tirsdag den 1. juli 2014

Online blogtræf....

Så blev juni til juli, og det blev dagen for Online blogtræf hos Elena med bloggen Cupecake By Me.

I den forbindelse skulle vi vælge et billede, der repræsenterer os og vores blogge.

Den var svær. Når ens blog handler om alt mellem himmel og jord, hvad vælger man så. Jeg valgte at lave en collage, og det var jeg ikke ene om, kan jeg se.

Formålet med online træffet er at lære nye blogge kende og skabe lidt mere aktivitet i blogland på falderebet til ferien. Så mangler du inspiration til nye blogge, så kig forbi her.

Vil du vide, hvem jeg er, så læs videre under billedet...



Bag bloggen:

Jeg hedder Susanne og er fra 1972. Jeg har tre drenge fra henholdsvis 2002, 2004 og 2007, og bor sammen med deres far på en landejendom ca. 10 km fra motorvejen mellem Kolding og Esbjerg.

På ejendommen bor også 10 høns, 2 kalve samt et svingende antal katte - i øjeblikket 4 stk.

Til huset hører også en kæmpe grund, der tidligere var mark for køer. Stille og rolig er vi ved at forvandle den til have, hvor især vores køkkenhave spiller en stor rolle. Køkkenhaven er anlagt i højbede på 2-16 kvadratmeter og der er i alt 30 højbede med grus mellem og hæk rundt omkring det hele. Det gamle drivhus ligger i forlængelse af køkkenhaven. Derudover rummer haven masse frugttræer, boldbane, legehus, legetårn samt en kæmpe sandkasse anlagt, hvor der var havedam, da vi overtog ejendommen i 2007.

Selve huset er fra 1995, men var frygtelig slidt, da vi overtog det. Stille og roligt er det ved at forvandle sig til det hjem, vi ønsker.

Jeg vil blogge om vores hjem, have, livet på landet og de kreative ting, der indimellem alt det andet også bliver lavet.

Blognavnet - flesthverdage - refererer til, at livet er for kort til kun at leve i weekenderne. Noget vi er blevet bedre til, men vi øver stadig.

16 kommentarer:

  1. Det er så spændende at følge jeres arbejde med haven. Jeg er stor beundrer af jeres indsats - både med hus og have!

    SvarSlet
  2. Som ved et alm. blogtræf så vil jeg da lige sige HEJ.. :o) Glæder mig til at lære dig at kende, ved at følge din blog

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  3. Jeg elsker altså dine broderier! De er så fine!

    Som Anita er jeg også imponeret af haveindsatsen!

    SvarSlet
  4. Det er en dejlig blog du har :-)

    SvarSlet
  5. Selvom jeg kender dig i forvejen og følger dig, så vil jeg alligevel gerne sige hej i dagens anledning.
    Fin collage - broderier og haven er i hvertfald en del af din blog :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej selv - og tak-:)
      Har du fået monteret hønsene?

      Slet
    2. Ikke endnu - men jeg arbejder på sagen ;)

      Slet
  6. I dag vil jeg da hilse på, for jeg kender jo godt din blog. Den læses når der er noget nyt på den, enten om broderi eller haven

    SvarSlet
    Svar
    1. Og så vi jo mødtes IRL - også til træf!
      Denne gang er det er anderledes, men bestemt spændende-:)

      Slet
  7. Dejligt at støde på blogs, man ikke kender. Sikke en fin stemning på din blog, og skønne broderier. Jeres hjem lyder idyllisk (omend også arbejdskrævende, kan jeg se;-)). Glæder mig til at følge med fremover. kh. Ingrid (www.knitmandu.blogspot.com)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige over:-)
      Jeg kan desværre ikke strikke, men synes, du laver mange skønne ting. Og glæder mig til at se flere billeder fra Nepal:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net