torsdag den 14. maj 2015

Klar til alle de skønne sager...

Så er vi klar til at plante i drivhuset. Og mon ikke det sker en af dagene i den kommende weekend.


Vi har investeret i nye kasser. De gamle kunne ikke mere. Vi drømmer om nyt drivhus om et par år, men indtil da dyrker vi i kasserne - det er jo også ganske smart.


Vinen i ende giver nogle små, men skønne blå vindruer. Jeg har det bare meget svært ved at være i drivhuset, når der hænger grene ned i hovedet på mig. Så indtil videre holder vi den nede og satser på at vi kan flytte den, når det nye og højere drivhus forhåbentlig en gang bliver virkelighed.


Rosen i hjørnet giver de smukkeste blodrøde roser, så den er fredet.


De visne blade her er ikke fjernet endnu. Vi fandt nemlig et styk sovende pindsvin i hi. Men når den er væk, ryger bladene også ud.


Vinen lige inden for døren burde egentlig bare graves op. Den får de mindste og mest sure grønne vindruer. Men indtil videre holder vi den bare nede...


Dørens ophæng gik i stykker sidste år. Men vi vil ikke ofre noget på den, så når vi planter, sætte vi døren for hullet og holder den med en træstup, som er fundet frem...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net