mandag den 29. februar 2016

Beslutningen er taget...

Teenageren har endelig bestemt sig for en efterskole. Og snupper et år på Skolen for gastronomi, musik og design i Vejle med gastronomi som linje...

Han glæder sig helt vild og øver sig konstant i køkkenet herhjemme.

Og sjovt nok, så vil han slet ikke være noget med mad - han vil være ingeniør...... :-)



lørdag den 27. februar 2016

Ta-da: et projekt færdigt: krea/sy rum...

Ja det er godt nok længe siden, det skulle være færdig. Ta-da ta-do var vist i september... Målet var total oprydning i kreaværelserne samt nogle nye møbler.

Men bedre sent end aldrig - nu er det ene af kreaværelser ryddelig nok til at blive vist frem.

Jeg er nemlig så heldig at have to værelser til krea/sy/kontor. Værelserne ligger ved siden af hinanden, og da vi flyttede ind, lavede vi hul mellem dem. Et hul, der svarer til en dobbelt fransk dør, men det er ikke meningen, at der skal dør i.

Den andet værelse er først og fremmest kontor og male rum, men det må I se en anden gang - der er for meget rod pt:-)

Så her lidt meget billed spam og til sidst i indlægget, ja der er nogle før billeder...











Den store planlægningstavle har fået lov at til blive - den kan vi ikke undvære...


Og her nogle vældig rodede før-billeder:






torsdag den 25. februar 2016

En lækkerbisken...

I vinterferien var vi samlet i mødregruppen for teenageren.

Jeps, vi er tre hold som har holdt sammen i snart 14 år. Trods vores flytning fra Ikast og trods det, at alle tre hold nu har tre unger hver. Ja faktisk er ungerne kommet i hold, så de er samme årgange...

Men tilbage til det vigtige - vi fik ved samlingen serveret en skøn muffin. Som vi selvfølgelig måtte have opskriften på.

Den er nu testet, og den bliver en af forårets favoritter...


Så I skal da ikke snydes for opskriften:

Chokolade-makron muffins, ca 30 stk:

6 æg, 450 g sukker, 250 g smeltet smør, 250 g mel, 250 g knuste makroner, 180 g mørk grofthakket chokolade og 1 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes luftigt og resten kommes i. Jeg brugte lys chokolade, da vi sjældent har mørk i huset. Og det smagte fortrinligt. Muffinsformene fyldes halvt og bages ved 200 grader almindelig ovn i ca. 15-20 minutter til de er gyldenbrune.

Og så kan de fryses og er stadig gode...


mandag den 22. februar 2016

Så er de sendt afsted...

Så nærmer tiden sig - et styk konfirmation lige rundt om hjørnet.

Det føles i hvert fald sådan, selv om det først er den 10. april...

I sidste uge røg invitationerne afsted - og jeg skal huske at sende med B-post næste gang. Denne gang betalte vi i dyre domme, og alligevel dukkede de først op ved modtagerne efter 2 og 3 dage. Helt ærligt, Postdanmark...

Men anyway invitationerne er blevet, som konfirmanden - og hans forældre - ønskede det.

De er lavet af Simone, og hun kan varmt anbefales...




Nu skal jeg så videre med ideerne til borddækning. Og der indgår disse to ting...


lørdag den 20. februar 2016

Så er den tredje i gang...

Som altid - har jeg svært ved ikke at have gang i flere broderier på en gang.

Jeg har derfor fundet/lavet mønstret til det tredje og er så småt begyndt på det. Selv om jeg stadig broderer på de to andre - men forandring fryder jo som bekendt...




torsdag den 18. februar 2016

Madplaner uge 8 og 9

Så er endnu et par ugers madplaner klar. Og nu skal jeg snart have fundet på flere retter til planerne. Jeg synes, at vi kører i ring...


uge 8/2016
mandag - pasta med skinke og ærter *
tirsdag - minikødboller på sprøde fladbrød / Karolines børnenes livretter
onsdag - nudler med svinekød og soja *
torsdag - rugbrød / rester
fredag - rejepaella / Karolines børnenes livretter
lørdag - fiskegryde *
søndag - farmors frikadeller med stuvet hvidkål / Karolines børnenes livretter

uge 9/2016
mandag - grønsagspande med oksekød *
tirsdag -  baconsovs med pasta og ærter
onsdag - frikadeller med kold kartoffelsalat / Mit kokkeri
torsdag - rugbrød / rester
fredag -  hakkebøf med spejlæg og rødbede-æblesalat / Mit kokkeri
lørdag - oksegryde med champignon og æble *
søndag - den der pastaret, du ved

Opskrifter markeret med * kan findes her.

Efter nogle opskrifter er der noteret, hvor opskriften kan findes.

mandag den 15. februar 2016

Familie hygge....

Vi fejrer ikke Valentins dag hos os. Det er på en eller anden måde bare sjovere og hyggeligere at sætte pris på hinanden i hverdagen - og ikke på en dag, som andre dikterer.

Det var derfor helt tilfældigt, at det var i går familien var ude at spise. Det var bare søndag, det passede bedst. Og selvfølgelig skal ungerne med - de trænger da lige så meget som os til forkælelse.

Så vi var til skøn buffet middag på Fole Høkerkro. Noget vi har snakket længe om, og nu hvor kroen skal levere maden til teenagerens konfirmation, ja så måtte vi prøve.

Og det kan varmt anbefales - og nej absolut intet sponsoreret her!!


Og rosen - ja den fik manden, da han betalte - til fruen vel at mærke...





lørdag den 13. februar 2016

En investering, selv ungerne elsker...

Så er vi også blevet ejere af den sjove light box.

Vi har haft den lidt tid nu, og ungerne synes, den er skøn og elsker at lave forskellige tekster på den.

Den, der er der, lige nu, støtter jeg 100%.

Vi har ferie - hele ugen. Så dejligt og så tiltrængt for alle...







onsdag den 10. februar 2016

De katte, de katte...

Som tidligere nævnt sker det ind i mellem, at vores katte er underlige.

Ja måske ikke bare ind i mellem, nærmere hele tiden.

Så er du ikke til katte, så lad være med at kigge med - for her kommer nogle billeder udelukkende af katte:


Min kontorstol er ikke altid ledig...


Når man får lov at være med til bords...


Når man tager en laaang slapper... (sammen med hunden)



Ja der kan også være tre på kontorstolen...


En varm plet i solen er fundet - ingen blufærdighed her...


Nu kan de ikke mere være tre i kurven, men en kan godt få en lur deri...


Når vi ikke er hurtige...


mandag den 8. februar 2016

Lykken er...

At forkæle ungerne på en søndag.

Deres højeste ønske længe er opfyldt: hver deres bærbare computer...


Det blev lige pludselig en meget sjovere søndag...