Vi er ikke altid enige herhjemme...

Og det skal vi naturligvis heller ikke være.

Ungerne fik i hvert fald aftensmaden i gal hals den anden aften, da jeg konstaterede, at jeg glædede mig til den kommende weekend. Ungerne spurgte spændt, hvad vi skulle, og jeg svarede ingenting..

Det tændte et lys i deres øjne. For ingenting betyder i deres tanker: nattøj og spil hele dagen.

Men nej, vi skal i haven, og det glæder jeg mig til. Det er bare ikke ingenting efter deres mening, så efter lidt forhandling frem og tilbage, ja så fik jeg min vilje.... :-)

Så mens manden er på vagt hele weekenden, så knokler vi i haven. "Prisen" for mig er en seddel over, hvad vi skal nå, noget lækkert til aftensmad og snolder to aftner i stedet for en. Det klarer jeg nok lige.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg glæder mig helt vild til at komme ud og rode i jorden - og ungerne, de glæder sig til aftensmad og snolder.

Sådan er vi så forskellige, men det er også i orden, vi behøver ikke være enige...

Jeg ved også, at min ryg nok ikke er enig, men det om den om - så snupper jeg bare lidt mere morfin:-)

Jeg vil så gerne se noget bar jord i weekenden...

Så kan ungerne spise af persillen i mens, vi roder i jorden. Det elsker de - altså persillen, ikke at rode i jorden, men de gør det, for at hjælpe...

Og så er vi altså løbet tør for squash i fryseren - og det er bare skidt - også efter ungernes mening...

Fik jeg sagt, at jeg glæder mig - helt vildt...