tirsdag den 28. april 2015

Bedet om skuret - endelig færdig...

Så er bedet endelig færdig. Nu skal det bare vokse til, så der kan komme lidt mere flis på, og det passer med toppladens højde. Men inden da skal toppladerne jo også på.

De to hjertetræer er i fuld flor og trives trods de mange flytninger.


De gamle Sankthansurt er godt på vej, de nyindkøbte svinder nærmest i flisen, men de bliver vel større.


Jeg har fundet et fuglebad/katte-drikke-trug, som kan indeholde mere vand end en solsort kan smide ud ved en gang vask. Vores granit fuglebad er da pænt, men vi skal alt for tit fylde op, og det glemmer vi, så dette er bedre. Det er en underskål i grå plast, som mindstemanden har lagt en pæn sten i, for at det ikke flytter sig.


Der er plantet tre magnolier; Stellata (hvid stjerne), Soulangiana (rød Susan) samt en Sieboldii (hvid med sen blomstring). De er købt pænt store, selv om de er lidt svære at se på billedet her.


Vi er også næsten blevet enige om hvilke fliser, der skal i bunden af skuret, så vi kan slippe for katte sand bakken over sommeren. Vi kan simpelthen ikke nå at rejse taget før til efteråret, og så længe skal jeg ikke kigge på sand - med ukrudt og katte høm høm...

Og sidst men ikke mindst er der fyldt op i enden med The fairy roser.


2 kommentarer:

  1. Det er så dejligt at få noget gjort færdigt. Det ser fint ud og det bliver da sikkert endnu bedre, når planterne får lidt mere fylde. Skønt med magnolia, dem bliver du glad for👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er lige rigeligt med træ for mit øje pt. Men det hjælper forhåbentligt, når det hele er groet til:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net