mandag den 5. oktober 2020

Endelig så jeg...

Stedet hvor mellem og mindste teenager arbejder. Altså inden for.

Jeg har jo hentet og bragt i flere år, vi har været til efterkonfirmation derude og lignende, men nu har jeg været i staldene. Og jeg fatter ikke, de kan arbejde der...

Jeg er ikke sippet, men de siger, man vender sig til lugten. Jeg tager dem på ordet, for det kommer jeg ikke til at opleve på egen krop. Puha...

Køer, der venter på at komme ind og blive malket...


Søde, men lidt vilde killinger...


Skønne kalve, der ikke er ret gamle...

Den grålige med navnet Kenneth, selv om det er en pige, er godt et døgn gammel og hviler sig, mens mor står ved siden af og tygger drøv...


Og om det er Kenneth eller den brune her...


Eller den spranglede her, der er skønnest er svært at sige...


Køer, der endnu ikke er malket...


Og så var det lige, at jeg gik ud igen - nu forstår jeg bedre, hvorfor drengene ikke altid lugter af lagkage, når de kommer hjem fra arbejde, selv om de naturligvis skifter tøj, når de er i staldene...

2 kommentarer:

  1. Sejt arbejde alligevel. For os bybo mennesker, så virker det helt absurd at børn kan have fritidsjob på en landsbrugs gård. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget brugt her ude, hvor kragerne vender. Der er jo ikke andet - den ældste teenager er i den lokale brugs, og det er jo begrænset, hvor mange de kan ansætte.
      Jeg synes især, det er sejt, når den yngste på 13 fortæller, at han har malket alle køerne selv!

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net