Juleferien lakker mod enden. Om lidt er det weekend, og så starter hverdagen igen...
Vi holdt juleaften alene - bare os fem...
Og ungerne julegave fra min moster brændte ret hurtigt i lommerne, så vi måtte en tur i biffen. Og naturligvis ville drengene se tre forskellige film, så vi måtte allierer os med en kammerat, så ingen skulle selv af sted.
Jeg trak den bedste film af de tre, men jeg tror, det er ved at være slut med "børnefilm".
Mindstemanden var klart det ældste barn, og så var de fleste andre piger...😂
Bagefter spiste vi i byen, inden vi tog meget trætte hjem. En film i en liggestol og en buffet kan gøre det af med selv den bedste...
Nytårsaften var vi til gengæld mange. De tre bedster samt to kammerater sad med til bords. Og jeg må til skam indrømme, at det er første gang længe, at jeg holdt mig vågen til kl. 1.30.
Det betyder til gengæld også, at jeg stadig er træt (lorte krop).
Nu er stuen tom og ligner sig selv...
Og om lidt er hverdagen tilbage, og jeg satser på et meget bedre år det det sidste. Det kan kun gå den vej...
Jeg var også i biffen med mine drenge, og det var også flest piger som var inde og se Frost 😉 Lyder som en dejlig juleferie - nyd weekenden..Kh Pia
SvarSletFilmen var bestemt også okay - trods flere piger.
SletGod håndbold weekend til Jer:-)
Biograftur og buffet, det lyder ikke så dårligt endda.
SvarSletVi nyder også de sidste fri/feriedage i fulde drag inden hverdagen for alvor begynder igen.😊
Ja, vi skal lige vride de sidste nydelser ud inden hverdagen kommer igen!
SletSelv om den nu også kan noget - hverdagen altså:-)
Ih, det lyder som nogle dejlige dage, I har haft. Ærgerligt, at kroppen skal bruge tid på at komme sig derefter, men dejligt med gode oplevelser.
SvarSletJeg sendte min kæreste i biografen med de to ældste af vores børn, og de havde en fantastisk oplevelse - alle tre - med at se Frost 2, og jeg er kun lidt (læs: meget) jaloux, selvom det var min idé, at de skulle afsted. Jeg var hjemme med yngstemanden imens, og det var også godt for os, men når Frost 2 kommer på dvd, eller når den kan streames, vil jeg også se den. Jeg har hørt så meget om den film, og jeg er SÅ klar. Om jeg så skal se den alene!😊
Jeg er heller ikke i tvivl om, at vi kommer til at se filmen igen. Den er god - synes dog den mangler en ørehænger af en sang, som den første jo havde...
SletAlenetid (med mindre barn) er nu heller ikke at kimse af:-)
Godt nytår. Jeg håber, at du er ved at komme ovenpå igen :-) personligt glæder jeg mig til hverdagen begynder igen. Den kan også noget godt. Kh. Birgitte
SvarSletGodt nytår, Birgitte!
SletHverdagen er helt velkommen igen, for du har ret, den kan også noget. Jeg starter dog som året sluttede med 4 timers arbejde om dagen - resten sygemeldt. Men det bliver godt at komme i gang igen. Jeg er især glad for rutiner, selv om det lyder kedeligt:-)