torsdag den 13. december 2018

Jul i køkkenet...

I år har jeg hængt en hvidmalet troldegren over køkkenets spisebord.

Den er pyntet med små kugler i mørk blå og sølv. Og så to grønne juletræer, min mor har kniplet...



Der er lidt svære at se, men jeg synes, de er så fine...





Nissen er også kommet på besøg i år - og leverer stadig hver dag et julebrev med en historie. I år om nisserne togrejse juleaften...





Den her vil jeg hylde hele julen...



Det har intet med jul at gøre. Men portvinen har fået klovnenæse på...


tirsdag den 11. december 2018

Velkommen jul...

Så fik Bjørn vindueskigger nogle gaver at sidde på, så han kan kigge ud af vinduet ved siden af entredøren.

Der har han sin faste plads år efter år, og han er altid noget af det sidste julepynt, som kommer frem. Så ved man, at julen er ankommet på Engvang...


Der er ikke meget pynt i entreen, for der skal også være plads til gæsters jakker og sko, men lidt har også ret.


De to rensdyr er købt i år og passer få fint til den blå farve...


De skønne juletræer har en af vores venner lavet. Jeg fik dem i værtindegave, og vi synes, de er utrolig flotte og passer godt til entreen...


Vores gamle nissedreng er også kommet frem og har fået lyskæde i lanternen...


Killingerne er dog ikke helt trygge ved ham endnu...

søndag den 9. december 2018

Sandheden er jo ikke...

At jeg lige pludselig er overskuds mor, hustru eller veninde...

Når jeg har lavet fire pakkekalendere, så er det jo på bekostning af noget andet. Jeg har jo ikke fundet ekstra timer i døgnet - selv om det da ville være lykken.

Og det er derfor, julepyntet først kom op herhjemme i torsdag - og det udelukkende fordi mindste barnet var syg, og jeg måtte blive hjemme med ham.

Jeg plejer altid at have pyntet op inden eller omkring den første december. I år blev det altså først den sjette december.


Og jeg er faktisk ikke færdig. Stuen mangler, men det skyldes ikke kun manglende tid, men er også noget med nye lamper over stue-spisebordet.

Og så har jeg først i denne weekend fået hul på julegave indkøbene. Rigtig mange af indkøbene er i året klaret med to klik på musen (som en ven siger) - for jeg orker ikke at rende rundt i butikker for at købe alle gaverne. Jeg skal stadig afsted efter nogle få, men det er okay.

Og med hensyn til julegaverne, ja, så plejer jeg faktisk også at være næsten færdig inden første december.

Så alt er på bekostning af noget andet, for jeg ved, at jeg ikke skal have for meget om ørerne.

Og dagen i dag - skal bruges ved symaskinen. Det er lige et par ting, der også skal klares inden juleaften...

fredag den 7. december 2018

Nåede faktisk en mere...

Udover pakkekalender til mand og unger, så fik jeg faktisk lavet en mere...


En veninde trængte til lidt forkælelse, så hun fik også 24 pakker.

Hun er græsenke i hverdagen som jeg, men hvor jeg har to unger hjemme, så er hendes enten flyttet hjemmefra eller er på efterskole...


Der var dog to pakker, der ikke kunne være i kurven, så de måtte afsted ved siden af...


onsdag den 5. december 2018

Sådan blev det...

Jeg endte med at bruge de gamle metal kurve til pakkekalenderne.

Jeg tror nu, at jeg vil finde på noget andet til næste år. Det kniber med pladsen i kurvene, og det giver et vældig bøvl med at finde pakken med den rigtige dato på...


Nu står de på buffen i stuen. Det vil sige ældste teenager har naturligvis taget sin med på efterskole...



mandag den 3. december 2018

Man skal tænke på dyrene...

Så derfor har kattene naturligvis fået to julekalendere til deling.

Jeg tror, drengene synes, det er sjovere end kattene - men hvad gør det...


Da jeg alligevel måtte bestille kalenderne over nettet, kom jeg også til at bestille en sovepose til kattene...


Min naive drøm er, at den kan ligge på et af krea værelserne, og så vil en eller to killinger sove sødt i den, mens jeg er kreativ.


Den er i hvert fald blød. Så den må stå sin prøve, så snart der ryddet lidt op på værelserne. De flyder pt. med julepynt og gaver...


lørdag den 1. december 2018

Vi er også klar til første søndag i advent...

I en trækasse og med naturen som medspiller...


Jeg regner med at pille et lys af efter sidste søndag i advent, så kan den bruges som juledekoration resten at julen...






Note til mig selv: Sæt ikke noget på gulvet. Der er nysgerrige til stede...


fredag den 30. november 2018

Vi er klar til første december...

Jeps, jeg nåede det igen i år.

Vi er klar til at tælle ned...


Simplet og naturligt i år...





onsdag den 28. november 2018

9 måneder - det er længe...

Og alligevel virker det som i går.

Svigerfar er virkelig savnet. Der går ikke en dag, uden at jeg mangler en (eller mange) telefonsamtaler med ham.

Fornuften ved, at det var det bedste på grund af sygdom, men på det punkt er jeg altså en smule egoistisk. Jeg ville gerne have haft mere tid. Og det samme gælder naturligvis også resten af familien...


Savnet bliver naturligvis ikke mindre i den juletid, som så småt har indfundet sig.

Og selve juledagene bliver svære, det ved vi jo. Men det klarer vi også.

Vi har jo masser af gode minder...


søndag den 25. november 2018

Det der stress...

Om få dage er det 3½ år siden, jeg blev sygemeldt med stress.

Det er desværre ikke bare noget, man kan tage et par piller for, og så er det ovre.

Det hænger ved - stadig den dag i dag.

Ikke sådan at jeg mener, at jeg konstant har stress. Men når jeg presset af noget - det kan være arbejde, en fyldt kalender, smerter og lignende - så kommer nogle af symptomerne hurtig igen.

Heldigvis er jeg også blevet bedre til at aflæse og forstå mig selv.

Og jeg bliver ikke overrumplet af symptomer mere...

Billede lånt på nettet

Men jeg synes generelt, at alting opleves kraftigere end inden min sygemelding.

Det er måske resultatet af, at livet, den sidste tid inden min sygemelding, blev levet i overhandlingsbanen, og alting derfor blev dulmet på en eller anden måde. 

Jeg er bestemt nået langt, og når nogen i dag spørger, så har jeg ikke stress. Jeg kan være presset (som alle andre) og få nogle symptomer, men jeg når at stoppe op, inden det bliver til mere. For aldrig mere fosterstilling, når man først har prøvet det - som voksen vel at mærke

Og det er en svær balancegang, når kroniske smerter er konstant livsledsager, og det er noget, jeg hele tiden skal tænke over og planlægge efter.

Men i princippet så lykkes det meget godt: stress, we did break up...

Billede lånt på nettet

fredag den 23. november 2018

Den lille butik...

I Grindsted, næsten ved siden af sygehuset, hvor smerteklinikken ligger, ligger der en lille butik på en hjørnegrund.

Den drives af Billund Kommune, og det er udviklingshæmmede der både producerer produkter og ekspedere kunderne. Og man kan købe en kop kaffe/te og kage.

Og den kaldes meget rammende Den lille butik.


Butikken har ikke åben så mange dage om ugen, men endelig passede det med, at jeg var på smerteklinikken en af butikkens åbningsdage.

De dekorerer selv deres poser så fint. Keramikken er af en keramiker, hvor butikken så tjener lidt på at sælge varerne.



Men magneter og nøglering er lavet af de ansatte.


Jeg aner endnu ikke, hvad knapperne skal pynte på, men de var nødt til at komme med hjem. Og det er bestemt ikke sidste gang, jeg kigger inden for...