fredag den 30. november 2018

Vi er klar til første december...

Jeps, jeg nåede det igen i år.

Vi er klar til at tælle ned...


Simplet og naturligt i år...





onsdag den 28. november 2018

9 måneder - det er længe...

Og alligevel virker det som i går.

Svigerfar er virkelig savnet. Der går ikke en dag, uden at jeg mangler en (eller mange) telefonsamtaler med ham.

Fornuften ved, at det var det bedste på grund af sygdom, men på det punkt er jeg altså en smule egoistisk. Jeg ville gerne have haft mere tid. Og det samme gælder naturligvis også resten af familien...


Savnet bliver naturligvis ikke mindre i den juletid, som så småt har indfundet sig.

Og selve juledagene bliver svære, det ved vi jo. Men det klarer vi også.

Vi har jo masser af gode minder...


søndag den 25. november 2018

Det der stress...

Om få dage er det 3½ år siden, jeg blev sygemeldt med stress.

Det er desværre ikke bare noget, man kan tage et par piller for, og så er det ovre.

Det hænger ved - stadig den dag i dag.

Ikke sådan at jeg mener, at jeg konstant har stress. Men når jeg presset af noget - det kan være arbejde, en fyldt kalender, smerter og lignende - så kommer nogle af symptomerne hurtig igen.

Heldigvis er jeg også blevet bedre til at aflæse og forstå mig selv.

Og jeg bliver ikke overrumplet af symptomer mere...

Billede lånt på nettet

Men jeg synes generelt, at alting opleves kraftigere end inden min sygemelding.

Det er måske resultatet af, at livet, den sidste tid inden min sygemelding, blev levet i overhandlingsbanen, og alting derfor blev dulmet på en eller anden måde. 

Jeg er bestemt nået langt, og når nogen i dag spørger, så har jeg ikke stress. Jeg kan være presset (som alle andre) og få nogle symptomer, men jeg når at stoppe op, inden det bliver til mere. For aldrig mere fosterstilling, når man først har prøvet det - som voksen vel at mærke

Og det er en svær balancegang, når kroniske smerter er konstant livsledsager, og det er noget, jeg hele tiden skal tænke over og planlægge efter.

Men i princippet så lykkes det meget godt: stress, we did break up...

Billede lånt på nettet

fredag den 23. november 2018

Den lille butik...

I Grindsted, næsten ved siden af sygehuset, hvor smerteklinikken ligger, ligger der en lille butik på en hjørnegrund.

Den drives af Billund Kommune, og det er udviklingshæmmede der både producerer produkter og ekspedere kunderne. Og man kan købe en kop kaffe/te og kage.

Og den kaldes meget rammende Den lille butik.


Butikken har ikke åben så mange dage om ugen, men endelig passede det med, at jeg var på smerteklinikken en af butikkens åbningsdage.

De dekorerer selv deres poser så fint. Keramikken er af en keramiker, hvor butikken så tjener lidt på at sælge varerne.



Men magneter og nøglering er lavet af de ansatte.


Jeg aner endnu ikke, hvad knapperne skal pynte på, men de var nødt til at komme med hjem. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kigger inden for...


onsdag den 21. november 2018

Sov sødt, Elsa...

Så fik Elsa sin sten...


Og en mus og en hjertepude - mindre kunne ikke gøre det.

Musen er nødt til at sidde med hjertet på benene - ellers vælter den...


Nu mangler manden bare at fjerne lidt græs rundt om og lægge lidt grus i stedet, så bliver der fint.

Men det bliver nok ikke lige nu, for han arbejder lidt meget og fritiden går med familien i stedet for med en skovl...


mandag den 19. november 2018

Distræt dage...

Har I også sådan nogle??

Eller måske jeg lige skal beskrive, det, der hjemme hos os, hedder distræt dage.

Distræt dage eller måske nærmere timer kan for eksempel foregå sådan her:

Man går ud for at hænge vasketøjet op - opdager en plet på en trøje - trøjen lægger man på bryggers bordet, for pletten skal jo ordnes - opdager i bryggerset at kattene mangler vand - fylder vandkanden og giver kattene vand - nå ja potteplanterne skal jo have vand - ved første potteplante piller man et par visne blade af - sætter vandkanden - putter de visne blade i skraldespanden - som er fuld - man tager posen af, binder for den og stiller den ud i garagen, hvorfra den senere kan komme i skraldespanden - på vej ind fra garagen får man øje på mindstebarnets nye vinterstøvler som skal imprægneres inden brug - man finder sprayen frem og går på terrassen for at spray støvlerne - stiller støvlerne uden for pga. lugten - osv osv

Senere opdager man at pletten på trøjen i bryggerset er tørret ind fordi tiden er gået med alt andet, vandkanden står i vindueskarmen og de andre potteplanter er ikke blevet vandet.

Og efter nogle dage opdager man mindstebarnets nye vinterstøvler ude på terrassen.

Altså sådan nogle dage hvor man ikke når noget, fordi man hele tiden ser eller kommer i tanke om noget andet, og derfor ikke får noget som helst gjort færdigt.

Sådan kan en distræt dag tage megen tid hjemme hos os.

Man føler man går lidt i ring - dog uden at komme videre...


lørdag den 17. november 2018

96 sløjfer senere...

Jeps, jeg gjorde det - kom i mål i god tid.

Men det har også krævet nogle aftener...

I år vil manden jo også have pakkekalender, så der måtte et par nye t-shirts til. Så kan han lære at ønske sig 24 pakker 😝


Nu står der to flyttekasser fyldte med gaver...


Og én t-shirt til manden kan ikke gøre det...




Nu er pakkerne gemt væk (sammen med kattemaden) indtil den 30. november, hvor de skal arrangeres...


Og det bliver i kurvene.

Ældste teenager kan få sin kurv med på efterskolen, mens manden kan snuppe sine gaver med på arbejde, når han tager af sted flere dage af gangen...


torsdag den 15. november 2018

Indrømmet, jeg er afhængig...

Af grønne planter.

Også af blomster, men grønne planter gør bare noget ved mig.

Ikke altid godt, mener manden, for det kniber efterhånden med plads...


Jeg kan nemlig ikke handle, uden at der kommer en (to, tre...) planter store som små med hjem.


Og selv om jeg - som udgangspunkt - kun handler stort ind en gang om ugen, ja så bliver det efterhånden til en del planter...


Og når manden brokker sig - ja, så kan jeg jo meddele ham, at jeg endnu ikke er begyndt at plante første salen til endnu...


Og der er jo 8 vindues karme samt diverse borde og reoler...


Så i princippet mangler vi jo grønne planter, ikke...






tirsdag den 13. november 2018

Et godt køb...

For nogen tid siden faldt jeg over Rikke Mangelsen Keramik på instagram.

Jeg er ret vild med hendes juletræer og lyskopper - ja, faktisk mere eller mindre med det hele.

Efter en forespørgsel til Rikke, om hun kunne lave juletræerne i hvide, så var jeg nødt til at bestille to sæt. Svampen kom med uden beregning ved bestilling før 1. november...


Og så kunne jeg da ligeså godt bestille en far-kop til mandens pakkekalender...


Og en lyskop med teksten "Stjernestund" - tror nu ikke, den skal stå selv. For Rikke laver lykopper med forskellig tekster, så mon ikke den på et tidspunkt skal have en makker...


Det hele er bare så fint, og jeg glæder mig til, at juletræerne skal pynte på årets julebord...



lørdag den 10. november 2018

Status på pakkekalender...

Det går faktisk rigtig godt med de der pakkekalendere.

Faktisk så godt, at alle 96 pakker var indkøbt inden 1. november - ja, 96 for manden synes også, det kunne være hyggeligt med en pakke hver dag...

Nu mangler så indpakningen, og det kommer til at tage nogle aftenener. Og så mangler jeg at beslutte, hvordan pakkerne skal præsenteres/opbevares.

Vi har haft lidt forskelligt gennem de sidste år, og i år skal ældste teenager jo have sine pakker med på efterskolen.

Men mon ikke, jeg finder ud af det hen af vejen, mens jeg pakker ind. Der er da heldigvis nogle dage at løbe på endnu...


torsdag den 8. november 2018

Allerede et år siden...

Synes det går noget stærkt.

Ikke fordi jeg har noget mod at blive ældre, men fordi helbredet bare ikke er i orden. Og så er det desværre det, man husker.

Men i dag skal jeg forkæles af familien efter arbejde og hygge uden nogle aftaler - en fødselsdag lige efter mit hoved. Selv ældste teenager er hjemme, da de har forlænget hjemme weekend fra i dag 💛


tirsdag den 6. november 2018

Vi øver os...

Og det går da også bedre og bedre...

Det er jo ingen hemmelighed, at familien er lidt reduceret, efter at ældste teenager startede på efterskole.


Men inden da - faktisk i juni måned - forærede manden sig selv et nyt job i fødselsdag. Bogstavelig talt - for han begyndte dagen efter sin fødselsdag, som jo faldt på en søndag.

Og det betyder, at der kun dækkes op til tre morgen, middag og aften.


For selv om vi har været vant til dagvagter, nattevagter og døgnvagter, så er det lidt noget andet, at manden nu ikke er hjemme i hverdagene.

Og selv om det var hans valg, så bakker vi alle 100 procent op om det. For selv om det naturligvis har nogle indlysende ulemper: jeg er selv i hverdagene med alt, hvad der er med - ja alt...

Så er der også fordele - han er nu hjemme alle weekender og alle helligdage - det har vi aldrig prøvet før. Og det er skønt, og så glemmer vi hurtig hverdagene.

Men drengene (de mindste to) er jo også så store, at de kan hjælpe med meget, nærmest alt - og så er det ikke så besværligt.

Men det kræver altså lidt øvelse - og det går bedre og bedre...

søndag den 4. november 2018

Det var ikke meningen...

At fire skulle blive til tre på den måde. Slet ikke.

Vi fandt desværre den trefarvede hunkilling død. Formentlig kørt ned eller ramt af en bil, men kun med et mindre sår i hovedet. Indre skader kan vi selvfølgelig ikke se.

Hun havde haft kræfter til at bevæge sig fra vejen og ind til husmuren - gennem bede er det ved 40-50 meter.

Vi har aldrig før oplevet, at en af vores katte er blevet kørt ned. Tværtimod har de altid været bange for biler - og alt andet larmende.

Men hende her - Elsa - blev hun kaldt, hun var den, der gik forrest - i alt. Først i reolerne, vindueskarmene, træerne og skelettet i skuret.

Men vi fik hurtigt besluttet, hvor vi skal have kirkegård, og i skumringen fik vi begravet hende på ærbødig vis.

Heldigvis var de andre ikke rendt med hende, så dem har vi stadig...




--------------------------------------------------------------------------------------------

Det er et helt okay billede - faktisk ser hun ud, som om hun sover.

Hun fik et håndklæde om sig i kassen samt blomster og én af deres bolde med sig.

Nu skal vi bare have lavet en gravsten til hende. Vi skal bare lige have fundet en passende sten...


fredag den 2. november 2018

Sjælden gæst...

For nogen tid siden var vi ved at sætte en lampe op i stuen.

Manden kigger ud af døren til udestuen og ser vores kat Pippi derude. Pippi er helt opslugt af noget i loftet.

Først troede manden, at hun kiggede efter nye måder at komme op på taget af udestuen, for det har vi  tidligere haft problemer med.

Men nej, nej, da jeg kom hen til døren, kunne jeg se, hvad hun forsøgte at nedstirre...


Denne fyr havde søgt dagsro til sin søvn i skelettet til udestuen. Den kunne knap være der...


Og søvn fik den ikke meget af. For den var noget urolig over katten, der bare ikke ville andet end at sidde og nedstirre den...

Og hvorfor den lige havde søgt ly der, ja det kunne ikke engang google hjælpe med...


Da det blev mørkt fløj den videre og efterlod kun spor på fliserne af sit besøg...