Er heldigvis ikke mere det store problem herhjemme. Og så alligevel...
Vi har haft tradition for, at vi forældre har smurt sammen med dem, mens de har gået i børnehave. Når de er startet i skole, så smører de selv, mens vi er i køkkenet og laver aftensmad. Vi har altid smurt madpakkerne om aftenen, da jeg ofte er selv med dem om morgenen.
Det har egentligt altid fungeret godt - og de får nogle fornuftige madpakker med, hvor de selv har valgt indholdet. Dermed er sandsynligheden for, at de får dem spist, større.
Men alligevel har vi haft problemer vores problemer, for vi har tre meget forskellige drenge - også hvad mad angår.
For år tilbage var største teenager lidt for godt polstret. Han er usandsynlig glad for mad - meget mad. Det er han stadig, men da han dykker enorm meget motion, er han en slank og meget høj dreng i dag.
Mindste teenager havde modsatte problem. Han er al for tynd og har ingen appetit. Han kunne sagtens gå hele dagen uden tørt og vådt. Han er stadig meget tynd (og høj) og har ingen appetit, men er i dag så gammel, at han kan se vigtigheden af at få noget mad - i hvert fald de fleste dage.
Mindstemanden er utrolig kræsen, og det har han været alle dage - hvorfor det aner jeg ikke, men det er fakta, og det er næsten blevet værre med alderen.
Det var derfor ofte et problem at tilgodese alle med den rigtige mad. Meget smør på brødet til mindste teenager, og absolut ingen smør til største teenager. Og kun spegepølsemadder til mindstemanden osv.
Vi har taget mange diskussioner om indholdet, men heldigvis aldrig om, hvem der skulle smøre. I dag er de heldigvis så store, at de smører med tanke for hver deres behov, men vi bøvler stadig med at få mindste teenager til at spise nok.
Han får det brød med, han vil have. Vil gerne have rester fra aftensmaden med og laver pasta salat med forskellige indhold. Han gider ikke pølsehorn og pizzasnegle, så det hjælper ikke.
Hvad kan man ellers finde på? Nogen der har nogle ide'er til indhold, som ikke behøver at overholde de anbefalede fedtprocenter?
Skal man finde på noget? Jeg spørger, fordi mine egne unger altid har nægtet alle gode forslag om kyllingelår, pizzasnegle, pølsehorn, salater mv. De vil bare gerne have rugbrød og noget grønt. Først nu er de begyndt at få pastasalat, tunsalat på sandwich eller pizza fra dagen før. Og de er jo store - 12 +16 år. Kh. Birgitte
SvarSletKyllingelår er måske en ide🙂
SletProblemet her, at når han ikke mærker sult (pga medicin) - ja så spiser han ikke. Og som meget undervægtig er det virkelig skidt🤔
Kan I snacke ham ud af det? Chokoladeboller, peanuts, toasts, drikkeyoghurt, figenstænger, kogte æg mv?
SvarSlet- A
Det var måske en ide - chokoladeboller har jeg ikke lige tænkt🙂
SletDrikkeyoghurt også - har prøvet protein drikke fra apoteket, og de faldt bestem ikke hans smag☹️
Dem fra Danonino og Yoggi smager næsten af slik; dem fra apoteket er meget klægge i det og mere milkshake agtige; har smagt mine borgeres og finder dem også ret vamle :D
SletMåske også muslibare og prince kiks, kunne være bud.
- A
Ja de er ret ulækre, dem fra apoteket - synd at ældre og syge ikke kan få bedre:-(
SletVi laver selv muslibarer, så han kan lide dem, men chokolade kiks havde jeg heller ikke tænkt. Det er klart en mulighed, tak for input:-)