For man kan ikke få begge dele - eller jow, det kan man måske godt, hvis man køber en gård i udkanten af byen og så håber på, at kommunen ikke sælger nabogrundene til industri...
Men ellers er det vel enten eller...
Jeg elsker landet med alt, hvad det tilbyder. Især langsom kørsel uden at kunne overhale - det kan man da kun elske...
Men med tre efterhånden større drenge i husholdningen, så trækker bylivet mere. I hvert fald finder vores biler oftere og oftere til byen med et eller andet formål.
Derudover er der jo hele spørgmålet om handel. Bevares vi klarer os da ude på landet, men der er altså langt mellem sportsforretninger, tøjbutikker, møbelforretninger, brugskunst, blomster og lignede.
Og der er især langt til stofbutikker - hvilket næsten kan få mig til at flytte til byen, men også kun næsten...
Så derfor samler vi sammen. Altså storshopper, når vi endelig kommer til byen. Og det er hyggeligt. Både at shoppe og være i storbyen. Og jeg tænker da tit, når jeg er der, at en lille taglejlighed i byens gågade, det ville da være hyggeligt. Så ville det også være nemmere at spise ude, tage i biografen og gå en tur på museum eller bibliotek. Men når jeg nævner det for manden og drengene siger de, at det kan jeg godt glemme - de er landtosser, siger de selv. Så det bliver ved tanken, men måske en gang, når vi bliver gamle...
Det er jo ikke fordi, vi ikke har prøvet det. Bylivet altså. Vores første hus var en murmestervilla i den inderste del af Ikast by. Hus nummer to var et træhus, vi selv byggede - altså ikke fysisk - i udkanten af Ikast by. Begge steder var der under 10 meter til nærmeste hus og alligevel kendte vi ikke rigtigt naboerne.
Ved vores tredje hus - gården - bor naboerne mindst 400 meter væk. Til gengæld har vi 9-10 husstande, som vi kalder naboer, og vi kender alle. Vi hjælpes ad med meget og er på gaver med hinanden. Faktisk skal vi holde efterkonfirmation i efterårsferien for naboerne, 38 kan vi blive. Det siger det vist meget godt...
Andre har det jo modsat. Ofte folk, som ikke har boet på landet eller bare har det bedst, når der er folk og oplevelser tæt på. Og der er vi jo heldigvis så forskellige...
Men jeg - jeg bliver bag traktoren, mejetærskeren og gyllelastbilen - og så holder jeg mig bare for næsen...
For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at det ikke var mig, der tog billeder, mens vi kørte, men yngste teenager...😆
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.
Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net