onsdag den 28. november 2018

9 måneder - det er længe...

Og alligevel virker det som i går.

Svigerfar er virkelig savnet. Der går ikke en dag, uden at jeg mangler en (eller mange) telefonsamtaler med ham.

Fornuften ved, at det var det bedste på grund af sygdom, men på det punkt er jeg altså en smule egoistisk. Jeg ville gerne have haft mere tid. Og det samme gælder naturligvis også resten af familien...


Savnet bliver naturligvis ikke mindre i den juletid, som så småt har indfundet sig.

Og selve juledagene bliver svære, det ved vi jo. Men det klarer vi også.

Vi har jo masser af gode minder...


2 kommentarer:

  1. Jeg savner så ofte min farmor og hun døde, da jeg var 13 år... nogle ting tror jeg bare aldrig man helt vænner sig til. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, du har ret, Birgitte - man vænner sig aldrig til det, men man lærer med tiden at leve med det...

      Slet

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net