lørdag den 23. marts 2019

Mærkelige katte...

Killingerne fra i sommers er efterhånden blevet ½ år (32 uger), og ja, vi kalder dem stadig killinger, for de er ikke særlig store.

I hvert fald ikke de to piger, Olaf er noget større og godt med, men pigerne bliver sikkert aldrig særlig store. Pyt med det...

De sover stadig sover inde om natten, og så lukker vi dem ud om dagen, når vi er hjemme.

Problemet er bare, at den mindste af pigerne vil ikke være ude. Så snart et eller andet larmer, fugle, grene i vinden eller en bil et sted, så vil hun ind. Der går maksimalt 3 minutter, så står hun og skraber på terrassedøren og vil ind. Og hvis vi ikke kommer hurtigt, så hylder hun nærmest som en ulv...

Hvordan hulen kommer vi af med det problem. Hun skal gerne være ude kat, og så snart vejret er lidt lunere om natten, så skal de sove i garagen, stalden eller laden, hvor de andre også sover...

Men ellers er de meget søde og mærkelige...



torsdag den 21. marts 2019

Nyt projekt - hvad manden ikke ved...

Det kan han vel ikke få ondt af, eller hvad?

Under alle omstændigheder har jeg nu sat handling bag ordene og bestilt materiale til en ny hønsegård. Det skal ikke blive ved snakken...

I løbet af påsken skulle det gamle kalve/hønsehus gerne blive fjernet, og så forsvinder den ene side af vores allerførste hønsegård.

Den nye hønsegård skal ligge her:


Blik/træhuset, som er det gamle kalve/hønsehus, forsvinder som sagt, men i forlængelse af, hvor det står, kommer den nye hønsegård - mellem træerne...


Det gamle mirabel træ skal skæres lidt til, men så er der også plads til en hønsegård på 5 gange 5 meter. Og hønsehuset får plads lige ved siden af træet...



Det er denne hønsegård, som er udtjent, mens det røde hus flytter ned til den nye hønsegård...


Der er pt. ingen beboere, men det kommer der i næste uge, så de må flyttes, når vi er klar med den nye hønsegård...

tirsdag den 19. marts 2019

Elsker, elsker foråret...

Regnen stoppede endeligt i går eftermiddags, og himlen blev blå...

Og jeg kunne komme lidt ud og se, hvordan det hele ser ud...


Storkenæb godt i gang...


Roserne står også med knopper - de skal dog stadig studses lidt...


Sankt hansurterne har fået fjernet overfrakken og vokser nu så meget, at det kan ses fra dag til dag...


Klemantis med knopper...


Blå himlen - næsten - og tørvejr. Det må endelig blive ved med at være sådan...



Påskeliljerne ved fordøren er sprunget ud...


Overvejer virkelig om mosset mellem fliserne ikke bare skal have lov til at være der. Orker næsten ikke andet - og det ser da lidt rustikt ud, bilder jeg mig ind...


søndag den 17. marts 2019

Vilde drømme...

Det må man gerne have, ikke?

Det har jeg i hvert fald. Den samme drøm har fulgt mig, så længe jeg kan huske.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få en campingplads, bare en lille en.

Jeg bryder mig godt nok ikke om at ligge i telt eller campingvogn, men det er vel også lige meget...


En lille campingplads med en lille cafe til. Og meget gerne på en af de små danske øer. Det bliver ikke en drøm, jeg fører ud i livet, men derfor må jeg vil gerne drømme.

Og ind imellem får drømmen næring. Jeg ser drømmen sat til salg. Og så drømmer jeg endnu mere.

Så går drømmen i dvale igen - lige indtil jeg ser til salg skiltet. Jeg har lige set det - så jeg drømmer vildt for tiden.

Men det bliver ved drømmen af mange årsager, og det er også lige meget. Drømmen er vild hyggelig at have...

torsdag den 14. marts 2019

Okay, den måtte læses - rigtigt...

Jeg ved godt, at jeg tidligere har skrevet, at jeg ikke læser bøger, og det gør jeg egentlig heller ikke.

Men ingen regler uden undtagelser, så jeg har faktisk læst en bog - rigtigt 😉

Og hold k..., den var det værd. Faktisk slugte jeg den ganske hurtigt.

Den er skide sjov, spændende, alvorlig og oplysende - jeg ved nu mere om firserne i Libanon, PLO og Beirut end nogen historielærer har kunnet få til at hænge fast.

Og jeg indrømmer gerne, at der var brug for kleenex - både til grin og til gråd.

Og så har de begge to et rigtigt fornuftigt syn på integration - gid nogle politikere gad læse bogen...


Og hvis du er så heldig at have læst den, så har du garanteret fået et sjovere syn på behåring og voksning. Hvis du ikke er så heldig, så læs den....


tirsdag den 12. marts 2019

Ja, kattene elsker den også...

I forbindelse med oprydningen oppe hos svigermor dukkede mandens og hans brors vugge frem.

Vores tre drenge har også ligget i den, og det er meningen, at den skal blive i familien. Og da mandens bror ikke har og nok heller ikke får børn - ja, så er det hos os, den skal bo indtil den igen skal i brug.

Forhåbentlig først om mange år...


Da jeg så den første gang, var det med den originale hø-madras, og det kunne jeg slet ikke klare.

Så jeg fandt noget tykt skumgummi som bund og klippede en ny rullemadras til, så vores drenge kunne bruge den. Hø-madrassen er der stadig, men den er lagt på lageret. Og så ryger den ud, når svigermor ikke er mere.


Indtil vi finder et sted at opbevare den eller bruge den (ikke til børn), røg den ind i stuen, hvor diverse katte nu benytter den.

Jeg er bare glad for, at jeg ikke vaskede madrassen med det samme...



søndag den 10. marts 2019

Det var som at være på loppemarked...

I går med jeg med oppe hos svigermor. Altså det er jeg selvfølgelig tit, men i går var der en bestemt årsag til det.

Manden har hidtil ikke turdet sige ja eller nej, når hun har spurgt, om det ene eller andet var noget, vi ville havde...

Så i går var alt det, hun ikke vil have med videre, sat frem. Og så kunne jeg tage det, jeg (vi) ville have.

Det var virkelig som at være på loppemarked. En masse forskellige ting samlet, noget bedre end andet...


Så jeg tog lidt blandet med hjem, som jeg tænker, vi godt kan få glæde af.


Det var også et par større ting, men de ligger pt. ude på værkstedet, så det er ikke så nemt at tage billeder af, men det kommer senere. Og især der, var manden ikke helt enig med mig.

Flere gange sagde han, at jeg kun skulle sige ja, hvis jeg mente det.

Og jeg mente ja - det tror jeg bare ikke, han gjorde. Men nu er det kommet med hjem...


Kaninerne skulle drengene have - det var ikke lige noget, de følte for, men med hjem kom de...



torsdag den 7. marts 2019

Kan man værnne sig til det...?

I søndags tog ældste teenager med sin efterskole på tur til Barcelona.

Ned for at besøge de studerende, som i efteråret, var heroppe. En slags udveksling som efterskolen gør i hvert år.

Det er lidt underligt, lidt svært - at vide han er så langt væk - uden familie - for første gang.

Han skal nok klare det, det er noget sværere for moderen. Og det er jo ikke sidste gang, han drager til udlandet med efterskolen. Nej, de snupper en tur til Sydfrankrig om en måneds tid igen.

Jeg vænner med vel til det - med tiden...

Men om lidt er han hjemme - jeg glæder mig til weekenden.



tirsdag den 5. marts 2019

Så langt, så godt...

Nu er de i hvert fald kommet op - og ligger derfor heller ikke og roder på kontoret mere...


Men de er stadig tomme, så nu kommer det sjove med at finde noget at sætte i...


Jeg har et par ideer. Blandt andet noget mere broderi, og det tager jo lidt tid...




Den her ramme, synes jeg selv, er ganske fin. For det ukendte øje mærkværdig, men for det trænede øje er det jo en meget vigtig krea ting - min mor bruger i hvert falde mange af dem. Hvilket også kan ses rundt omkring i vores hus.

Kan I se, hvad det er 😊


søndag den 3. marts 2019

Jeg er så misundelig...

På alle dem, der tilbringer en lørdag eller søndag eftermiddag på sofaen...

Det gør jeg kun, når helbredet dikterer det. Ellers har jeg slet ikke ro i kroppen til det.

"Jamen det er da bare at lægge sig" - øh nej, ikke for mig. Det er en kamp for mig bare at kravle på sofaen om aftenen.

Jeg synes, jeg bør gøre noget, ordne noget, rydde op, klare vasketøjet, gøre rent - alt muligt. Jeg har enorm svært ved at finde ro og bare slappe af.

Og sådan har jeg altid haft det. Ikke at jeg er rastløs og suser rundt, men det der med at yde først og nyde bagefter sidder så meget i mig, at en eftermiddag på sofaen ikke er muligt. Endnu...

For det skal blive bedre - jeg vil lære det i år. Og der er noget med at man godt kan spise en elefant, hvis man bare gør det bid for bid. Så det må lige som være det, jeg gør.

Starter i det små, og forhåbentlig lykkes det så at tilbringe en eftermiddag på sofaen inden året er omme.

Det bliver bare ikke lige i dag, for der er lige en del, jeg skal have ordnet...😟😞😡


Men jeg var så heldig at få denne buket af manden i går, og så kan jeg kigge på i dag, mens jeg lige ordner alt det der...

torsdag den 28. februar 2019

Et år siden...

Sådan et år går hurtigt.

Men det betyder jo ikke, at man glemmer. Slet ikke...


Året er gået med meget praktisk omkring svigermor. Gården er solgt, og i disse dage bliver hendes nye andelslejlighed gjort klar. Og så flytter hun fra sin fødegård - eller jo, fødegård er det jo, selv stuehuset er fra 2006.

Mange års samlermani skal sorteres, noget skal ud og noget skal med. Det er sejt, men højst nødvendigt.

Og det er især svært, når minderne om svigerfar dukker op. Nogle gange griner vi, fordi han var skide sjov, og andre gange så fælder vi sammen en tåre. Men vi fortsætter...


mandag den 25. februar 2019

Bedre sent end aldrig...

Så kom de sidste løg i krukker...

Jeg har haft flere slags løg liggende siden efteråret, og de burde være plantet for længe siden, men nu blev det altså.

Og så blev alle de krukker, der har overvintret på møddingspladsen, kigget i gennem og sat ind i vores farverige stald...

beklager billedkvaliteten

Og så skal manden lige have lavet vej til alle krukkerne nede i laden, for jeg kan simpelthen ikke komme ind og se til dem.

Men Rom blev ikke bygget på en weekend, så jeg satser på næste weekend, når manden er hjemme igen...