Den killing altså...

Indtil i dag har vi haft nogen lunde styr på, hvor killingen var i huset. Nu har den så lært at forcere trapperne til første salen, hvilket både er godt og skidt. Ungerne synes, det er vældig hyggeligt, at den kommer op til dem, når de er på deres værelser.

Eller det vil sige mindstemanden er ikke helt tilfreds, når den raserer hans lego tog med alt tilbehøret på gulvet. Så der er den forment adgang,

Jeg synes, det er hyggeligt, at den kommer op i stuen om aftenen, hvis der er der, jeg opholder mig. Og i går indtog den et nyt sovested.

Nu er det ikke det nemmeste i verden at falde i søvn på armlænet - halvvejs ud på hynderne.

Den vågnede med et sæt da bagdelen røg ned mellem armlæn og hynder.



Hvis jeg sætter mig her og lader som ingenting, så så hun det nok ikke, vel?!