lørdag den 31. oktober 2020

Første skridt...

Det måtte jo ske...

Der skulle købes julekalendere. 

Selv om de ikke bliver åbnet hver dag - det sker mere i klumpen, når ungerne kommer i tanke om dem. De er mere til pynt end til gavn.

Og hvor ungerne (mest mindste teenageren) synes vi skal have den, vi skal se - altså TV2, ja så mener jeg jo, at vi skal støtte børnenes ulandskalender.

Det skal man bare - så derfor er de begge i hus...



torsdag den 29. oktober 2020

Det der efterår...

Det fantastiske efterårsvejr er blevet afløst af regn. Den ene byge efter den anden.

Det er lidt trist, når nu man lige var vant til kulde og solskin. Hellere det end varme og regn - til hver en tid...


Og naturen er ikke med på, at det er efterår. Roserne er i hvert fald klar til at springe ud - igen.


Men jeg elsker alle de skønne efterårsfarver - og generel er jeg glad for efterår, som jeg forbinder med skønne farver, varm te, stearinlys og te i kruset. Regn hører vel også til efteråret - ja alle årstider i Danmark - men det er jeg bare mindre vild med.


Til gengæld bringer regn ofte skønne farver på himlen med sig - og det kan jeg godt lide.

Så alt i alt er efteråret en svær størrelse at have med at gøre, men så er det jo godt, at det snart er juletid....


tirsdag den 27. oktober 2020

Om fem uger...

Ja, der flytter nissen ind igen.

Og så er der jo behov for lidt nyt...


Og denne gang er det ikke mig, men manden (!) der har fundet det.

Selv om det er købt i Sverige, kan danske nisser jo godt bruge det 😊

onsdag den 21. oktober 2020

Reinkarnation...

 "Det kan virke, som om vi kollektivt og stiltiende har aftalt, at vi skal tror på reinkarnation. 99 procent af os går i hvert fald gennem livet, som om vi får en chance til"

De ord har virkelig rumlet rundt i mit hoved, siden jeg læste dem i sommers. For de rammer jo spot on - i hvert fald hos mig. Jeg tror ikke på reinkarnation (selv om det da ville være dejligt), og jeg ser ikke Netflix - så langt, så godt. 

Men jeg har virkelig ikke regnet den ud endnu, men forhåbentlig kommer det.

Det er lidt ligesom, "hvad vil jeg være, når jeg bliver stor". Det ved jeg heller ikke endnu 😉

Det er naturligvis fra denne skønne bog, som bestemt kan anbefales, hvis man ikke har læst den...


mandag den 19. oktober 2020

Den var helt okay...

Så forsvandt efterårsferien, og den var ikke så ringe endda.

Vejret var bestemt med os. Ikke en dråbe regn - blot lidt om natten. Og solen - ja, klage kan vi ikke...


Vi har holdt en corona-venlig ferie uden social kontakt - eller de fleste af os har. Manden har arbejdet, og alle tre teenagere har passet deres jobs. Selv mellem teenager, som var hjemme fra efterskolen, trak i arbejdstøjet, da hans gamle arbejdsplads havde brug for ham. Og lidt ekstra lommepenge til efterskolen kan jo godt bruges...

Jeg brugte et par dage på at komme mig over influenza vaccinen, hvilket jeg ikke gjorde sidste år, men vaccine, medicin og krop ændres jo.

Og kagerne, ja, de var også corona venlige...

torsdag den 15. oktober 2020

Under den åbne himmel...

I sommerferien havde vi gang i et lille projekt. Eller det vil sige, det var faktisk ældste teenager, der stod for det...


Med hjælp fra resten af familien og en enkelt nabodreng blev vi et shelter rigere i haven...



Vi valgte det grønne tag, og det har vi bestemt ikke fortrudt...



Shelteret ligger lige ved bålpladsen. Og med tiden bliver ligusterhækken så høj, at bål og shelter ligger uforstyrret i haven...


Der er masser af plads, da vi købte det største familieshelter, vi kunne finde...


Nu skal jeg lige have den væltede bedkant rejst igen, og så står der allerede planter klar og venter på, at komme i jorden...


Bagved - ud mod vejen - er der plantet rester fra læhegnet, så der med tiden bliver lukket...



Og så ligger køkkenhaven lige ved siden af, skulle man få løst til lidt frugt...


Om shelteret bliver brugt - ja, så sent som i morges vågnede yngste teenager samt en kammerat op efter en nat under den åbne himmel...

tirsdag den 13. oktober 2020

Omstillingspirat...

Midt i nedlukningen i foråret faldt jeg over et skønt motiv ved Ønskefe broderi.


Sådan et motiv som gør, at man bare må eje det - og lave det...


Og med lidt alternative farver (som passer bedre ind i udestuen) og med en ekstra kant foroven og forneden for at rammen passer, så er jeg nu omstilingspirat...






søndag den 11. oktober 2020

Terrassen i efterårsfarver...

Så er det blevet efterår på terrassen. Efter et par dage med migræne fik jeg i dag flyttet største delen af alle krukker væk fra terrassen.

Nu er der mere luft til dem, der er tilbage, og vi nyder dem lige et par uger mere, inden de fleste tager vinterophold i laden...





Elsker de to farvede. De er så fine...





onsdag den 7. oktober 2020

Køkkenhaven lige nu...

På trods af det, der fra starten lignede en dårlig høst med larver i kålene, er der faktisk kål i køkkenhaven. Godt nok skal de yderste blade pilles af, men er der både hvidkål, spidskål og rødkål...




Det ene jordbærbed venter på efterårsferien, så det kan blive tømt. Det har nu udstået sin tjeneste, og så er der dømt sædskifte...


Vi har fået den første (lette) frost, og derfor er squash og græskarplanter frosset væk. Så er det så meget nemmere at finde høsten. Til gengæld fatter jeg ikke, hvor mine almindelige squash er henne. Jeg plantede 6-8 stk., og de kom fint, men der er ingen høst fra dem. Hvilket faktisk er lidt træls, for det er dem, vi allerhelst vil have...


Til gengæld er der mange majs, så det vejer det næsten op. Men også kun næsten...


mandag den 5. oktober 2020

Endelig så jeg...

Stedet hvor mellem og mindste teenager arbejder. Altså inden for.

Jeg har jo hentet og bragt i flere år, vi har været til efterkonfirmation derude og lignende, men nu har jeg været i staldene. Og jeg fatter ikke, de kan arbejde der...

Jeg er ikke sippet, men de siger, man vender sig til lugten. Jeg tager dem på ordet, for det kommer jeg ikke til at opleve på egen krop. Puha...

Køer, der venter på at komme ind og blive malket...


Søde, men lidt vilde killinger...


Skønne kalve, der ikke er ret gamle...

Den grålige med navnet Kenneth, selv om det er en pige, er godt et døgn gammel og hviler sig, mens mor står ved siden af og tygger drøv...


Og om det er Kenneth eller den brune her...


Eller den spranglede her, der er skønnest er svært at sige...


Køer, der endnu ikke er malket...


Og så var det lige, at jeg gik ud igen - nu forstår jeg bedre, hvorfor drengene ikke altid lugter af lagkage, når de kommer hjem fra arbejde, selv om de naturligvis skifter tøj, når de er i staldene...

fredag den 2. oktober 2020

Vi restuarerer kalvehus...

Man keder sig aldrig på en gård - der er altid noget at lave, selv om jeg da forventer, det slutter med de større projekter på et tidspunkt.

Det tror manden så ikke. Han er sikker på, at jeg nok skal finde på noget nyt igen og igen og igen...

Man lige nu går det ud over det gamle maskinhus, som vi tidligere har brugt til høns og kalve. Nu bliver det mere åbent og med mulighed for opbevaring. Tanken var, at der skulle være tørrestativ under tag, men de bærende stolper står forkert i forhold til det - så det bliver en andet sted.

Taget er egentligt okay, så det bliver ny beklædning og sternbrædder.


Det skjuler sig godt, men der er faktisk bygget nyt (af gammelt) hønsehus på ben inden i huset...