Søndag fik jeg endelig tid til at komme i haven - nærmere bestemt køkkenhaven.
Og jeg tog drengene med. Manden var på vagt og havde indskærpet, at jeg skulle slappe af, da jeg bøvler med ryggen igen. Men vejret var godt, og haven trak altså - og det gik godt...
Det er tydeligt, hvad spande kan gøre ved rabarberne. Og de er allerede prøvesmagt - de får dog lov at stå lidt endnu...
De sidste år har jeg haft bønner i de to små bede med stativ. Jeg tænker, at i år vil jeg have dahliaer i bedene, men planen er ikke endelig endnu...
Ungerne gjorde en stor kasse ren. Min plan er 8 solbær buske (og flis), men om manden kommer først med sine kartofler, ved jeg ikke lige. Jeg håber ikke...
Ja okay men den stod så fin og ensom i gruset - nu er den væk...
Ribsbuskene er blevet luget. De blev klippet ned i efteråret 2014, da en eller anden form for sygdom ramte dem og gjorde grenene sorte. De fik lov at stå hele i 2015 (i ukrudt und alles) og skulle lade livet i år, hvis ikke de blev til noget.
Nu er der gang i dem alle, og jeg har fjernet al ukrudt og håber, at en gang flis kan holde "andemaden" væk...
Enkelte (faktisk kun to) af mine ramsløg har overlevet vinteren. Nu har jeg plantet fire nye og håber, at de gider at gro, selv om jorden ikke er blevet skiftet i højbedet i år.
Purløg står flot, og der forsvinder en del, når ungerne er med i haven. De elsker at gå og gnaske på dem.
Persillen overlevede den milde vinter og er godt i gang igen.
De små nye jordbær planter trives, men skal snart plantes ud på deres blivende pladser.
En virkelig skøn, men kold søndag - jeg er kommet i gang i køkkenhaven, og det føles skønt. Glæder mig allerede til den kommende forlængede weekend...
Skøn skøn have .... mine rabarber er slet ikke fremme med mere en 1-2 cm ... suk
SvarSletDu får da den skønneste have når varmen kommer og får godt gang i det hele
God aften
Tak! Prøv med sorte spande over dine rabarber - så skyder de helt vild:-)
SletTak og lige over:-)