Zinkspande med røde og hvide tulipaner er gjort klar til at holde den røde løber.

Og denne gang en måned tidligere end sidst.


Nettet er for at undgå at kattene graver i spandene. Bar jord er nemlig lykken for dem...


Og når jeg nu var i gang, fik jeg lige lidt flere løg i jorden. Resten må komme senere...


mandag den 2. oktober 2017

Skal, skal ikke...

De er jo søde, de der killinger....

Men derfra og så til at udvide flokken - det er vi ikke enige om 😒


Vi har pt. fire katte. Vi mistede i sommerferien den ene killing, Snehvide - formentlig til en ræv med unger. Det er heldigvis ikke sket før, men det gør det jo ikke bedre.

Og så mener ungerne jo, at vi er en kat i underskud. Vores "gamle" missemor får hver weekend p-piller, så vi plejer ligesom at kunne planlægge - så godt som naturen giver os lov. Så vi kunne jo lige til foråret....

Lige nu er jeg i mindre tal, selv manden giver ungerne ret.

Men vi diskuterer stadig. skal - skal ikke, jeg hælder til det sidste, og der er længe til foråret, så måske kan jeg håbe, at resten af familien glemmer det inden da....

lørdag den 30. september 2017

Håndarbejde og det der med tiden...

Det tror jeg, vi alle kender.

For mange projekter og for lidt tid. Alt for lidt tid - eller er det for  mange projekter...

Pt har jeg følgende liggende - det bare ligger og ligger og ligger...


De fire årstider i broderi...


Tubestrik og en ide med noget tæppe...


Arvestykkerne, som bare venter på at blive forvandlet...


Garn, som er klar til strik...


Mere garn klar til strik..


Stofrester, som skal forvandles til sjove ting...


Mit strik, som dog bliver længere og længere. Og som jeg dog forventer bliver færdig i løbet af efteråret..

onsdag den 27. september 2017

Have eller køkkenhave...

Ja det er vel egentlig ikke et eller - eller hvad?





Der er vist ingen tvivl om, at for mig (og min familie) er en have først og fremmest lig med en køkkenhave. 

Det betyder jo ikke, at resten af haven ikke interesserer mig, men kræfterne bliver lagt i køkkenhaven.







Samtidig så elsker jeg at "shoppe" rundt i bloguniverset og på instagram for at finde ny inspiration og få nye ideer til dyrkning og planter.

Og så er det, jeg studser lidt. For der findes rigtig mange havebloggere, men det er kun de færreste, der har en køkkenhave. Eller i hvert fald viser køkkenhaven frem.







Er det et enten eller?

Kan man ikke begge dele?

Er det prioritering af interesserer eller er det tiden, der sætter begrænsninger?







Da vi overtog gården for knap 10 år siden, nedlagde vi flere staudebede, som var misligholdte og fulde af senegræs og formentlig også skvalderkål. Enkelte stauder blev reddet og blev overtaget af vore mødre, mens resten røg på møddingen.

Så blev køkkenhaven etableret, og den fungerer rigtig godt. Nu er ungerne er blevet ældre og selvhjulpne og kan og vil gerne give en hånd med i haven.

Og jeg er begyndt at savne blomster i haven. Ikke mange - bare lidt.

Men vi kommer aldrig til at have staudebede på niveau med græsplænen. Det er jeg ikke i stand til at holde, og så bliver det bare til ærgelse og stress.

Men højbede - det kan jeg. Så nu vil jeg etablere staudebede i højbede.

Det kan man da godt, kan man ikke.....?








Flere stauder på vej, så det ikke bare er krukker og roser...

søndag den 24. september 2017

Om tre måneder...

Bliver næsten svedt ved tanken.

Tre måneder 🎅- og det betyder, at der nogle ting som skal være klar allerede om to måneder og en uge - altså til 1. december.

Jeg plejer egentlig at være i god tid, men i år er der nogle ting, som suger lidt for meget af aktivitetsniveauet. Jeg har nemlig lige 10 dage i oktober, som skal overståes, før jeg har overskud til at lave noget. Og nej, jeg skal ikke opereres...

Jeg skal nok fortælle om de 10 dage, når vi nærmer os, men jo mindre jeg nævner om dem, jo længere er de væk - også i mit hoved...

Jeg har næsten styr på brevene fra nissen, mens jeg slet ikke har købt en eneste pakke til pakkekalenderen - til gengæld ved jeg, hvad jeg skal købe - alle 72 pakker.

Og det kan jeg vel nå efter den 22. oktober...
De sidste fire års juletræer - hvad skal vi finde på i år....

torsdag den 21. september 2017

De der madpakker...

Er heldigvis ikke mere det store problem herhjemme. Og så alligevel...

Vi har haft tradition for, at vi forældre har smurt sammen med dem, mens de har gået i børnehave. Når de er startet i skole, så smører de selv, mens vi er i køkkenet og laver aftensmad. Vi har altid smurt madpakkerne om aftenen, da jeg ofte er selv med dem om morgenen.

Det har egentligt altid fungeret godt - og de får nogle fornuftige madpakker med, hvor de selv har valgt indholdet. Dermed er sandsynligheden for, at de får dem spist, større.


Men alligevel har vi haft problemer vores problemer, for vi har tre meget forskellige drenge - også hvad mad angår.

For år tilbage var største teenager lidt for godt polstret. Han er usandsynlig glad for mad - meget mad. Det er han stadig, men da han dykker enorm meget motion, er han en slank og meget høj dreng i dag.

Mindste teenager havde modsatte problem. Han er al for tynd og har ingen appetit. Han kunne sagtens gå hele dagen uden tørt og vådt. Han er stadig meget tynd (og høj) og har ingen appetit, men er i dag så gammel, at han kan se vigtigheden af at få noget mad - i hvert fald de fleste dage.

Mindstemanden er utrolig kræsen, og det har han været alle dage - hvorfor det aner jeg ikke, men det er fakta, og det er næsten blevet værre med alderen.

Det var derfor ofte et problem at tilgodese alle med den rigtige mad. Meget smør på brødet til mindste teenager, og absolut ingen smør til største teenager. Og kun spegepølsemadder til mindstemanden osv.

Vi har taget mange diskussioner om indholdet, men heldigvis aldrig om, hvem der skulle smøre. I dag er de heldigvis så store, at de smører med tanke for hver deres behov, men vi bøvler stadig med at få mindste teenager til at spise nok.

Han får det brød med, han vil have. Vil gerne have rester fra aftensmaden med og laver pasta salat med forskellige indhold. Han gider ikke pølsehorn og pizzasnegle, så det hjælper ikke.

Hvad kan man ellers finde på? Nogen der har nogle ide'er til indhold, som ikke behøver at overholde de anbefalede fedtprocenter?

tirsdag den 19. september 2017

Lykken er...

At kunne se frem til en okay æble høst.

Både til nu, til senere, til fryseren og til hønsene...