Så nærmer de 10 dage, som tager al min energi, sig med lynets hast.
Mine forældre og mine svigerforældre er simpelthen så dårlige til planlægning - for 50 år siden...
De har nemlig guldbryllup begge hold med 8 (som otte) dage mellem.
Mine forældre ønsker ikke at holde fest, men har i stedet for valgt at invitere familien (min søsters og min) med syd på en uge. Vi rejser i morgen tidlig og kommer så hjem fredag den 20. sent om aftenen.
Og det er i for sig fint, men min ryg kan bare ikke tåle at flyve - eller nærmere bestemt, den kan ikke tåle trykket ved flyvningen. Så udover en garanti fra behandlere og læge, om at jeg får mere ondt - de kan dog ikke sige hvor meget og hvor længe - så har jeg fået en bunke piller med samt pillepas, så tolderne ikke snupper dem.
Det er bare lidt svært at glæde sig til noget, som giver flere smerter, når jeg synes, at jeg har rigeligt på det punkt...
Og dagen efter vi kommer hjem, så skal der tænkes æresport, dørpynt, morgensang og underholdning til søndag den 22., hvor mine svigerforældre holder traditionel guldbryllup, med alt hvad det indebærer.
Jeg holder så fri mandag den 23. og krydser fingre for, at ryggen opfører sig pænt gennem hele forløbet.
Og nej huset er ikke efterladt. Der flytter en hønemissemor (kalder hun sig) ind og nyder livet på landet den uge...
Hold op, det er både det sure med det søde på én gang. Jeg håber, at ryggen holder sig i ro (og I ikke skal flyve for længe) + at I får en dejlig ferie. Kh. Birgitte
SvarSletJow jow, når vi gør det , så gør vi det ordentligt😳
SletJeg aner faktisk ikke, hvor længe vi skal flyve, så det har ikke kunnet bekymre mig😆
Men tak, Birgitte - jeg kan vist ikke sige i lige måde, vel 😎
God tur! Jeg håber, at ryggen arter sig bare nogenlunde, og at ferien overrasker positivt ☀️👙🏖⛱
SvarSletTak, Bella - jeg har pakket ja-hatten i kufferten😎
SletJeps, sådan skal det være på med ja-hatten :-) :-)
Slet