mandag den 21. maj 2018

Guldbryllupsgave...

Hvad giver man et par, der har alt? Eller selv køber, hvad de mangler?

Det var ikke det letteste opgave at løse, da mine forældre havde guldbryllup i efteråret. Men valget landede på en udflugt pinselørdag - ikke fordi det var pinselørdag, men den lørdag alle kunne 😏

Familien tæller 12 mand, når alle er samlet. Min søster har to større, hvoraf der er påhæng på den ene, så 12 i alt. Og det kan vi være i 2 biler, da vi har en 7-personers...

Så godt pakket sammen gik turen først til Hjerting, hvor vi gik en tur langs stranden og både oplevede bryllup i vandkanten og dis, så vi ikke se særlig langt.

Selv om de 5 (6) unger er mellem 11 og 21 år, så hygger de sig alle sammen...


Jeg valgte at sidde, mens de andre gik, for at gemme "krafterne" til senere på dagen...


Vi forlod Hjerting (hvor min far er barnefødt), og kørte mod blåvand. Kort efter brød solen igennem, og vi kunne nyde de medbragte (købte) flutes med diverse indhold, alt efter ønske...


Derefter kørte vi mod Tirpitz, hvor vi skulle bruge eftermiddagen. Noget især mine anden verdenskrigs-interesserede unger havde glædet sig til...


Der kommer vi ikke igen. Den lille del om krigen og bunkeren var spændende. Delen om vestkysten gennem tiderne og et flot billed/filmshow derom, var spændende. Men den store del om rav (ja rav) var helt ærligt dødsyg...


Ungerne troede virkelig, at de ville se og høre noget mere om krigen, og efter blot 2 timer forlod vi Tirpitz vældig skuffede.

Jeg havde hørt, man sagtens kunne bruge både 4 og 5 timer der. Min søster havde hørt, at 1 dag ikke var nok...

 


Så var gode råd dyre, for vi skulle have tiden til at gå. Vi endte på en fin rasteplads i nærheden af Filsø. Men det var lidt svær at få 2½ time til at gå med kiks, frugt og grønt. Men ungerne udforskede området, og det lykkedes.


Målet var nemlig Henne Mølle Å Badehotel, hvor vi havde bestilt middag med steak og indbagt is (altså ikke sammen)...




Og det var rigtig godt, og ventetiden værd.

Bagefter valgte ungerne at følge åen ud mod havet og klatre op i klitterne, inden vi vendte hjemad.

Der kan skimtes 2 ved åen og to på toppen - resten er et sted i mellem...



Å siden ind i landet...


Efter 12 timer på farten ramte vi matriklen. Godt mætte og gennemblæste.  En skøn dag, hvis vi lige ser bort fra svipseren i midten...😊

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke med dine forældre:-)
    Og det er den helt rette gave:-)
    Vi bruger også oplevelses gaver hos os.
    Hilsner og sidste dejlige dag i pinsen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tina :-)
      Det var den helt rigtige gave, og mine forældre nød dagen:-)

      Slet
  2. Tillykke med dine forældre. Og sikke dejligt, at I alle kunne være sammen på dagen. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Birgitte - ja, det er faktisk ikke så tit, at alle 12 mand er samlet:-)

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net