torsdag den 30. januar 2020

Færdig !!!

Så er hun færdig...

Og hun er endda rammet ind.


Jeg har købt en ramme efter mål, så det skulle blive pænest muligt - og det er da ikke så ringe endda!



Og jeg ved også, hvor hun skal hænge. Forhåbentligt sammen med hendes søster, som jeg dog ikke er begyndt på endnu.


Men jeg har en ide om, at væggen skal males først. Og det har indtil videre grebet lidt om sig, så hun får lov til at blive i sikkerhed i pappet lidt endnu...



tirsdag den 28. januar 2020

Have ideer/projekt...

Vi har et stykke græsplæne med ikke mindre end 19 frugttræer i, som vi ikke er helt tilfreds med.

Det skyldes bl.a. det ligger mellem udestue og køkkenhaven og med tiden vil frugttræerne tage udsigten ned over haven. Dertil kommer, at manden synes, at det er besværligt at slå græs, så det bliver pænt.


Samtidig har ungerne igen bragt et shelter i haven i spil igen...



Og skal der være et shelter i haven, skal det være ind under træerne (mod vest) - her hvor bord bænkesættet står. I så fald skal grusområdet udvides, så der også bliver plads til bålområde...



I første omgang skal frugttræerne flyttes, og det har vi spurgt planteskolen til råds om. Og det skal gøres snarest.

Derudover skal vi (jeg) have besluttet, hvad så...

Jeg er egentlig mest for at nedlægge græsplænen helt og få nogle staudebede (med flis i bunden), men vi har også en masse lavendler, som kræver flytning fra deres nuværende sted, så måske lavendelhæk skal indgå i planerne.

Så lige nu er det tænke, tænke, tænke...



søndag den 26. januar 2020

Fødselsdag med træthed på...

Mindstemanden havde jo fødselsdag sidste uge. Den blev fejret på dagen med klassen på besøg, selv om manden ikke var ikke fra job. Det gik fint - de har er sjov alder, hvor nogle af dem er ved at blive interesseret i det andet køn 😅

Dagen efter fyldte ungernes kusine år, så der var vi til brunch om formiddagen. For derefter at have svigermor og svoger til aftensmad om aftenen. Svoger er nemlig taget tre uger til Thailand, så hvis han skulle med, så...

Søndagen gik med sport og arbejde for ungerne - og en masse køren for mig...

I går blev det så endelig til tid til min side af familien. Ikke noget jeg egentlig kunne overskue, men min mor lokkede med at bage boller og lave lagkage - og sådan blev det.

Men dug på bordet - det orkede jeg ikke...


Nu ligger jeg så igen på sofaen, hvor jeg nærmest har ligget den sidste uges tid. Jeg er igen træt med træt på.


Men vi fik fejret mindstemanden, og nu er der længe til den næste fødselsdag...

fredag den 24. januar 2020

Der er et stykke endnu...

Køkkenhaven bærer præg af alt det regn, der er kommet siden efteråret.

Der er en del arbejde, der skal gøres, før vi kan melde forårsklar.

Men så længe vejret er så mild, kan vi tage det i små portioner. Og hvor er jeg glad for, at vi fik skiftet gruset ud med stenmel. Der er ukrudt i det, men slet ikke i de mængder gruset altid indeholdt.

Så vi skal nok nå det, selv om der er et stykke vej endnu...



tirsdag den 21. januar 2020

Det er på vej...

Foråret...

Men det ville være dejligt med en kort periode med sne og frost, bare lige så der er ligevægt...



søndag den 19. januar 2020

Det skal være skidt - før det bliver godt...

I går skilte jeg hjørnesofaen for at vaske betrækket.


I samme ombæring har jeg fjernet billedvæggen og det store verdenskort.

Verdenskortet har jeg faktisk solgt...


Nu skal de to vægge males - bare hvide - og så kommer der nye billeder til. Jeg har faktisk haft et par plakater liggende længe, men de passede ikke ind til alle de små billeder.

Nu skal de op, og så skal der flyttes lidt rundt på nogle af møblerne.


Men først maling...



fredag den 17. januar 2020

Så var der tre...

Jeps, det er ikke engang løgn...

Så blev mindstemanden teenager.


Så nu er der tre hjerner under ombygning på matriklen, og jeg håber, at de to yngste ikke slægter deres storebror på. Så kan det kun blive nemmere.

Men jeg er tilbøjelig til at give dem, der siger, små børn - små problemer, store børn - store problemer, ret...

onsdag den 15. januar 2020

Det var ikke det, jeg håbede på...

Jeg har læst denne bog, efter at jeg har set gode anbefalinger flere steder.

Hvis man læste denne, ville man kunne spare mange penge i det daglige forbrug. Fedt, tænkte jeg...

Note til mig selv: stol ikke på anbefalinger.


Det er nemlig kun aktuel, hvis man bor i en storby, hvor man kan cykle til alt, har små børn som man kan købe alt til i genbrug (prøv det med en 17 årig!), har store abonnementer på tv, mobil, fitness mm. Derudover har rengøringsfirma og barnepige, lader lyset brande i hele huset, og nå ja, bor til leje...

Der var ikke så meget så en ny ide i bogen. Til gengæld er den hurtig læst. Den manglende brugbarhed afspejler sig måske også i, at jeg var nummer 6, da jeg reserverede bogen, men der gik kun 5½ uge, så lå den klar til afhentning...

mandag den 13. januar 2020

lørdag den 11. januar 2020

Der er kommet krop til...

Så nu mangler bare den lille buket i hendes hånd.

Og jeg kan se en ende på det - og det, synes jeg faktisk ikke, er så fedt. For jeg nyder virkelig at brodere.

Men jeg har jo fuglene - og så har jeg faktisk to større broderier på min ønskeseddel. Det kan jo være jeg er heldig...




torsdag den 9. januar 2020

Det kribler i fingrene...

Af mine julegaver (fra sidste år) kribler det noget i fingrene at få gang i disse to...


Jeg fik ikke mindre end to broderier, som jeg oven i købet ønskede mig.

Men jeg har lige noget, jeg skal være færdig med først. Men mon ikke disse to gør, at farten kommer lidt op i omdrejninger nu...


I mellem tiden kan jeg jo så vælge, hvilket et, jeg skal gå i gang med først, når tiden kommer...


tirsdag den 7. januar 2020

Hvor gærdet er lavest...

Jeg kan ikke rigtigt komme i gang med det der bullet journal.

Så nu springer jeg over hvor gærdet er lavest og har købt en nærmest færdig kalender for 2020 inden for bullet journal.


Så kan jeg forhåbentlig komme i gang - og hvem ved, måske får jeg smag for det og klarer 2021 på egen hånd.

Indtil da har jeg brug for en støttepædagog, og det er okay...





søndag den 5. januar 2020

Har vi ikke lige...

Haft sommerferien?

Og efterårsferien er nærmest lige overstået. Nu er juleferien godt brugt, men jeg synes godt nok, at tiden lige må sætte farten noget ned.


Jeg har jo kun lige hængt kalenderen op, og nu kan jeg så skifte den nu med en ny...

Sæt farten ned, sagde jeg...


fredag den 3. januar 2020

Lidt om alt og meget om ingenting...

Juleferien lakker mod enden. Om lidt er det weekend, og så starter hverdagen igen...

Vi holdt juleaften alene - bare os fem...





Og ungerne julegave fra min moster brændte ret hurtigt i lommerne, så vi måtte en tur i biffen. Og naturligvis ville drengene se tre forskellige film, så vi måtte allierer os med en kammerat, så ingen skulle selv af sted.

Jeg trak den bedste film af de tre, men jeg tror, det er ved at være slut med "børnefilm".

Mindstemanden var klart det ældste barn, og så var de fleste andre piger...😂



Bagefter spiste vi i byen, inden vi tog meget trætte hjem. En film i en liggestol og en buffet kan gøre det af med selv den bedste...


Nytårsaften var vi til gengæld mange. De tre bedster samt to kammerater sad med til bords. Og jeg må til skam indrømme, at det er første gang længe, at jeg holdt mig vågen til kl. 1.30.

Det betyder til gengæld også, at jeg stadig er træt (lorte krop).


Nu er stuen tom og ligner sig selv...

Og om lidt er hverdagen tilbage, og jeg satser på et meget bedre år det det sidste. Det kan kun gå den vej...