Det er noget besværligt noget.
Og når man har flere på en gang, så kunne det være rart, hvis de var teenagere på samme måde. Men nej nej, de er helt deres egen på hver deres måde.
Og heldigvis for det. Vi skulle jo nødigt få det for let...
Ældste teenager har nu været på efterskole i en måned og en dag. Og hvilke udvikling der er sket. Han er nærmest blevet glad for os igen.
Eller det har han nok altid været - på sin måde - men nu taler han pludselig til os og kan se ting fra vores side.
Havde vi vidst, det ville ske, var han røget afsted for to år siden i ottende klasse...
Yngste teenager (mellem barnet) taler til os og forstår os. Til gengæld tilbringer han nu al sin tid bag lukket dør. Dog ikke af samme grund som ældste teenager...
Ældste teenager lukkede døren, for at vi ikke skulle høre hvem og hvad, han talte med og om. Det var hemmeligt...
Yngste teenager lukker døren - for at vi kan høre os selv. Han er nemlig meget social på diverse spil - og jeg tror nogen gange, at det der headset ikke fungerer. Han kan bare åbne vinduet, så kan alle dem han spiller med fra ind- og udland hører ham. Shit, de taler højt.
Og jeg har altså ikke teleslynge til vores fjernsyn. Så derfor lukket dør, med mindre vores fjernsyn ikke er tændt. Og det er det heldigvis ikke så ofte, men det skyldes ikke yngste teenageren. Det skyldes udvalget af programmer. Men det er en helt anden historie...
Det skal dog siges til yngste teenagers forsvar, at han også bruger enormt meget tid på sit arbejde - med en dertil hørende støt voksende bankkonto. Og på det punkt er han en ren Joakim von And.
En fuldstændig modsætning til ældste teenager, som ikke kan have penge i lommen uden at bruge dem...
Det er lidt svært at følge med nogen gange 😒
Nu er jeg så spændt på, hvordan yngste barnet bliver som teenager. Men det er der heldigvis godt 1½ år til...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net