Den sidste uge har været den mest travle uge på mit arbejde ever. Den mest trælse uge ever. Den mest udfordrende uge ever...
Ugen, hvor tingene bare ikke flaskede sig - over hovedet. Hvor mit faglige "jeg", er udfordret af, at jeg (og andre) ved, jeg har ret, men hvor jeg har måtte tage en for holdet og gå på kompromis - rent fagligt...
Jeg hader det. Mit hoved hader det. Min psyke står helt af. Og det forplanter sig i det fysiske.
Jeg kan ikke overskue de smerter, jeg til daglig har, jeg kramper sammen, og det gør smerterne mange gange værre.
Det er bare arbejde...
Ja, jeg ved det. Men det er mit arbejde. Der, hvor jeg fagligt, bare er flyvende. Det arbejde jeg elsker og er skide god til (fuck janteloven). Det arbejde, hvor jeg har haft så svært ved at acceptere, at min krop krævede nedsat tid...
Så nu bruges al fritid og mere her på sofaen sammen med katten(e).
Og jeg hader det, har ikke tid til det - hverken arbejdsmæssigt eller privat...
Men jeg ligger her med mit tankemylder og mine smerter og er lidt ustabil med hensyn til alt, beklager...
PS: ønsker ikke ynk 😌
Håber du snart er på højkant igen :-) jeg kan udmærket relatere til at ens faglighed ikke bliver brugt optimalt (eller som man gerne selv vil). Har også lige måtte tage et 'nederlag' og det stikker sgu hårdere end jeg nok vil indrømme. Kh. Birgitte
SvarSletDet er nemlig hårdt - hvorfor f... er det sådan i vores branche???
SletGod bedring!
SvarSletMåske du kan lytte til en lydbog og nusse en af misserne som stressterapi?
<3
Tak, jeg dyrker katte-terapi på sofaen, mens jeg ærger mig over, at det er perfekt plantevejr til køkkenhaven...
SletMen det bliver det nok igen:-)