lørdag den 16. september 2017

Hvor er jeg bare ringe...

Til det der med effektivitet, når vi taler om fritiden.

Effektivitet og arbejdslivet - de går pænt hånd i hånd og fungerer godt sammen.

Men fritiden og effektivitet, de enes godt nok ikke særlig meget...

Til gengæld er jeg smadder god til at få tiden til at gå med en helt masse ingenting. Og også god til at retfærdiggøre over for mig selv, at jeg, trods alt, har nået en masse ingenting.


Tiden går med at glo op i himlen - metaforisk sagt...

Jeg kan planlægge, at i morgen skal jeg lige det og det, men det sker ikke. Ind i mellem tænker jeg, at det er fordi, at jeg så gerne vil nå en helt masse, at al min tid går med at tænke. Tænke på hvad jeg lige skal gøre - og dermed ikke nå det, pga. tænke-tiden.

Kan I følge mig, eller lyder det helt sort?!?

Og det er ikke fordi jeg slapper af, for det stresser mig faktisk at være så ineffektiv - jeg når jo intet. Jeg er ikke engang i stand til at beslutte mig for at slappe af - foreksempel sætte mig i sofaen og strikke en time...

Hvorfor er det, at jeg kan være enorm effektiv på arbejde og så ineffektiv hjemme?

Himlen er da køn med sine skiftende udseender, men jeg behøver jo at se dem alle, vel?


2 kommentarer:

  1. Jo,det tænker jeg du gør, behøver at se dem alle.Det er netop energien derfra du bruger på at være ekstra effektiv på dit arbejde.
    Tænker nu ikke det tyder på du altid er ineffektiv i fritiden,de flotte billeder du ligger op af haven,ved vi jo godt ikke bliver så flot uden ekstra arbejdsindsats😊
    Rigtig dejlig weekend til dig,nyd den😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det ser måske ikke sådan ud - tak, Laila, men fakta er, at jeg har en følelse af at spilde min tid, og det er ikke rart:-(
      Og så må jeg bare tage mig sammen - desværre er det nemmere sagt end gjort, men øvelse gør vel mester, engang:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net