Sidst i april fik jeg jo en ide - endnu et projekt.
Og det kan vi krydse af listen nu.
De sorte bede og grusområdet er kommet til.
Der er kommet krydderurter i det ene bed, så jeg ikke skal helt ned i køkkenhaven, når jeg bare lige mangler en dusk...
De fire andre bede er sået til med forskellige blomsterblandinger, som jeg også selv har blandet.
Og så er der lagt net over, da bar jord tiltrækker kattene...
Spændende hvor mange blomster der kommer...
Krydderurterne har fået navne, så selv drengene kan sendes ud efter en dusk...
I lejligheden til venstre bor der tre små fugleunger. De titter troligt ud, når de ønsker mad. Vi forsøger at holde kattene fra at ligge under eller over lejlighederne, og håber på det bedste resultat...
Svigermors gamle balje har fået påskeliljerne/tulipanerne skiftet ud med lavendler...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net