Det er livet også...

Dem, der har hun katte, ved, at der i foråret har været mangel på p-piller til katte...

Vi valgte at bruge de piller, vi havde, til vores ældste hun kat - hende der er mor til de fleste af vores katte.

Hun bliver nemlig drægtig, bare der er en han kat i nærheden. Og da ingen kunne fortælle, hvor længe der ville være mangel på p-piller, turde vi ikke give vores to killinger fra sidste år nogle af dem...

Og sådan noget giver jo altid bagslag...

Den ene killing (10 måneder gamle) blev lidt tyk og så var vi jo godt klar over, hvor det bar hen. Og en mandag morgen lå hun i kurven inde i kassen med en enkelt fin og helt tør killing.

Og hun passede den så godt. De andre katte blev sendt væk, når de nærmere sig hende. Og hun forlod kun den lille for at spise ganske hurtigt.

Vi havde egentlig aftalt, at vi ikke skulle have flere katte, men inden vi nåede at tage stilling til det - ja, så løste det sig selv.

To dage senere, onsdag morgen var alt, som det skulle være, men da jeg kom hjem onsdag eftermiddag - ja, da var killingen dø.

Moren var noget rundt på gulvet, men onsdag aften tog vi killingen og begravede hende ved siden af Elsa. Og efter nogle dage var moren okay.

Hun er dog blevet en helt anden kat. Hun søger os mere og ligger gerne tæt på os - allerhelst på skødet af os. Så det var ikke helt skidt, at det gik galt - der kom trods alt noget godt ud af det...