For nogle dage siden kommenterede jeg et indlæg om en cykel på bloggen Livet på Vestegnen, hvor jeg erkendte, at min cykel har stået gemt/glemt bag halmballer i laden i den tid, vi har boet på gården - og det er selvfølgelig ikke særlig længe 3, 4, 5, 7 eller nogle år i hvert fald.
Hun forslog en søndagstur. Og sådan en udfordring skal da ikke gå hen over hovedet på mig.
Så da jeg foreslog ungerne en tur til den lokale brugs for is - ja så sagde de desværre ja....
Her er beviset så. En cykeltur i middagsheden og i det værste blæsevejr. Heldigvis var der modvind hjemad.
Og så ikke et ord om min ryg i går.
I dag kan jeg da endelig gå oprejst og ikke som Dronning Ingrid...
Sejt! Altså, hatten af for at gøre det, selv om din ryg ikke er til det. Håber ungerne nød at cykle og ikke mindst isen. Og tak for link til bloggen :-) kh. Birgitte
SvarSletDet var faktisk rigtig hyggeligt. Og nu hvor ryggen igen arter sig, er jeg ikke helt afskrækket for at gøre det igen. Det skal bare være en dag, hvor jeg intet skal dagen efter:-)
SletOg velbekomme...