lørdag den 10. august 2013

Hverdagene truer...

Sådan var det engang. Hverdagene skulle bare overstås, så kunne man leve i weekenden. Pyt med at man "spildte" fem af ugens syv dage. Sådan er det absolut ikke mere.

I dag elsker jeg og familien hverdage som weekend. Det skyldes nok først og fremmest, at vi begge har et arbejde, vi elsker. Men også, at vores tre drenge bare bliver større og større, og at vi skal huske at nyde dem - en dag gider de os nok ikke mere.

Det skyldes nok også, at vi bor i vores drømmehus, hvor vi kan se, at både hus og have på et tidspunkt bliver, som vi ønsker det. Men vi har ikke travlt - vi når det nok. Det betyder også, at vi ikke lader os slå ud af nullermænd på gulvet og ukrudt i haven. I dag var det måske bare vigtigere at være. Være med drengene. Og lave de ting, vi elsker. Med dem vi elsker.

Vi har flest hverdage i livet. Og ja, det er til tider en hektisk og stresset hverdag på alle fronter, men så tæller vi til ti - og tager tingene, som de kommer. Hvad kan man ellers gøre?!

Det er en øvelse, vi øver - ofte. Og vi bliver stadig bedre til det...

Deraf navnet - flesthverdage

Man skal huske at nyde også de små ting. Se for resten denne aftenhimmel, der var i aftes - den er da utrolig i farverne


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du giver dig tid til at kommentere på mit indlæg.
Det er jeg rigtig glad for.

Kan du ikke lægge en kommentar, så skriv til engvang@postkasse.net