Så klokken 7 cyklede mindste teenager mod skolebussen, mens jeg afleverede mindstemanden klokken 8 i skolen. Og nej, de går ikke på samme skole.
Her skifter de nemlig fra grundskolen til en større skole, når de begynder i 7. klasse.
Og den tomme skoletaske krog tilhører ældste teenager. Han begyndte jo på efterskole i søndags.
Så her er tomt - på flere måder...
Og her bliver faktisk mere tomt i hverdagene. For manden begyndte inden sommerferien på nyt arbejde, som - i løbet af kort tid - betyder, at han ikke er hjemme i hverdagene.
Så fra fem til tre - det kræver sin tilvænning - for alle.
Men alle har det fint med det. Vi har jo aldrig som familie været vant til, at manden har haft 8-16 jobs, og når det er noget manden gerne vil, så støtter vi alle op om det.
Og vi har da lige et par måneder til at vende os til det - inden vinteren og de mørke tider sætter ind...
Tiden går, og børnene bliver store. Det ved vi alle. Alligevel bliver vi gang på gang overraskede over, at det faktisk er rigtigt nok. De bliver større, og det hele går pludselig så stærkt. Samtidig var det jo lige "i går", at man lå der med sin lille nyfødte i armene. Det er et nyt kapitel, der begynder, når man sender sine børn i skole. Et spændende nyt kapitel. Og det må det også være, når man sender sit barn på efterskole. Jeg kan godt forstå, hvis I lige skal have en lille tilvænningsperiode, men mon ikke det bliver et rigtig godt skoleår for jeres store dreng? Og for resten af familien, når I lige har vænnet jer lidt til situationen. Pøj pøj med det hele. :-)
SvarSletTak:-)
SletDet pudsige er, at det kun er ungerne, der bliver ældre og ikke vi andre.
Det bliver så godt med efterskole for den store, men også for vi andre. Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning, men jeg tror, det især bliver godt for midterbarnet, som jo nu er den store hjemme.