søndag den 15. september 2013

Høsten lakker mod ende...

I dag benyttede vi pausen i regnen til at hente noget af det sidste frugt i køkkenhaven. Der er stadig kartofler, få squash og lige så græskar. Og så er der naturligvis også frugttræerne - i særdeleshed æbler.

Det blev til de sidste blåbær og hvide ribs. Jeg tror nu nok, at der var dobbelt så mange på buskene, men de fleste forsvandt på vejen ind. Det er prisen for at lade ungerne plukke. Men den betaler jeg gerne.



For første gang har vi prøvet at så Hokkaido græskar - det er de runde orange. De skulle blive til en vidunderlig suppe - så det må vi prøve.
 
 
 
Nu skal jeg så for alvor have pyntet op med græskar. Jeg mangler dog min terrasse at pynte på, men den ligner en byggeplads på grund af skurets komme.
 
 
Killingen fandt sin overmand. Den forsøgte længe at forcere dette græskar, men det var for glat. Det er et halloween græskar, som desværre blev høstet, inden jeg nåede at stoppe ungerne. Men mon ikke det kan udhules, selv om det ikke er gul!
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net