tirsdag den 29. januar 2019

Hvor er det dejligt...

At I unge mennesker sætter pris på de gamle broderier... sagde den søde ældre dame i genbrugsbutikken.

Jeg blev så smigret over det "unge mennesker", at jeg tog mig selv i at kigge omkring, for var det virkelig mig hun talte til...


Så jeg nikkede bare og nænnede slet ikke at sige, at det var for rammernes skyld, at jeg købte billederne. Og at selve broderierne bare ville ryge til brand...



søndag den 27. januar 2019

Jeg savner...

Efterhånden noget forår. Som alle andre.

Men allermest savner jeg noget vinter - noget sne - nej, masser af sne...


Ellers har det ligesom ikke været vinter, og årstiderne flyder sammen - og dét er jeg ikke vild med.

Jeg elsker de forskellige årstider med hver deres charme..

Så inden forår, må der godt lige komme et ordentlig lag sne. Vi har nemlig ikke rigtig fået noget af betydning. Et par millimeter et par gange, men det er ikke at regne for ordentlig snevejr.

Så snevejr efterfulgt af noget frost og høj solskin - så er jeg tilfreds...


torsdag den 24. januar 2019

Jeg læser ikke bøger...

Og alligevel har vi mange bøger stående i reolen. Faktisk er bøger nok min købe-last nummer tre efter grønne planter og stof (til at sy af 😋)

Det er jo ikke fordi, jeg ikke vil læse, men fordi jeg ikke finder ro i at sidde med en bog.

Så det har jeg løst på en anden måde. Jeg hører bøger...

Når jeg nu alligevel ikke ser tv - vi har faktisk opsagt vores tv-pakke - så kan jeg jo høre lydbøger SAMTIDIG med at jeg strikker, broderer eller syr.

To fluer med et smæk: jeg hører de bøger, jeg gerne vil læse og jeg får lavet lidt håndarbejde.

Og jeg hører faktisk flere af de bøger, som står i bogreolen - så nu kan jeg jo med god samvittighed sige, at jeg har hørt dem...


Der er forskel på de bøger, manden og jeg gider læse. Det er mine øverst og mandens nederst...



mandag den 21. januar 2019

Og fuglene fløj ind...

I julen hængte jeg en gren op over spisebordet i køkkenet.

Det, syntes vi, var meget hyggeligt, så den fik lov til at blive hængende.

Nu har jeg fundet noget at hænge op i den. Det er godt nok svært at se, for de er ret små, men de er også vældig fine...


Havens fugle...








De er fra fuglepynt


lørdag den 19. januar 2019

Der mangler ligesom noget...

I vores stue...

Inden jul købte vi nye borde (og lamper) til stuen. Jeg var træt af, at vi altid skulle hente et extra bord ind, når vi skulle have gæster. Især fordi der jo faktisk er plads til et langt bord til dagligt.

I samme ombæring satte jeg bordet til salg i en lokal facebook gruppe. Og det blev hurtigt solgt. Der blev spurgt efter stolene, og svaret var, at de ville komme til salg efter 13. januar, hvor vi skulle holde fødselsdag for yngste manden.

Men da køber ville betale ekstra for at få stolene med - med det samme - slog jeg til.

Og måtte gå tiggergang i den lokale sportshal for at låne stole til fødselsdagen...


Nu mangler vi så 14 stole, og vi har endnu ikke besluttet, hvilke vi vil have...



Så der virker noget tomt i stuen...


Hvis I har nogle stole-ideer, som I tror, lige vil være os, så sig endelig til...


torsdag den 17. januar 2019

Tillykke lille mand...

I dag er det tolv år (!) siden, at yngstemanden kom til verden på Herning sygehus kl. 10.48.

Så om ét år har jeg tre teenagere i husstanden 👵💙



tirsdag den 15. januar 2019

Små skridt...

Må det vist siges at være.

Nærmere baby skridt...


For manden sagde, han havde tømt drivhuset, så der kun manglede at blive gravet af og kørt sand ind. Så var der klar til flise lægning..

Det er muligt,  jeg ikke har forstand på den slags - men jeg vil sige, der er lidt vej endnu.


Måske det ikke var meningen, at jeg skulle komme forbi drivhuset endnu...



Jeps vi fik lidt hvidt i går...


søndag den 13. januar 2019

Lykken er...

At gemme sig for alle de andre i soveposen i syværelset...


fredag den 11. januar 2019

Mænd...

Vi har haft et ur stående på tv bordet (første sal) meget længe.

Jeg tror, det var engang i sommers - hvis ikke før - krogen til uret gav op.

Lørdag mellem jul og nytår satte manden det så endeligt op igen...


Og så tog han dagen efter ud og købte nyt (og større) tv...

Mænd altså - gad vide, hvor længe der går, inden han flytter uret.

Tv'et kan i hvert fald ikke rykkes pga skråvæggen....

onsdag den 9. januar 2019

Nytårsforsæt...

Har jeg ikke...


Men så alligevel. Jeg gør mig selvfølgelig nogle overvejelser om året, der nu er godt i gang...

Til gengæld gør jeg ikke status over året, der gik, lige som sidste år. Planer og ønsker har det jo med at ændre sig i takt med, at man bliver klogere eller bare ændrer kurs, så det kan ikke bruges til noget.

Jeg har valgt udelukkende at se fremad...


Men i 2019 håber jeg, at

  • smerterne bliver nemmere at leve med
  • det kreative kommer mere i spil
  • jeg kommer mere i haven og roder rundt
  • køkkenhaven kan spille en større rolle
  • jeg bliver bedre til at tilbringe dagen på sofaen og lave ingenting
  • jeg bliver bedre til at sig nej og pyt

Og hvis det ikke lykkes, så ønsker jeg bare, at vi får et godt år og trives på bedste vis.

Det er vel ikke for meget at ønske eller hvad...

mandag den 7. januar 2019

Julegaven fra mig til mig...

Ja, den pakker jeg ud i dag...


Jeg har nemlig endelig taget mig sammen til at gå ned i tid.

Så fra i dag hedder det kun 32 timer i stedet for 37, som jo er normalen.

Jeg håber, det er godt givet ud for helbredet, men det ved jeg jo først om nogen tid...

fredag den 4. januar 2019

Ferien har været...

En blandet landhandel...

Den startede med en vandskade i den ene bruseniche - hvilket var mindre fedt..


Og så var der ellers en masse mad involveret. Til ære for vores sydkoreanske besøg smuttede vi to gange på restaurant, for at han kunne få noget sushi...


Så stod den på næsten traditionel julemiddag juleaften. Ligesom sidste år var rødkålen byttet ud med en frisk rødskålssalat samt en grønålssalat...
 


 
Vi var forbi svigerfar med lidt røde roser og et lys...


I skal da heller ikke snydes for svigermors nisse, som holder øje med alle på badeværelset...


Der er strikke noget - ofte i selskab med en eller anden kat - men ikke så meget som håbet...


Og efter en traditionel nytårsmiddag med grønlangkål og det hele - det ønskede vores sydkoreanske ven at prøve - tog alle bedsterne hjem, og vi så nytårsklokkerne bimle fra sofaen. Killingerne var ikke helt stolte af alt det buler og brag. Heller ikke fra fjernsynet.



De sidste dage er tilbragt med ren afslapning. Onsdag begyndte manden igen og i går begyndte de to "små"  i skole, mens ældsteteenager og sydkoreanske ven blev kørt til efterskolen i går aftes.


Nu snupper vi lige en weekend uden planer. Og så begynder jeg at arbejde på mandag, ligesom alle fritidsaktiviteter starter igen.

Det var den ferie. Og det er helt okay...

tirsdag den 1. januar 2019

Nytårsbordet anno 2018...

Så kom vi ind i 2019 - og her på dagen for sofatid - får I lidt billeder af nytårsbordet anno 2018...








Og så må vi se, hvornår kuglerne kommer ned...