Som jeg før har skrevet om, både her, her og her, så det er altså bare ikke godt med den ryg der.
Og det bliver det desværre aldrig - den er simpelthen blevet gammel før tid...
Især når der er så meget, jeg gerne vil, og haven bare kalder...
Jeg har utrolig svært ved at acceptere, at det ikke bliver bedre med ryggen. At jeg allerede i mine midt fyrre, skal sluge morfinpiller som slik for at få en tålelig hverdag. Og det er absolut ikke en hverdag, hvor jeg er smertefri, men jeg nægter at spise flere. Hvad skal jeg ellers så gøre om 5-10 år???
Skiltet her har jeg fået af ungerne. Jeg øver mig, men jeg kan stadig ikke surfe og ryger ofte i vandet.....
Igen - jeg ønsker ikke medynk, men det er blot tanker, der fylder meget lige nu - for jeg vil i haven og ordne og hygge, cykle og spille bold med ungerne, flytte rundt på krukker, male nye højbede....
Jeg tænker lidt det samme om mine umulige fødder. Jeg vil ikke være 'halv-invalid' som 42-årig... og hvor længe skal man kæmpe imod og have smerter? Håber du finder en løsning for dig Susanne. Kh. Birgitte
SvarSletNej det er for tidligt, Birgitte!
SletJeg håber, at de snart opfinder en eller anden mirakel medicin, som virker og som ingen bivirkninger har - men det har vist lange udsigter:-(
❤️
SvarSletTak:-)
SletBedste håbe for mindre smerter uden morfin, måske de finder en bedre løsning snart.
SvarSletTak, jeg krydser i hvert fald fingre...:-)
SletKronisk sygdom er irriterende! Når jeg af og til nævner min på bloggen, bliver jeg altid overrasket over hvor mange der går og slås med et eller andet kronisk. Det er jo ikke en trøst, men så måske alligevel: Vi er mange der kravler op på det surfbræt igen og igen. Og øvelse gør mester :-)
SvarSletJa vi er alt, alt for mange med kronisk sygdom:-(
SletMåske der skulle oprettes surf-hold:-)