søndag den 30. september 2018

RIP Kim Larsen...

Æret være Kim Larsens minde 💔

Så blev der stille og slut med at købe bananer på Langebro. Jeg ved ikke, om din far giver dig lov til at være piano mand i Susan Himmelblå, eller om du skal bo på byens hotel. Du har jo altid været lidt rabalderstræde.

Tik tik og tak for de mange sange og strengelge. Mellem os bliver der koldt på Øster Gasværk. Du gav det bedste til mig og mine venner både om dagen og midt om natten, men hvad gør vi nu, lille du.

Skal vi synge blaffersangen ind til Christianshavns kanal for at snakke med Sømanden Will eller Joanna.

I dag var Elefantens sidste vuggevise, og der kommer ikke flere Papirsklip, men et liv med masser af succes gør at kloden stadig drejer rundt, takket være den bedste spillemand i dette land 🙏

 

Lånt et andet sted, men kan ikke skrive det bedre selv 😥

1 kommentar:

  1. Det så trist, det så trist, siger de.....

    Jeg stod med tårene trillende ned af kinderne da jeg hørte at min helt er gået bort, og der var lys samme aften i alle mine vinduer, jeg plejer d 5 Maj at sætte lys i mit vindue, til minde om, alle dem, der for svandt engang, og som aldrig mere kom hjem, og med, "Flyvere i natten" i højtalerne, så det faldt mig naturligt at vores nationale sang skat skulle se mit lys, hvis han ikke kunne finde vej, til hvor han nu skulle hen, Og imens jeg gik rundt "stortudende" og tændte mine lys, hørte jeg selvf. Pianomand, bagefter da jeg sad og så på mine lys, mindedes jeg alle de koncerter det i tidens løb har været så heldige at opleve, Hvor vil jeg savne dig din gavflab ); Sluttede af med at lytte til "om lidt blir der stille, slukkede og lukkede og gik i min seng, R.I.P. Det var sgu alt for tidligt Larsen...

    SvarSlet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net