onsdag den 12. august 2015

Tilbage til hverdagen eller hvordan....

I dag er ungerne startet i skole - hverdagen er tilbage.

Eller er den....

For sandheden er, at jeg ikke har holdt sommerferie. Sidst i maj var jeg til læge (af helt andre og uskyldige årsager), og hun pillede mig af rotteræset.

Med så mange fysiske symptomer, at jeg burde have stoppet mig selv. Efter hendes mening. Og nu ved jeg, hun havde ret.

Jeg var bare kørt så langt ned, at jeg ikke selv så det. Så siden 28. maj har jeg gået hjemme....


Billede lånt her

Og det ændres ikke foreløbig. Jeg er i behandling og nogle af de fysiske symptomer er forsvundet, men nøøj - det trækker tænder ud. Og jeg er slet ikke så langt, som jeg selv troede, jeg ville være på nuværende tidspunkt.

Men det siger nok mere om, hvor langt jeg var ude end min realisme.

Mange ting skal vendes, og prioriteringer skal ændres. Måske vil der ske ændringer på bloggen, måske ikke.

Og derfor er jeg i år ekstra glad for, at ungerne nu starter i skole. Jeg har så meget brug for struktur i hverdagen og alene tid.

PS: Jeg skriver ikke dette indlæg for at få medynk eller lignende. Eftertanke er bare en del af mit liv i øjeblikket.


billede lånt her

17 kommentarer:

  1. Stress er noget æv, håber du snart får styr på det hele. Forstår godt at behovet for struktur er højt. Jeg har det på præcis samme måde. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Struktur er i hvert fald en del af løsningen:-)

      Slet
  2. Ønsker dig held og i processen.

    Forsøger ofte selv at holde hovedet ovenvande, så jeg glæder mig at til følge med i dit forløb.

    Stress er bare forfærdeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det er jo det, vi prøver: holder hovedet ovenvande.
      Men når man gør det flere måneder, ja år - så er det desværre, at man drukner!

      Slet
  3. Dejligt at høre at du er på vej i den rigtige retning :o)
    Elsker nederste 'skilt'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan også kun gå i den rigtige retning - det er da en trøst i sig selv:-)

      Slet
  4. Jeg skal nok lade være med at ynke dig, søde Susanne, men du får en stor, virtuel krammer fra mig! Det er tankevækkende at så mange bliver stressede, og at så mange balancerer på kanten af stress. Jeg mistænker selv af og til at min kroniske sygdom blev udløst af at have lavet alt for meget på én gang i alt for lang tid. Jeg håber du finder en måde at leve på som kan give dig de pauser og den ro som du behøver!
    Knus fra Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Nana!
      Sygdom og smerter er desværre ikke befordrende for stress. Og ja jeg tror også nu, at stress kan give andre sygdomme, desværre....

      Slet
  5. At komme igennem en ordentlig omgang stress tager laaaaaaaaang tid med laaaaaaaang tid på og så ganger vi det med to. Det tager den tid, det tager og at forcere eller prøve at forcere er kun ris til egen rumpe.
    Det er skræmmende, hvor skæv og langt ude ens realitetssans kan komme. Jeg har mere end 10 gange siddet og tænkt; Hvorfor så jeg det ikke? Hvordan pokker kunne jeg bilde mig selv ind, at det her var rigtigt/normalt/i orden/sådan det skulle være? Men det er jo det stress (bl.a.) gør. Det roder inde i hovedet og gør alt uklart og urealistisk. Den manglende erkendelse er jo netop et af de tunge symptomer.
    Det er godt, at læse at du får hjælp. Alvorlig stress er ikke noget man selv skal rode med. Tag imod al den hjælp du kan få og lad være med at stille krav til dig selv.
    Der er en vej igennem, også selvom den er svær at se og turen slet ikke går så stærkt som ønsket.
    God tur og et stort kram:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Heidi!
      Du har så ret. Jeg forstår nu så godt, hvorfor alkoholikere ikke ser deres sygdom.
      Jeg var desværre så langt ude, at realisme var en by i Rusland. Jeg har fundet god hjælp, men den bedste hjælp er nok tiden!

      Slet
  6. Det er i sig selv, så stressende at være syg. Så syg med stress, er endnu mere strees. Kan godt forstå det tager lang tid. Sender dig de varmeste tanker og god bedring.

    Kh.
    Anne-Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne-Marie!
      Ja smerter og stress er bare ikke gode sammen. Selv om det ikke udelukkende er årsagen, så er det i hvert fald medvirkende!

      Slet
  7. Et stort kram til dig.
    Man opdager nemlig ikke selv, at den er gal og at man har haft alt for travlt alt for længe.
    Pas godt på dig selv<3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anja.
      Nej du har ret - det kom lidt bag på mig, at det stod så slemt til!

      Slet
  8. Et stort kram til dig.
    Man opdager nemlig ikke selv, at den er gal og at man har haft alt for travlt alt for længe.
    Pas godt på dig selv<3

    SvarSlet
  9. De allerbedste tanker til dig! <3 Pas godt på dig selv, selv om det er hundesvært! Tiden er lige nu en af dine bedste venner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Anita.
      Du har ret - tiden arbejder heldigvis for mig!

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net