tirsdag den 20. februar 2018

Anderledes pengegave...

Da ungernes fætter for tre år siden blev 18 år, fandt vi på en anderledes måde at give penge på.

Nu er hans lillesøster, ungernes kusine, blevet 18 år, og så måtte vi jo endnu engang finde på en måde at give penge på.

Så efter lidt roderi på nettet, faldt vi over denne ide, som faktisk fremkom flere steder. Så hvem der oprindeligt fandt på det, aner jeg ikke - men det er i hvert fald ikke vores opfindelse.

Det gjorde ikke ideen dårligere, og den faldt i god jord hos modtageren...


Jeg har det heldigvis med at gemme udtjente cowboybukser, så det var ikke noget problem at finde en lomme...


søndag den 18. februar 2018

Vinterferie - du har været okay...

Det er nu sidste feriedag i denne omgang. Eller i følge mindstemanden så sluttede ferien i fredags og nu er det bare weekend. Men weekend er heller ikke så dårlig.

Jeg må tilstå, at min to-do liste ikke er blevet meget kortere i løbet af ferien, men det tager jeg som et tegn på, at jeg har slappet af med familien, og så når jeg nok igennem listen - på et tidspunkt...

Ferien blev skudt i gang på bedste vis...


Ungerne har bagt kage - og ikke mindst pyntet den...


Jeg har fået gang i symaskinen igen - hvor det blandt andet blev til et par små Rasmus Klump bukser til en kollegas barnebarn...


Nå ja, så var der jo noget med valentin...


Men ellers er det mest, det meget skiftende vejr, der har præget ferien - sne, hagl, solskin og mere sne. Nu er er græsset igen grøn, og vejret er trist...








tirsdag den 13. februar 2018

Skønne, søde Bella....

Blog-land kan give rigtig meget: skønne billeder, inspiration, feedback, tanker, opskrifter, grin - ja, you name it 😊

Men også venskaber - selv om det kun er på blog-basis. Man synes, man kender hinanden i hvert fald i et eller andet omfang. Og det er skønt, når man mødes IRL, og ens indtryk holder stik.

Sådan har jeg det med Bella. Og vi har ikke engang samme interesser, men det gør det egentlig bare mere interessant at følge med. Bella er til perler, masser af perler smykker - og så hækler hun som en drøm...

Det opdagede jeg bogstaveligt talt i april sidste år, hvor jeg modtog en dejlig blød pakke fra hende.

Bella ved, at jeg bruger tørklæder mere eller mindre hele året rundt pga min ryg, og hendes tørklæder er rigtig skønne at bruge. De er ved at være slidte - har lappet lidt mere end en gang - men de bliver også brugt meget.

Nu har Bella sørme gjort det igen....💙

Og det er taget i brug - jeg elsker det, både garnet, farven og mønstret...


Farven kommer slet ikke til sin ret, men er en støvet grøn...


Og Bella, ja hun har overskud til at tænke på andre, selv om hun knokler på forholdsvis nyt arbejde i et af vore nabolande og kun er hjemme en gang i mellem...💙

Af hjertet (og ryggen) TAK, søde Bella.....



lørdag den 10. februar 2018

Det var januar også...

Januar måned var også masser af stearinlys og gule blomster...


Morgenmad med hjemmebagte boller...


Snevejr...


Blomster...


Endnu en fejring af mindstemanden - denne gang for drengene i klassen...




Flere gule blomster...


Mange flere gule blomster...


Nå ja, så var januar også måneden, hvor nogle fjernede de nederste trin på trappen en mørk morgen...

Slap dog heldigvis ret billigt med et vandfyldt knæ og en brækket tå. Fodens skævhed er desværre medfødt og skete ikke i faldet 😂

Ryggen er så ikke så vild med, at jeg halter, så det kostede også et par dage på langs...


Men flagene i stuen - de hænger endnu - synes det er så hyggeligt...


torsdag den 8. februar 2018

Glimt fra januar...

Januar måned gik egentlig lidt hurtig - i forhold til hvad den plejer, synes jeg.

Jeg tilbragte mange aftener i en kold, kedelig hal, mens ældste teenager trænede volley...


Jeg sad flere søndage formiddage i kirken med mindste teenager i forbindelse med hans kommende konfirmation...


Jeg/vi brugte flere dage på at fejre mindstemandens fødselsdag...



Selve dagen skulle fejres på en kinesisk restaurant efter hans ønske. Hvilket jeg så ikke helt forstår, når jeg kigge på hans tallerken i forhold til min...

Men måske pomfriter og nuggets smager anderledes på kinesisk???



Senere var hele familien til fødselsdag, og selv om familien stille og roligt udvides kan vi stadig være i stuen uden flytning af møbler, men det bliver nok ikke ved...




tirsdag den 6. februar 2018

Så går jeg online igen...

Så er februar måned godt i gang og med udsigten til ferie i næste uge, går jeg online igen.

Februar måned betyder også, at foråret er lige rundt om hjørnet -  i hvert fald i følge kalenderen - og de første små tegn er da også dukket op.


At det så er nu frosten har sat ind - ja det helt i orden med mig. Jeg gider ikke efterår hele vinteren med alt det regn og tåge - så hellere frost. Sneen og solskin er også mere end velkommen, men skal jeg nøjes med frost, så går det også nok...

Men nu vil jeg smutte ud i blogland og blive opdateret, selv om jeg har på fornærmelsen, at mange har trukket stikket her i januar måned...