At jeg lige pludselig er overskuds mor, hustru eller veninde...
Når jeg har lavet fire pakkekalendere, så er det jo på bekostning af noget andet. Jeg har jo ikke fundet ekstra timer i døgnet - selv om det da ville være lykken.
Og det er derfor, julepyntet først kom op herhjemme i torsdag - og det udelukkende fordi mindste barnet var syg, og jeg måtte blive hjemme med ham.
Jeg plejer altid at have pyntet op inden eller omkring den første december. I år blev det altså først den sjette december.
Og jeg er faktisk ikke færdig. Stuen mangler, men det skyldes ikke kun manglende tid, men er også noget med nye lamper over stue-spisebordet.
Og så har jeg først i denne weekend fået hul på julegave indkøbene. Rigtig mange af indkøbene er i året klaret med to klik på musen (som en ven siger) - for jeg orker ikke at rende rundt i butikker for at købe alle gaverne. Jeg skal stadig afsted efter nogle få, men det er okay.
Og med hensyn til julegaverne, ja, så plejer jeg faktisk også at være næsten færdig inden første december.
Så alt er på bekostning af noget andet, for jeg ved, at jeg ikke skal have for meget om ørerne.
Og dagen i dag - skal bruges ved symaskinen. Det er lige et par ting, der også skal klares inden juleaften...
Jeg er sikker på, at dine modtagere af pakkekalender sætter stor pris på dine anstrengelser. Så går det nok med julepynt lidt inde i december. Kh. Birgitte
SvarSletDu har fuldstændig ret, Birgitte - vi når det jo nok, så hellere bruge tiden på at sprede lidt juleglæde hos andre... :-)
SletPakkekalender er helt klart også det alleraller bedste, at lægge tid i - jeg har ej heller pyntet op endnu, og kan se, at dagen der melder sig, først bliver onsdag :p Men skidt pyt - julemusik-lytteri, gavekøb, miniferie i Århus og et hav af traditioner med familien er nået og det tæller langt mere.
SvarSletÅrh julemusik er helt bestemt med til at holde julehumøret oppe - julepynt eller ej, vi når det jo nok. Og hygge med familien er da vigtigere end julepynt:-)
Slet