Men visne blade og efterårsfarver, det er mig...
Manden fik bænken i fødselsdagsgave, da hen fyldte 50 år tidligere i år. Det var hans fars, som han have fået, da han blev 60 år.
Nu 14 år senere står den i vores gårdsplads. Egentligt på en midlertidig plads, men jeg tror, den bliver der.
Det var nemlig første tanke, at den skulle stå langs staldvæggen i gårdspladsen. Der hvor der er stokroser og lupiner - og masser af ukrudt.
Bedet skal ændres. Alt skal væk og så skal der være buketroser. Og så kunne bænken jo lige står midt for væggen.
Men nej, bedet ændres, og bænken bliver stående hvor den er...
Jeg håber på at kunne redde ærteblomst stauden. Eller den skal nok overleve - den er hårdfør.
Men der skal laves noget andet støtte til den udover træstuppen. Det, der er der nu, holder ikke til vægten, for den bliver ret tung i løbet af sommeren.
Den har for resten sat nye skud og blomster bælge, ligesom så meget andet efter den varme sommer...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net