torsdag den 31. august 2017

Så røg det altså...

Træet er (var) egentlig kønt - men har længe været et irritationsmoment i haven for mig. Det står forkert (de tidligere ejere), og derfor er det blevet klippet skævt, for at man kan komme forbi det...

Så nu har jeg fået min vilje, og træet er blevet fældet. Nu mangler bare stammen.





Og se hvilken åben have, det gav. Nu kan nogle af frugttræerne nydes fra terrassen, og blikket bliver ikke forstyrret af et skævt træ.


tirsdag den 29. august 2017

Ungernes nye dille...

I sommerferien fandt jeg endelig ud af, hvad der kunne få ungerne med udenfor - helt uden protester...

Jeg er så ikke så vild med det, men sikkerheden er i top.

De har lånt fætterens softgun - og med plastflasker fyldt med vand, ja så er det lykken.

Og endelig bliver håndbold målene brugt til noget. Selv om det nok ikke lige var det, jeg regnede med.

Her i weekenden var der igen gang i den - af flere omgange...








lørdag den 26. august 2017

Endelig færdig...

Trods en dum ryg, så fik jeg faktisk lavet lidt havearbejde i ferien. Det tog bare længere tid og skete i flere etaper...

Men det længe ventede stisystem ind bag syrenerne blev lavet færdigt. Den grimme vold med ukrudt blev dækket til med flis, og de første planter, flere syrener og sommerfuglebuske, kom i jorden. Der skal flere til, men det kommer med tiden.

Det nederste felt med grus, kommer til at rumme et bord/bænke sæt. Og så kan ungerne stadig komme ud i træerne til deres hule...

Så her kommer lidt billed spam fra processen og af det færdige stisystem...



Altid godt med hjælpere...





Endnu en siddeplads i haven - dem må man ikke gå ned på...😁














De sidste to billeder er taget fra træterrassen...



torsdag den 24. august 2017

De kom alligevel...

I foråret besluttede vi at klippe alle The fairy roserne ned.

De skal nødvendigvis ikke klippes ned - og slet ikke hvert år. Jeg tror faktisk, at det er første gang nogle af dem, bliver klippet ned.

Men klippet blev de. Og så ventede vi og ventede og ventede...

De var noget sent om at komme i gang, men jeg har ladet mig fortælle, at det har de fleste roser været i år.

Men nu står de i fuld flor, og det er tydeligt, at blomstringen kommer til at strække sig over længere tid i år end tidligere. Og det er jo ikke så ringe endda...








mandag den 21. august 2017

Det går ikke altid som planlagt...

I ferien byggede ældste teenager og morfar videre på skuret.

Det er meningen, at det vindue, der kan bag stigen, på et tidspunkt skal skiftes ud med en dør. En simpel ting, da vinduet er på størrelse med vores andre terrassedøre.

Eller det var planen...


Pt sidder der en plade for vinduet. Mens vi venter på, at der kommer en dør.

Vinduet gik nemlig i stykker, da et af spærrene faldt ned sammen med morfar 😒


Så det bliver skiftet lidt før tid - sådan går det ikke altid som planlagt...

Til gengæld mangler der nu "blot" plader og tagpap på første del af taget. Hvis vejret vil det, så sker det i begyndelsen af september...





lørdag den 19. august 2017

Køkkenhaven gennem ferien...

Det er utroligt, hvad der sker i en køkkenhave på bare få uger.

Vi har virkelig fået noget for besværet, da vi tidligere i år skiftede al jord i højbedene, og smed godt med møg i.

For det har nemlig betydet, at vi for første gang, har haft held med kål - og vi elsker kål, alle slags.

Især spidskål er en favorit...




Og vi har allerede så rigelig med squash og hokkaido græskar...



Ungerne gør oftest kål klar til brug ved hønsehuset - så er det nemt lige at smide de overskydende blad ind til hønsene, som elsker det...



Og så er hindbær sæsonen lige begyndt 💙💙


Som det kan ses, så har squash og græskar bedet overtaget den del af køkkenhaven...




Men det er også okay - så behøver jeg ikke luge der 😂