Tiden går lidt stærkt ind i mellem. Eller det gør den vel hele tiden...
Men når manden kun er hjemme i weekenderne, og det er klargøringstid i køkkenhaven, så skal tiden udnyttes optimalt. Især når man har planer, som jeg har - hele tiden...
Men i weekenden kom vi lidt nærmere så-tiden i køkkenhaven. To nye højbede har set lyset. De har været planlagt i flere år, men nu blev det.
Vi nåede ikke helt i mål med at komme møg i bunden af kasserne, inden der skal toppes op med jord. Men det når vi nok. Vi er over det mest tidskrævende nu...
Så skal ukrudtsdug og grus lige lægges til kanten, men det venter lige på at højbedene er fyldte...
Og kattene, ja de er som altid med...
Hvor ser det godt ud! Så kan I snart komme i gang med det sjove.
SvarSletTak. Ja, det er noget sjovere at så end at bygge og fylde:-)
Slet