torsdag den 26. september 2013

Jeg er så stolt...

I søndags havde Frøs og den lokale Lions Club arrangeret løb i den by, hvor mine forældre bor. 5, 10 eller halv maraton. Ældste sønnen deltog sammen med sin morfar i 5 km løbet. De løb dog ikke sammen, men i hvert sit tempo. Mormor og en veninde gik samme tur. Og jeg - jeg stod på sidelinjen med mit dårlige helbred.

Der var omkring 250 deltagere i alt, og det var med chip tidstagning og det hele. Han havde glædet sig så meget, at frygtet for at fare vild var røget i baggrunden - heldigvis. Men ruten var fint markeret, og der stod folk, hvor trafikken var slem.

Og vejret var i den grad med os. Høj solskin og en fin vind. Perfekt til løberne og til tilskuerne.






 

Han klarede det så flot og kom i mål midt i feltet. Han fik faktisk en tid, som var 12 minutter hurtigere end forventet. Det kostede så lige hans far 200 kr., men de er givet godt ud.
Jeg er så stolt af ham!!!!
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net