Det har snart stået på et helt år.
Et år uden ældsteteenager, som har været på efterskole, og et år hvor manden har lagt hverdagene i et af vores nordiske nabolande - Sverige og Norge...
Og det er faktisk gået forbavsende godt, hvis jeg selv skal sige det. Hverdagene glider, vi hjælpes om alt, og så nyder vi weekenderne sammen næsten alle mand. Ældste teenager er nemlig kun hjemme, når de skal hjem fra efterskolen, så ham ser vi ikke så tit.
Eller det vil sige vi ses mere i disse forårsmåneder, hvor helligdagene lukker både efterskole og mandens arbejde.
Og det er der, den store forskel, er. Manden har fri alle weekender OG alle helligdage. Noget helt nyt i forhold til før, hvor alle dage var arbejdsdage...
Eneste ulempe ved det hele er faktisk, at ungerne ikke mener, det er nødvendigt at lave rigtig mad hver aften. Især ikke når de skal hjælp til...
Og jeg kan da også godt leve af pølsehorn en gang i mellem, men vi mangler stadig at finde en rytme med rigtigt mad. Ikke fordi vi lever usundt, men frikadeller og kartofler er der nu ingen der er døde af - endnu.
Så vi skal have gang i at lave mad til to dage af gange, så det er lidt nemt en gang i mellem.
Så vi starter i aften med at lave macaronette til i aften og i morgen aften. Og så satser vi på, at vi får styr på det med maden nu...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net