søndag den 12. november 2017

Lidt for tidligt eller...

Hvem bestemmer egentligt, hvornår det er for tidligt at begynde at jule...

Butikkerne er for længst begyndt - men her i huset plejer vi at nå meget tæt på december, før vi begynder.

I år har jeg dog et eller andet behov for at komme igang. Om det ubevidst spøger, at jeg lige pludselig kan få så ondt i ryggen, at jeg ikke gider at pynte op, at et migræneanfald kan sætte en stopper for al julestemning eller noget helt tredje, ved jeg ikke.

Men nu begynder jeg altså lige så stille...


Så kan rodet på krea kontoret også komme væk...


Kalenderlys og dekoration dertil ligger klar ved siden af sækken med de 72 kalendergaver, som mangler indpakning...


Og i går slæbte ungerne kasserne med julepynt ind, uden brok - så jeg tænker ikke, de synes, det er for tidligt...


Mandens gamle "juletræ" vil jeg benytte til kalenderpakkerne i går, så den skal lige efterses...


Geviret fandt jeg til ingen penge i sommers. På grund af prisen havde jeg det forbi min jæger nevø, og han siger god for det - det er ægte.

Nu er spørgsmålet så bare, om jeg skal sætte lys på den?

Lyssnor (batteri), smelte kronelys fast eller lime lyseholder fast på den - jeg kan ikke rigtig bestemme mig...

Men den skal i hvert fald pynte på julebordet...


Og så vil jeg nå at lave nogle kogler og juletræer fra bogen her - jeg tror desværre ikke, jeg når mere i år. Men næste år skal jeg helt sikkert lave mere...


2 kommentarer:

  1. Bare vi er forbi efterårsferien og halloween, så er jeg altså klar til jul! Jeg har spist mine to første poser skumjulemænd, en pakke dadler og drømmer om mit første glas gløgg.
    Pt. er der hængt tre hvide papstjerner op i køkkenet, en lille mistelten hænger som generalprøve på bjælken, der er sat hvide kronelys i alle stager og de bliver tændt næsten hver aften og der er en vase med gamle kroge mosbegroede æblegrene på spisebordet........Jeg er med dig;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt sådan har jeg også haft det i år - og vi pynter ikke til halloween:-)
      I morgen lørdag går jeg rigtig i gang - jeg blev desværre lige sat lidt tilbage i forhold til min plan:-)
      Men rart jeg ikke er den eneste!

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net