Med squash og nylagte æg i haven er denne squash tærte en af husets favoritter.
Opskriften er fra et Femina blad (nr. 33/1992). Jeg laver dobbelt portion, da den også er god kold dagen efter i madpakken. Men forholdene mellem ingredienserne betyder mindre - jeg bruger, hvad jeg har i mængde.
Officielt er opskriften til 4 personer: 400 g revet squash med skræl, 1 stort finthakket løg, 150 g bacon i terninger, 100 g revet ost, 125 g mel, 1 tsk. bagepulver, 1 1/4 dl olie, 5 æg, salt og peber.
Baconterningerne steges sprøde, og fedtet kasseres. Æggene piskes let sammen med mel og olie, og de øvrige ingredienser blandes i. Hæld det i en velsmurt form og bag i forvarmet ovn på 180 grader i ca. 1 time, til tærten har løftet sig, er gylden og gennemstegt.
Jeg synes dog ofte, at den skal have længere.
Velbekomme....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net