De killinger, de killinger...

Nu er killingerne blevet så store, at de har fået halsbånd med klokke på. De er nemlig begyndt at komme ud i hele køkkenet, og så er det rart nok, at man hurtigt kan finde dem på lyden.

Jeg har savnet min sofa, som jeg sidder utrolig godt i med min ryg. Det er bare ikke det samme, når den står i stuen - den hører hjemme i køkkenet!

Så vi stillede den derud igen. Men den fylder alt for meget. Så klemt kan jeg ikke have det.

Og så kan jeg heller ikke være i sofaen, når hele familien mener, at den skal være der. Så nu står sofaen i stuen og venter på, at kattene ryger ud fra køkkenet....

Men de nåede at hygge sig en dags tid...

Min kurv kan jeg heller ikke have i fred...

Helt ærligt - nu sov jeg lige...