tirsdag den 20. september 2016

Gaven til konfirmanden...

Da teenageren blev konfirmeret i foråret, skulle vi finde på en gave.

Og da ungdommen i dag i princippet ikke mangler noget - de har jo mobil, computere, i-pad, playstation og meget andet - ja så besluttede vi, at teenageren skulle have en oplevelse i stedet.

Han er meget interesseret i anden verdenskrig (ligesom faderen), og så lå det jo lige for. En forlænget weekend i Berlin uden søskende...

Og den tur har vi lige været på...







En meget varm tur, hvor vi gik ufattelig meget. Vi fik set alt, hvad teenageren havde planlagt hjemmefra, og han havde en super tur.

Men men men - hvor er det dog en beskidt og misligholdt by. En ting er, at der er kraner, stiladser, afspærringer overalt, men stanken af kloak, gader fyldt med papir og cigaretskoder og ja undskyld men rygende tyskere (for ja, de snakkede tysk) overalt - det er bare ikke mig.

Jeg synes ikke, at jeg normalt er sippet, men det var altså for meget.

Men en gang imellem var der da også noget kønt at se på - og alt i alt en okay tur. Jeg skal bare ikke til Berlin de næste mange år...




Turens eneste is - men den var til gengæld helt okay og meget godkendt...


10 kommentarer:

  1. Min ældste fik også en rejse i gave til konfirmationen (af hans mormor og morfar). Den gik dog sydpå i sommerferien ;-) Jeg har aldrig været i Berlin, men kun hørt godt om byen. Men helt enig, for meget røg og skrald er bare belastende. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er teenageren ikke så kræsen, så han havde en dejlig tur!
      Og en rejse er da en super gave til teenageren der i princippet har alt-:)

      Slet
  2. Ser nu ud til at have været en god tur. Men vi lytter til dit råd og kigger alternative destinationer denne gang. Godt hovedpersonen havde en god tur. KH D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en fin tur, men skulle jeg vælge igen - og se bort fra teenagerens interesse - så ville jeg bestemt vælge en anden destination-:)

      Slet
  3. Godt, at I havde en indbringende tur trods alt! Jeg var i Berlin i 2011, og var vild med det! Måske der er blevet sparet på vedligeholdelsen siden da? I må til Frankrig næste gang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke lige, hvad der sker - måske er jeg bare for sippet!
      Min kollega var afsted i sommerferien for 14-15 gang og hun havde ingen problemer, men jeg kommer der ikke igen foreløbig-:)

      Slet
  4. Pragtfuld ide med sådan en tur; skal selv til Hamburg fredag, den må I vælge næste gang, der er så flot!

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Ideen var god, ja og vigtigst af alt, så havde teenageren en god tur!
      Kan godt forstå, du glæder dig til Hamburg. Det er er skøn og ren by, som vi har besøgt flere gange. Rigtig god tur-:)

      Slet
  5. Sikke en god ide med en oplevelsesgave og uden søskende!
    Det er 11/2 år siden jeg sidst var i Berlin, i forbindelse med en konference, og jeg kan huske, at jeg tænkte at universitet var nedslidt. Som i Danmarks spares der sikkert...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja uden søskende - det var en succes:-)
      Og du har nok ret, der spares sikkert også der!

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net