Ud over lidt lugen i nogle få gange, så er køkkenhaven helt clean.
Jeg kan faktisk ikke huske, at vi har været så klar før. Så lidt godt er der da kommet ud af denne triste hjemme tid ...
Om livet på landet med familie, hus, have, dyr, kroniske smerter og kreative sysler
mandag den 20. april 2020
Vi er så klar...
Til at så i køkkenhaven...
Ud over lidt lugen i nogle få gange, så er køkkenhaven helt clean.
Jeg kan faktisk ikke huske, at vi har været så klar før. Så lidt godt er der da kommet ud af denne triste hjemme tid ...
Ud over lidt lugen i nogle få gange, så er køkkenhaven helt clean.
Jeg kan faktisk ikke huske, at vi har været så klar før. Så lidt godt er der da kommet ud af denne triste hjemme tid ...
lørdag den 18. april 2020
torsdag den 16. april 2020
Det pynter alt sammen...
Og nu er forhaven så næsten færdig.
Der mangler kun lidt stålkant langs roserne, og så skal vi have fundet noget i stedet for det stakit, der nu er fjernet.
Og så skal tørrestativet væk. Det skal stå et andet sted på grunden...
Der er sået græs, men det varer nu nok lige lidt endnu, inden det bliver grønt...
Der mangler kun lidt stålkant langs roserne, og så skal vi have fundet noget i stedet for det stakit, der nu er fjernet.
Og så skal tørrestativet væk. Det skal stå et andet sted på grunden...
Der er sået græs, men det varer nu nok lige lidt endnu, inden det bliver grønt...
tirsdag den 14. april 2020
Påske eller noget...
Påsken er ovre. En noget anderledes påske end vi plejer.
Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.
Det har været okay, når nu det skulle være.
Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...
Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.
Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...
Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.
I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.
Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...
Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...
Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...
Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...
Færre mennesker (faktisk ingen), mindre madmængder, færre kalorier - og masser af frisk luft og nærvær i den lille familie.
Det har været okay, når nu det skulle være.
Vi har nydt vejret, som har givet masser af havetimer. Og jeg er mere brun i ansigtet, end jeg har været i flere år...
Og så en lørdag hvor vi flagede for "Danmark står sammen igennem det", hvor der var flere skyer end længe set.
Nå ja, så var der også en søndag, hvor det brændte hos nabo landmanden, og vi hjalp med at indfange forbrændte kalve - det kunne vi alle sammen godt have undværet...
Kattene har nydt foråret, og at vi har været så meget i haven.
I dag vender så en hverdag af en art tilbage. Jeg fortsætter med hjemmearbejdsplads foreløbig til den 10. maj, ligesom alle drengene har hjemmeundervisning. Det er okay, når nu det skal være.
Mindste teenager synes godt nok, det er ved at være træls. Han skifter skole til sommer i forbindelse med overgangen til 7. klassetrin, så klassen (13 elever) og lærerne havde planlagt en masse aktiviteter den sidste tid. Det vides endnu ikke, om de når nogle af dem...
Mellem teenager synes, det er mega rart, at 9. klasses eksamen er aflyst. Trods undervisning i stedet for læseferie. Hans største bekymring er, om årgangen så ikke skal kaste med karameller i forbindelse med sidste skoledag...
Ældste teenager synes mest, det er træls, at køreprøver er aflyst. Det er det eneste, han mangler for at have kørekortet i hus. Ellers har han undervisning med mødepligt ved computeren med lange dage og mange afleveringer. Hans eksamen (første år HHX) er også aflyst, og de ved endnu ikke, hvad der så skal ske...
Sådan har vi alle vores bekymringer. Jeg - jeg glæder mig bare til det hele bliver mere normalt, men det har vist lange udsigter. Så en dag af gangen - sammen hver for sig...
torsdag den 9. april 2020
Læhegn påbegyndt...
Så er der kommet noget i hullerne...
Vi har fået plantet de første små 150 planter i det kommende læhegn.
De ser ikke ud af meget - blot nogle små pinde...
Men det skal nok blive godt...
Nu er vandet næsten væk nede ved markoverkørslen, så vi kan komme til at finde det dræn, om til åen på den anden side af overkørslen, som må være stoppet til...
Og så skal vi i gang med at grave små 200 huller mere, så vi kan få bestilt og plantet de sidste.
Der er tale om 5 forskellige planter, 2 træer og 3 buske: vortebirk, rødeg, syren, hassel og hæg...
Vi har fået plantet de første små 150 planter i det kommende læhegn.
De ser ikke ud af meget - blot nogle små pinde...
Men det skal nok blive godt...
Nu er vandet næsten væk nede ved markoverkørslen, så vi kan komme til at finde det dræn, om til åen på den anden side af overkørslen, som må være stoppet til...
Og så skal vi i gang med at grave små 200 huller mere, så vi kan få bestilt og plantet de sidste.
Der er tale om 5 forskellige planter, 2 træer og 3 buske: vortebirk, rødeg, syren, hassel og hæg...
tirsdag den 7. april 2020
Klar til krukker...
Terrassen er blevet gjort klar til krukker. Det er første vinter, hvor vi har haft trallerne inde, så de kunne tørre godt op efter et meget vådt efterår.
Nu er terrassen blevet fejet, og trallerne er kommet ud på plads.
Krukkerne med løgvækster kom ud for nogle uger siden. De er endnu ikke kommet op på terrassen, da jeg synes, det er nemmere at stille dem ordentligt første gang, når alle krukker er kommet ud. Og enkelte - især med hortensia - synes jeg, det er for tidligt at tage ud med hensyn til nattefrosten.
I svigermors gamle zinkbalje har mindste teenager og jeg i efteråret plantet påskeliljer. Nogle løg vi har samlet sammen og gemt i løg bakker. Og ja, det var forskellige løgbakker til påskeliljer, tulipaer, allium og så videre....
Men sikkerheden mellem bakkerne har åbenbart ikke været god nok. For jeg kan da se mindst en tulipan i baljen... 😕
Nu er terrassen blevet fejet, og trallerne er kommet ud på plads.
Krukkerne med løgvækster kom ud for nogle uger siden. De er endnu ikke kommet op på terrassen, da jeg synes, det er nemmere at stille dem ordentligt første gang, når alle krukker er kommet ud. Og enkelte - især med hortensia - synes jeg, det er for tidligt at tage ud med hensyn til nattefrosten.
I svigermors gamle zinkbalje har mindste teenager og jeg i efteråret plantet påskeliljer. Nogle løg vi har samlet sammen og gemt i løg bakker. Og ja, det var forskellige løgbakker til påskeliljer, tulipaer, allium og så videre....
Men sikkerheden mellem bakkerne har åbenbart ikke været god nok. For jeg kan da se mindst en tulipan i baljen... 😕
søndag den 5. april 2020
Der skal ikke meget til...
For at finde nogle lyspunkter i denne triste tid.
Det gælder om at finde nogle hver dag, synes jeg. Og da vi jo pt. lever lidt isoleret, er det godt at have en stor have...
Så det bliver til flere ture i løbet af dagen - og lidt lugen og pillen her og der...
Sankthansurten er godt med...
Den ene kasse - med jordskokker - der skulle tømmes, er tom og klar til fiberdug og jord. Idrætstimerne for teenagerne er godt brugt i haven...
Vinen i drivhuset er i år klippet korrekt ned, og to skud er bundet op. Håbet er, at jeg i år kan styre den, så den kan få lov til at give nogle ordentlig vindruer og ikke nogle små sure bær.
Det gælder om at finde nogle hver dag, synes jeg. Og da vi jo pt. lever lidt isoleret, er det godt at have en stor have...
Så det bliver til flere ture i løbet af dagen - og lidt lugen og pillen her og der...
Sankthansurten er godt med...
Den ene kasse - med jordskokker - der skulle tømmes, er tom og klar til fiberdug og jord. Idrætstimerne for teenagerne er godt brugt i haven...
Vinen i drivhuset er i år klippet korrekt ned, og to skud er bundet op. Håbet er, at jeg i år kan styre den, så den kan få lov til at give nogle ordentlig vindruer og ikke nogle små sure bær.
fredag den 3. april 2020
3 uger - og påske...
Så er tredje uge med hjemmearbejdsplads og lock down i samfundet ved at være til vejs ende.
Og om lidt er det påske.
For første gang holder jeg ikke ekstra fridage i forbindelse med påsken, men arbejder for at indhente en masse arbejde, som har hobet sig op i bunker. Det skyldes først og fremmest, at jeg siden 1. december blot har arbejde 20 timer i stedet for de normale 32 på grund af en deltidssygemelding.
Så jeg prøver at se det positive i denne forfærdelige situation, der giver arbejdsro, til at indhente noget arbejde.
Ellers trænger jeg til at se og snakke med kollegaer, ja bare andre mennesker end de tre teenagere, jeg deler hverdagen med, mens manden arbejder.
Og alligevel har jeg det jo nemt.
Jeg kender ikke nogen, der er smittet, og det er - trods alt - teenagere, jeg har rendende. Nogle har små børn og skal jonglere det med hjemmearbejde, andre skal på (ikke kritisk) arbejde og har børn, som de ikke kan få passet. Der er single mødre - og fædre, ikke at forglemme - som skal handle ind med børn (og få onde blikke), aktivere børn, arbejde og få en hverdag til at køre uden hjælp. De ældre eller syge, som ikke får besøg etc.
Alle dem, der har mistet kære på grund af denne virus, eller "bare" har mistet og ikke kan få sagt ordentligt farvel.
Så jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle ser stort på myndighedernes anvisninger, fordi de har jo kun fødselsdag en gang om året, eller vi plejer jo at ses eller lignende.
Det mindste vi kan gøre, når vi ikke kan redde liv eller hjælpe til på anden vis, er vel at opføre os ansvarligt, eller hvad. Men nogle er bare uden for pædagogisk rækkevidde...
Om lidt er det påske, og den holder vi hjemme - helt alene og for os selv.
Og om lidt er det påske.
For første gang holder jeg ikke ekstra fridage i forbindelse med påsken, men arbejder for at indhente en masse arbejde, som har hobet sig op i bunker. Det skyldes først og fremmest, at jeg siden 1. december blot har arbejde 20 timer i stedet for de normale 32 på grund af en deltidssygemelding.
Så jeg prøver at se det positive i denne forfærdelige situation, der giver arbejdsro, til at indhente noget arbejde.
Ellers trænger jeg til at se og snakke med kollegaer, ja bare andre mennesker end de tre teenagere, jeg deler hverdagen med, mens manden arbejder.
Og alligevel har jeg det jo nemt.
Jeg kender ikke nogen, der er smittet, og det er - trods alt - teenagere, jeg har rendende. Nogle har små børn og skal jonglere det med hjemmearbejde, andre skal på (ikke kritisk) arbejde og har børn, som de ikke kan få passet. Der er single mødre - og fædre, ikke at forglemme - som skal handle ind med børn (og få onde blikke), aktivere børn, arbejde og få en hverdag til at køre uden hjælp. De ældre eller syge, som ikke får besøg etc.
Alle dem, der har mistet kære på grund af denne virus, eller "bare" har mistet og ikke kan få sagt ordentligt farvel.
Så jeg bliver så harm, når jeg hører, at nogle ser stort på myndighedernes anvisninger, fordi de har jo kun fødselsdag en gang om året, eller vi plejer jo at ses eller lignende.
Det mindste vi kan gøre, når vi ikke kan redde liv eller hjælpe til på anden vis, er vel at opføre os ansvarligt, eller hvad. Men nogle er bare uden for pædagogisk rækkevidde...
Om lidt er det påske, og den holder vi hjemme - helt alene og for os selv.
onsdag den 1. april 2020
Renskrivning er keeeedeligt...
Sidste år - julen 2019 - lykkedes det mig at få skrevet en julekalenderhistorie til ungerne selv.
Igen kom den som et dagligt brev fra nissen, vi havde boende. Ungerne tror naturligvis ikke på hverken nisse eller nissebreve, men synes det er hyggeligt med en historie efter aftensmaden.
Jeg troede, det var sidste år, men nej, de synes da godt, vi kunne fortsætte traditionen.
Samtidig har de fortalt (især den mindste) om historien til andre. Med det resultat at jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de måtte købe den.
Så nu er jeg ved at læse korrektur på den. Når jeg læste den op, kunne jeg jo godt se bort fra slåfejl og andet, men det dur jo ikke, når den skal ud til andre...
Og ikke for noget - så er den del keeeedelig.
Så er det sjovere at skrive på en ny historie til den kommende jul. Måske den skal handle om nisser og noget virus...
Igen kom den som et dagligt brev fra nissen, vi havde boende. Ungerne tror naturligvis ikke på hverken nisse eller nissebreve, men synes det er hyggeligt med en historie efter aftensmaden.
Jeg troede, det var sidste år, men nej, de synes da godt, vi kunne fortsætte traditionen.
Samtidig har de fortalt (især den mindste) om historien til andre. Med det resultat at jeg er blevet spurgt af flere, om ikke de måtte købe den.
Så nu er jeg ved at læse korrektur på den. Når jeg læste den op, kunne jeg jo godt se bort fra slåfejl og andet, men det dur jo ikke, når den skal ud til andre...
Og ikke for noget - så er den del keeeedelig.
Så er det sjovere at skrive på en ny historie til den kommende jul. Måske den skal handle om nisser og noget virus...
Abonner på:
Opslag (Atom)