Og nu - nogle årgange senere - ja så hører de bare til, også indenfor...
Men en ting vender jeg mig aldrig til: deres taknemmelighed, som de viser ved at fange mus eller fugle, så komme og vise dem frem - arghh...
Og væk er den...
Om livet på landet med familie, hus, have, dyr, kroniske smerter og kreative sysler
tirsdag den 11. august 2015
Glæden ved kat eller....
Jeg må nok hellere erkende, at jeg er blevet katte menneske. Jeg hadede ellers katte, men da vi købte gården, ja så fulgte der jo nogle med.
Og nu - nogle årgange senere - ja så hører de bare til, også indenfor...
Men en ting vender jeg mig aldrig til: deres taknemmelighed, som de viser ved at fange mus eller fugle, så komme og vise dem frem - arghh...
Og væk er den...
Og nu - nogle årgange senere - ja så hører de bare til, også indenfor...
Men en ting vender jeg mig aldrig til: deres taknemmelighed, som de viser ved at fange mus eller fugle, så komme og vise dem frem - arghh...
Og væk er den...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ørgh! Nej, den del af kattenaturen er jeg heller ikke meget for! De to katte vi har, er heldigvis så gumpetunge at de stort set aldrig fanger noget ...
SvarSletHer er det kun Garfield, som fanger mus, fugle eller muldvarper!
SletLige pt fanger han også gerne mus til hans "søster", som jo har travlt med sit afkom:-)
En kat vi havde i mit barndomshjem, kom glad og meget stolt hjem med en frø den havde fanget, det var ikke meget ros den fik ;-)
SvarSletMen hvor ville jeg altså gerne have en kat, det kunne være så hyggeligt.
Jamen du skal da have en kat!
SletDu kan bare sige til, vi har muligvis en klar om nogle uger.....