søndag den 29. september 2019

Så er det, det værd...

Indimellem tænker jeg om arbejdet med køkkenhaven er det, det værd.

Men kun ganske kort - og som regel kun om foråret, hvor der stadig er lang vej til høst.

For køkkenhaven er først og fremmest terapi for mig - og så er det kun skønt, at der også kommer noget godt ud af det.

Og lige nu er det hindbær, blåbær og blommer, der er flest af. Snart begynder vi at snuppe majsene, men først hindbærmarmelade og blommemarmelade...




lørdag den 28. september 2019

En følelse af tomhed...

I går pakkede jeg mit kontor ned. Det samme gjorde alle mine kollegaer.



På mandag møder vi ind i et nybygget hus og nye kontorer.

Vi kommer fra fine faciliteter, men skal nu sidde som køer i en bindestald. Og for dem der ikke ved, hvad en bindestald er, så er det, når køerne har hver deres bås, som de akkurat lige kan være i...

Sådan skal vi sidde i et nybygget hus!

Om få år er det ulovligt at opbevarer køer på den måde - det gælder så bare ikke for mennesker...

torsdag den 26. september 2019

Haveplaner eller mangel på samme...

Nu er græsset blevet grønt og slået en del gange efterhånden.

Så er det tid til at finde på eller omsætte vores (mine) ønsker ikke bare for den nye græsplæne, men også for marken (græsplænen), som går helt ned til træerne og åen bagved.


Vi skal lave et eller andet spændende, så det ikke bare er græs, der skal slåes.


Problemet er rådyr. De kommer indimellem på marken, og jeg vil ikke plante noget, som de bare æder. Så vi skal have en løsning på det først. Inden alle mine ideer omsættes til en sammenhængende haveplan.


Jeg drømmer om flere frugttræer, vild natur og blomsterbede. Og en terrasse til et par havesenge, et bålsted og noget pergola.


Lidt flyvske ideer, som skal samles til en fornuftig og holdbar haveplan hen over vinteren...

tirsdag den 24. september 2019

Før og efter, endelig...

Nøj, vi har snakket om den trappe mange gange her hjemme.

Det har fra starten været meningen, at den skulle males hvid, men de tilbud, vi har fået, har fået især mig til at sige, at det kunne vi selv klare.


Indtil vores lille landsby fik ny maler...


Nu er den hvid!!!

Og jeg elsker, at jeg fik ham overtalt til ikke at fjerne alle mærker og hakker i den. Den fremstår fin autentisk, når man kan se, at den er af ældre dato.





Nu snakker vi så om, at give væggene i stuen på første salen en farve. Og lade farve komme med ned af trappen, så væggen langs trappen ikke er hvid.

En mørk grøn (mos grøn) diskuteres. Vores sofaer og skabe på første salen er grå, så det kunne passe godt sammen.

Vi skal bare lige være sikker...

Men trappen - den er hvid nu, og det er så godt!



søndag den 22. september 2019

Jeg er kommet i gang...

Jeg har endelig fået hul på Bjørn Wiinblad broderiet.

Det har taget lidt tid, men da jeg først kom i gang, kunne jeg ikke slippe det igen, Så nu er jeg godt i gang.


Det værste er al det ensfarvede. Det er kedeligt, og jeg synes, det er enormt tidskrævende.

Men det skal jo gøres...


Fortsættelse følger....

På et tidspunkt...


fredag den 20. september 2019

Det er efterårsfarver for mig...

Jeg elsker sankthansurt - deres farver er skønne og rigtige efterårsfarver for mig.

For år tilbage havde vi også nogle hvide sankthansurt. Jeg ved faktisk ikke, hvad der er blevet af dem, men jeg tænker, jeg skal have fat i nogle igen.


Og så er der sargentæblerne. De fine røde bær er lige nu overalt. Gad vide om man kan tage dem ind - jeg tænker, der er så mange, at jeg prøver...


onsdag den 18. september 2019

Køkkenhaven lige nu...

Endnu et projekt kan vinges af.

Det sidste stenmel er kørt ind i haven.

Al grus er ude - og så ikke et ord om, at det så skal videre. Til andre steder på matriklen og det mest beskidte skal på genbrugspladsen. Med mindre en bondemand kan bruge det på nogle markvejen.

Men køkkenhaven er færdig - og det er det vigtigste...



Glæder mig til suppe...


Der er masser af blåbær, hvilket har sat tempoet på stenmelskørslen lidt ned...



Det elendige brombærbed er væk. Eller det vil sige for nu, for der skal nok komme små skud op overalt. Det har der gjort lige siden, vi fik det skidt i haven. Manden min forbander i hvert fald den dag, vi gjorde det. Vi kommer aldrig af med dem.

Men vi har fået lavet fire små 1x1 meter bede, som vi skal have frugttræer i. Hvilke er vi ikke helt sikre på endnu. Derudover har vi beholdt pladsen til et bord bænkesæt til pauser.

Jeg tror, vi skal have haft i et nyt, for det gamle er ved at være godt udtjent...



Jordbærbedene er næsten gjort klar til vinter. Mangler lige at fjerne "unger" i et bed mere, så er vi færdige med dem...


Og så skal vi have flere gule hindbær i køkkenhaven. De er fantastiske, så jeg overvejer om enten det ene stikkelsbærbed (de er faktisk gået ud, tror jeg) eller om jordskokkebedet skal sløjfes. Der er ikke den store afsæt i jordskokke i familien, så to kvadrater med dem er nok lige rigeligt...


mandag den 16. september 2019

Når ord tager tid, lang tid...

Og det er ikke kun ord. Ting tager også tid...


Jeg er inde i en træls periode, hvor smerter, arbejdspres, forældremøder, skoleture og meget mere bliver til et stort forvirrende kalenderræs.

Dertil kommer nogle rigtig trælse organisationsændringer, som fylder meget mere end jeg nok havde håbet...

I de perioder har jeg svært ved at formulere mig - noget der ellers falder let. Men når mine kollegaer begynder at ringe efter en længere mail korrespondance, så ved jeg den er gal.

Og på grund af alle de nævnte tig, så er det ikke muligt at trække stikket. Noget skulle det gå ud over - så derfor har bloggen ligget stille.

Og hvis jeg kommer til den 3. oktober eller når jeg kommer til den 3. oktober, så er der luft igen. Håber jeg...

Nu har jeg læst dette indlæg igennem nogle gange og håber, jeg har fået de værste fejl luget væk...

søndag den 8. september 2019

Tiden nærmer sig...

Om 83 dage er det den første december...

Det er jo faktisk lige om lidt. Så skal alt være klar - kalenderlys, adventskrans og pakkekalender.


Og især det sidste er jo pokkers tidskrævende på alle måder.

Finde på, købe, pakke ind og nummerering.

Jeg troede faktisk, at ungerne ikke gad det mere - eller også håbede jeg det bare. Men efter en forsigtig forespørgsel, ja, så må jeg i gang.

Jeg plejer at planlægge og finde på for derefter at købe. Jeg går ikke ud og køber, før jeg ved, hvad jeg vil have. Så bliver det bare nemt til noget pjat, og det gider ingen af os.

Jeg har dog i år fået lov til, at det godt må være praktiske ting. Altså ting som de alligevel skal have. Og det gør det hele lidt lettere.

Eller det gjorde det, indtil jeg spurgte manden. Jow, han ville da også gerne have pakkekalender i år, hvis altså ikke det var for besværligt, så skulle jeg ikke bøvle med det. Jamen vil du have eller ikke have...

Så jeg er i gang med at planlægge/købe 96 pakker igen i år. Så nærmer tiden sig altså med hastige skridt...

fredag den 6. september 2019

Et sting af gangen, et sting af gangen...

Messer jeg for mig selv...

I mens jeg forsøger at tage mig sammen til at komme i gang.


Hvor svært kan det være....


Og det bliver jo godt til sidst - en gang - om mange sting...


onsdag den 4. september 2019

Små skridt, meget små skridt...

Vi tager tilløb...

Snart kommer der en flok og hjælper med den dobbelt terrassedør, som skal sættes i udestuen.

Derfor er det ene sidevindue (uden glas, naturligvis) blevet sat i, så der er klar, når døren kommer på plads..


Små skridt, meget små skridt - med det er i den rigtige retning...



mandag den 2. september 2019

Sensommer blomster...

Så kom der normale temperaturer til.

Det er blevet efterår, men det betyder jo ikke, at der ikke er blomster i haven mere. Især krukkerne på terrassen er gavmilde.

Og jeg elsker farverne...






Denne opstammede blomst valgte mindstemanden i foråret ved den lokale havedag. Denne er tofarvet, men han valgte også en rød.

Er der nogen, der ved, hvad det er for en?