søndag den 26. april 2015

Sommerstemning ved fordøren...

Så er der kommet sommerblomster ved fordøren. Hornviolerne har fået følgeskab af et par svampe, hvor den røde del står fint og vipper, når det blæser.

Jeg overvejer pt. om jeg skal investere i et par større til selve haven. Manden er dog ikke vild med dem, men han har endnu ikke opdaget, at jeg rent faktisk har købt disse. Så mon ikke jeg kan "snyde" et par mere ind...

Krukkerne er blevet noget triste at se på i løbet af vinteren. Gad vide om man kan opfriske dem med en gang maling, så de atter er sorte...



Den gamle mælkejunge har fået selskab af lidt husløg, som ikke brød sig om deres tidligere potte.



Og så har jeg fået en kasse på væggen ved døren. Sat op med et kompromis - for hvis kassen skulle op, skulle nogle eksisterende huller i væggen bruges. Så den er lidt lavere end jeg havde ønsket - men sådan må det være.


Den blå bænk har udtjent sin værnepligt som bænk - og stakkels den som sætter sig på den, for det er godt skjult at flere brædder faktisk er knækket på den.



Modsat står endnu en faldefærdig bænk med en fin blå lanterne. Og nej den er købt sådan - jeg har ikke malet den. Selvfølgelig med selskab af blå blomster...


Mindstemandens kastanje træer har overlevet en vinter, hvor de var total glemt og er nu sprunget ud. De skal om i haven i løbet af efteråret, men indtil da står de her, hvor jeg husker at vande dem.




Jeg kan ikke vise et samlet billede af nordsiden for midt på fliserne ligger der en kæmpe stak flis - hvad ellers...

9 kommentarer:

  1. Åh hvor ser det fint ud :) kh Birgitte

    SvarSlet
  2. Dejlig forårsstemning. Det ser hyggeligt og indbydende ud.

    SvarSlet
  3. Du kan sagtens male krukkerne, svigermor har lige malet alle hendes og de er blevet super flotte.... PS hvor har købt net døren henne... Vi nemlig allerede nu ved at blive overfaldet af fluer :-s

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må svinge penslen senere på året. Vi er så glade for både dørene og vinduerne. De holder både flyvere og katte ude, når de ikke er ønsket. Det hele er fra Bico-net.dk.

      Slet
    2. Tak for tippet... Vi mangler også til vinduerne :-)

      Slet
  4. Det ser rigtig fint og indbydende ud :-)

    Og sej detalje med spejlbilledet i døren ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Spejlbilledet så jeg først bagefter, men spørger nogen, var det selvfølgelig gennemtænkt:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net